Fremtiden for global energi

En rapport fra den første internationale Global Peak Oil-konference afholdt i Koblenz i Tyskland, oktober 2004

By J. Keuskamp

Mange mennesker føler instinktivt, at klodens mønstre er under forandring; klimaændringer og andre miljøemner diskuteres flittigt. Men samtidig er vi klar over, at hvad end vores individuelle holdninger eller ønsker er, så vil de ikke løse nogen af disse problemer. Der er brug for noget i en langt større målestok, noget i stil med en ny verdenskultur. Nogle mennesker har, på grund af deres vidensfelt eller arbejde, disse emner tæt inde på livet og er klar over, at der er brug for en helt ny indgangsvinkel til emnet.

A. Wöstmann, den hollandske stifter af Alexander’s Gas & Oil Connections, er en sådan person. Han bestyrer et velrenommeret informations-website for den globale energiindustri og er blevet meget bekymret over, hvordan vi udnytter Jordens ressourcer. Han er opmærksom på den store interesse for emnet Peak Oil, og dette tilskyndede ham til at organisere den første globale konference om emnet sidste år. Peak Oil er en betegnelse for den situation, hvor efterspørgslen på denne energikilde begynder at overgå udbuddet. En sådan situation kommer til at påvirke næsten samtlige områder af det moderne samfund.

Olie- gas- og energiindustrien er de fleste økonomiers uundværlige livsnerve. Den økonomiske udvikling har over hele verden betydet en øget efterspørgsel efter energi, og det påvirker både tilgængelighed og pris og har kolossale miljømæssige konsekvenser. I løbet af de sidste 150 år er en billion tønder olie blevet forbrugt, og den næste billion bliver sværere at finde og vil blive brugt op meget, meget hurtigere. Disse problemer er modstridende af natur, fordi energiefterspørgslen øges konstant, reserverne svinder ind, og den klimatiske tolerance i forhold til f.eks. udstødningsgasser er blevet mindre. Inden for de næste årtier slipper olien op, og hvis vi ser på den forventede industrielle udvikling af store økonomier som Indien, Brasilien og Kina, så løber verden også tør for nogle af de grundlæggende metaller og vigtigst af alt, drikkevand. Vi vil opleve de første alvorlige tegn på knaphed inden for de næste 25 år. Den ekstreme industrialisering, vi oplever i øjeblikket, kan på et vist tidspunkt føre til sammenbrud. Hvis for eksempel visse søveje bliver usejlbare på grund af havforandringer, bryder hele systemet sammen, storbyer vil stå uden fødevarer, fordi de er afhængige af oversøisk import. Hvis vi forestiller os al den energi og alle de materialer, som der bliver brug for i fremtiden, og som skal udvindes og bearbejdes, vil planeten ikke kunne holde til det. Og selv om den kan, vil alt være opbrugt i løbet af ti år. Ud over dette er der de miljø- og klimaproblemer, som går hånd i hånd med den øgede industrialisering. Alle disse emner er velkendte, men kun få mennesker lægger alle kendsgerningerne sammen. Det er presserende, og vi er nødt til at handle omgående. Vi står over for en unik og ukendt situation, en overgang fra en kulbrintetidsalder til en efter-kulbrintetidsalder, hvilket vil kræve grundlæggende samfundsmæssige omstillinger, og disse omstillinger tager tid. Det tager årtier for et samfund at forandre sig, så det er afgørende at gøre opmærksom på problemet nu og gribe sagen an med den påkrævede uopsættelighed.

På et andet plan er verden i øjeblikket ved at gennemgå dramatiske geo-politiske forandringer. Der sker interaktioner på kryds og tværs. Siden slutningen af 2004 har Indien opbygget netværk over hele verden, ligesom Kina. Der er etableret forbindelser mellem grupper og lande, forbindelser, som ikke var der før. Hvad siger det om en langsigtet global energipolitik? Hvad er der brug for?

Peak Oil er et følelsesmæssigt betændt og kontroversielt emne, som diskuteres i forskellige lejre. Der er dommedagsprofeterne, som forventer en nært forestående energimangel ledsaget af flere og flere katastrofer, som vil påvirke alt og alle på kloden, og så er der ”Jorden er flad”-økonomerne, som hævder, at teknologien vil redde os. Disse to lejre søger ikke ligefrem en fælles dialog. Wöstmann organiserede Global Peak Oil-konferencen med det formål at skabe en tænketank, som kunne åbne mulighed for kreativitet og i første instans lede efter nye indfaldsvinkler. “Det, der har drevet mig til at mødes med disse mennesker, er at se, om vores tanker om udvikling måske kan ændres; at vi måske kan finde nogle nye koncepter om menneskelig udvikling, hvor tanken om at leve i luksus er mindre fremtrædende. Hvis vi kan begynde at tænke anderledes i vores verdenssamfund nu, kan vi måske lindre fremtidige lidelser ved at foranstalte visse forandringer, der kan aflaste planeten. Mit håb er, at hvis nogle økonomier begynder at optræde mere ansvarligt, så vil andre følge trop enten i anerkendelse heraf eller på grund af pres. Den vej, udviklingen går i øjeblikket udstiller behovet for helt nye paradigmer med udgangspunkt i nye skabeloner til for eksempel, hvilke principbegreber der bør findes i et nyt samfund. Energiproblemet er en del af et meget større billede, og vi er nødt til at se på, hvilke muligheder vi har.”

Repræsentanter fra begge lejre blev inviteret med sammen med eksperter i klimaemner. 34 mennesker fra ledende kredse i olie- og gasindustrien, fra universiteter og fra myndigheder i 14 lande mødte op til dette første forsøg, blandt andet C. Campbell, stifter Ass. Peak Oil; J.M. Bourdaire, Verdens energiråd; dr. K. Chew, vicepræsident for Industry Performance and Strategy, IHS Energy, Schweitz; prof. S. Rahmstorf, Potsdam Institute for Climate Impact Research; prof E. Dos Santos, Univ. Sao Paulo; mr. J. Vazhayilpathrose, ministeriet for olie og naturgas, Indien; mr. Behuria, direktør for India Oil Corporation.

Det intense seminar tog udgangspunkt i teknikker udviklet i Template-Netværket. Wöstmann, som har været aktiv i Template-Netværket i Tyskland i 20 år, sagde: “Disse problemer har brug for en særlig ramme, for kun ved at flytte vore tankesæt op på et højere niveau kan vi løse deres modstridende naturer. Hvis Template-teknikker benyttes til dette vigtige emne, kan en dør åbnes til en anderledes forståelse, en forståelse, der ikke styres af penge og politik, som det er tilfældet i øjeblikket. Dette kræver en særlig atmosfære, hvor man kan tale i neutrale omgivelser, hvor alle føler sig frie, og hvor man trygt kan sige sin mening. En vigtig ingrediens i dette er at arbejde sammen med et hold, der varetager atmosfæren og folks velbefindende under gruppeprocesserne for at udnytte den specifikt udviklede metodik.” Med støtte fra den internationale foredragsholder og underviser B. Frenkel (Plasma Team Israel), og et hold af proces-rådgivere, R. Donovan, I. Stocksiefen og B. Singer, atmosfære-tyder J. van Schaik og tekniker/musiker P. Moldovany, lykkedes det Wöstmann at gøre denne konference til en bemærkelsesværdig og helt speciel begivenhed.

Hvad var der så specielt ved konferencen? Der var fremragende debattører fra begge sider af argumentationen omkring Peak Oil, og det lykkedes at løfte forsamlingen ud af de kontroverser, der normalt omgiver emnet. Emnet blev drøftet som en del af et større billede, og der blev derved skabt en særlig atmosfære, hvori det bedste i hver deltager kunne komme til udtryk. Og dette blev skabt ved at bruge metoden om ”De fem intelligenser”, som fokuserer på at stille de rigtige slags spørgsmål.

Om metoden siger B. Frenkel: “Kernekonceptet er at skabe en plasmatilstand, som er en tilstand, hvor elementer kan dannes. I menneskelig intelligens er det en tilstand, hvor noget kan dannes ved at finde de rigtige spørgsmål. Intelligens skal forstås som det at se et behov og forsøge at afhjælpe det. Det handler om originalitet og kreativitet og om at udforske nyt territorium, som Gandhi og Einstein gjorde det. Det handler ikke om store hjerner. Det kommer til udtryk på mange måder. For eksempel er der en skotsk fiskerdreng, som kan lugte vandet. Han er mere intelligent, hvad angår fisk, end uddannede mennesker er. Intelligens kan forandre sig og øges, nye hjerneceller kan aktiveres, når man befinder sig i en ophøjet plasmatilstand. Det er her, behovet for specifikke atmosfærer kommer til sin ret, atmosfærer, der skaber omgivelser, hvor plasmatilstanden kan dannes, så ny intelligens kommer til verden, altså forudsat at folk er åbne for ny læring. Der er brug for en atmosfære af respekt og menneskelighed, som giver folk mulighed for at åbne op og ikke søge tilflugt i alt det, der er kendt i forvejen, som af natur er dualistisk ligesom stof og antistof. Vi leder efter den tredje vektor, en neutral tilstand, som kan løse problemet. I dette arbejder vi med modellen ”De fem intelligenser”, som vi har givet en farvekode. Modellen “De fem intelligenser” kan være den tredje vektor, den indeholder ophøjede platforme, som forårsager ny og intuitiv tænkning.

Det begynder med kognitiv intelligens. Den hvide lagerbygning indeholder alle de andre farver, der er verbal intelligens, kendsgerninger, objektivitet, den er nærmest et arkivskab. Rød er aktiv handling, den ser på anvendelsen af visdom og eksperimenter, vil prøve hvad som helst og søger grundene bag , den er drivkraft og praktisk intelligens. I blå ser man på begrænsinger, regler, forordninger, forsigtighed, hvad man ikke skal gøre, livets principper, generelle principper og personlige moralbegreber – Thomas More er et godt eksempel på dette. I gul vækkes den sociale synergi til live, den kendsgerning at der er andre mennesker end dig, familien, stammeaspekter og globale hensyn, at være en del af noget større med en større vision, det er hold- og samarbejdets intelligens, at forstå følelser og moralbegreber, det er en visionær intelligens. I grøn når vi op på platformen med ny kreativ intelligens, innovation, fri tænkning. Grøn energi er den, mange mennesker leder efter i alle sammenhænge, den er meget alsidig og ligetil, ofte enkel, næsten barnlig i sin opfindsomhed.

I en god debat bliver spørgsmål videreført, ikke besvaret; dette skaber en spørgende tilstand, som tiltrækker flersporet intelligens, som så kan kanaliseres gennem debatdeltagerne, først gennem dimensionen bevidsthed, så gennem fatteevne, og så til direkte praktisk erfaring, hvor den kan udforskes yderligere og stadfæstes.”

Under konferencen blev deltagerne delt op i fem grupper, og hver gruppe fik en farve at arbejde med. Samtlige deltagere kom alle farverne igennem i løbet af konferencen. ”Dette har været meget opmuntrende og en meget speciel måde at arbejde sammen på. Kineserne har det samme symbol for ‘chance’ og ‘krise’. Sådan har ånden været her”, kommenterede mr. E. von Aaken, en human ressource-rådgiver fra Tyskland.

Hver gruppe fandt frem til det vigtigste spørgsmål inden for deres respektive farve, og spørgsmålene blev opført i små teaterstykker for at demonstrere, hvorfor spørgsmålet var så vigtigt. Det demonstrerede tydeligt, at deltagerne var klar over, at det her handler om meget mere end Peak Oil. For eksempel mimede en gruppe en bonde bag sin plov, hvilket repræsenterede et muligt lettere eller mindre stresset liv i efter-kulbrintetidsalderen. Andre anerkendte, at al energien på Jorden kun har én kilde, nemlig Solen, og at vi må lære at leve af renterne frem for at opbruge vores kapital.

De spørgsmål, farvegrupperne kom frem til, var som følger:

De gule og grønne afdelinger var meget bevægende, hvor følelsen af, at vi er én menneskerace på én Jord, var meget stærkt til stede i atmosfæren, klar og tydelig, så alle kunne mærke den. Dette er temmelig usædvanligt i en konference med så sammensatte og potentielt modstridende emner. Man oplevede næsten et lettelsens suk ved endelig at kunne tale sammen. Spørgsmålene vil nu blive taget op til videre behandling og research i de individuelle lande.
Kommentarerne fra deltagerne bekræftede, at begivenheden har forårsaget en forståelse, der ikke var der tidligere. Mr. A. M. Arora, (generalsekretær for General Indian Petroleum Federation) udtalte: ”Om kurven for den globale olie allerede er nedadgående eller ej, er ikke et isoleret tema. Det her handler om menneskeheden og bæredygtig udvikling.” Og S. Vijayaraghavan (fra ministeriet for olie og naturgas i Indien) sagde: ”Resultatet af konferencen er indsamlingen af viden og optimisme om, at menneskelig intelligens, der er uden kreativ begrænsning, kan overvinde enhver hindring i den truende energikrise og finde løsninger til at forbedre livskvaliteten for den nuværende generation og for kommende generationer. Det er denne besked, jeg gerne vil give videre, når vi vender hjem.” En deltager udtalte, at han var kommet, fordi han ville vide mere om Peak Oil, men nu anså det for et midlertidigt problem, i forhold til det større problem, at vi løber tør for ressourcer om 50 år. En anden sagde, at han havde deltaget i hundreder af konferencer, men at metodikken her havde forårsaget en kædereaktion i ham, og at al den viden, han havde samlet, nu dannede et hele og gav ham en helt ny fornemmelse og forståelse for, hvad han lavede, og at dette skyldtes atmosfæren, og at ”De fem intelligenser” arbejdede i ham.

Sluttelig så var der masser af inspiration at hente i konferencen til en grundlæggende langsigtet forandring, både fordi der er mange enkeltpersoner, der nu føler sig tilskyndet til at lede efter en bedre verden og verdensborgerskab med mere håb for alle, og fordi der er en metodik som Templaten til rådighed. Det, der kom til udtryk på kun to dage, demonstrerer den værdifulde brobygning, der er mulig mellem på den ene side Template-metodikken og dens specifikke ”koder” og på den anden side de mennesker, som har behov for bedre at kunne udføre det job, de holder af, til gavn for helheden. Hvad det her kan føre til, kan kun fremtiden vise, men der er nu håb om at se grupper af mennesker, som lægger arbejde og kræfter i at kæmpe for et større perspektiv og bevidst stræber efter at optræde som verdensborgere i en brydningstid og derved sender et signal om global forandring.

Konferencens succes førte til en opfølgning i Indien i januar 2005, og det næste seminar er allerede planlagt under titlen “At finde principperne i en langsigtet energipolitik”. Wöstmann siger: “Motiverne bag dette er som visioner for mig, fordi jeg ved, hvad der sker, hvis vi intet gør, og hvad der er muligt, hvis det lykkes os at etablere noget nyt. Jeg er drevet frem af håbet om, at vi kan nå frem til en forståelse, der endnu ikke har set dagens lys, og når vi når dertil, vil man opleve mange ting, der bekræfter den, og det vil skabe mange nye ideer, fordi dette nye forståelsesniveau pludselig eksisterer i verden. Konferencen har skabt optimisme og tro, og en bevidsthed er under opbygning, der indeholder viljen til at forandre verden til det bedre. Jeg tror på, at opgaven ligger foran os, og at det kan lade sig gøre.”

top of page
Copyright 2001-2018 Template Stiftelsen.

This page is printed on 08/20/18
from http://templatenetwork.org/topaz/13/dk/10.html

Breve, forespørgsler, som er meget velkommende, samt bestillinger kan sendes til:

Topaz
Template Stiftelsen
Sønder Boulevard 81
1720 københavn V
E-mail: topaz@template-stiftelsen.dk