Frihed til Forandring

Af Iet Veenland

Inden for Template netværket afholdes ofte seminarer og møder, hvor man prøver at indkredse forskellige områder inden for menneskelig adfærd. Vi har bedt Iet Veenland, som er en tilbagevendende foredragsholder ved disse seminarer og desuden en erfaren rådgiver, skrive om et af menneskets centrale frihedsprivilegier, nemlig det, der giver os mulighed for FORANDRING.

“Vi viger tilbage for forandringen; og dog må vi spørge os selv, om noget kan opstå uden den?” - Marcus Aurelius

Vise historiske ord, som gælder den dag i dag. Også i vor tid må vi ustandselig kæmpe for at tilpasse os forandringer. Forandringer i os selv, forandringer i tidsånden, forandringer mht. hvad der kan og ikke kan accepteres, ny videnskabelig indsigt, nye opfindelser og deres anvendelsesområder – fra elpæren til radioen, fjernsynet, mobilen, computeren, internettet osv. Tider, omstændigheder og indflydelser skifter, men selve forandringsprocessen synes tidløs.

Man kunne hævde, at vi alle har fået liv for at ’ gøre vækst mulig’. Vi er udstyret med en krop, der vokser. Ved fødslen er den ca. 50 cm lang. Siden vokser den til mindst tre og undertiden fire gange sin oprindelige længde. Når vi når hen omkring vores 20 års fødselsdag, har den sine endelige voksne mål. Men i lighed med vor krop har også vi mange forskellige evner og muligheder for vækst, for eksempel på det følelsesmæssige og mentale område, i vor tale, i evnen til at vinde indsigt og forståelse, i åndelige muligheder, i evnen til medfølelse og til at sætte sig i en andens sted og i vor evne til at udtrykke os. Inden for hvert af disse områder gennemgår vi mennesker i løbet af vort liv en hel evolution. Til forskel fra kroppens vækst er væksten i vore evner og muligheder ikke færdig og afsluttet på et bestemt stadium. Den fortsætter og er afhængig af, hvordan vi bruger dem. Naturen og graden af udvikling af hver af disse muligheder er den enkeltes eget valg, og det er netop det, der gør os hver især til en så unik størrelse.

Forandring for at lære


Livet er en fortsat forandringsproces. Uden forandring kunne et menneske ikke vokse, lære og vinde erfaring. For eksempel: Lille Johnny sidder på gulvet med sit nye legetøj. Det er et stykke lakeret træ, hvor fordybninger i forskellige former er savet ud: en cirkel, en trekant, et kvadrat og et rektangel. På gulvet ved siden af ham ligger nogle tilsvarende formede klodser i klare farver. Johnny arbejder indædt på at få en kvadratisk klods til at passe i et rundt hul. Først prøver han at presse den ned. Siden, efterhånden som han bliver mere og mere vred, banker han den firkantede klods hårdt mod træstykket ved det runde hul. Og til sidst ender det med, at de forskellige dele flyver gennem lokalet.

I næste fase prøver Johnny så, efter lidt vejledning, at få den kvadratiske klods til at passe i et andet hul, eller også vælger han at prøve med en ny klods i det runde hul. Det er fascinerende at iagttage, hvordan denne vækst og forandringsproces, hvor indlysende den end kan være, fortsat er til stede i alle situationer, hvor man er nødt til at opgive fremgangsmåder, der ikke virker, og gå i gang med at lede efter nye. Lad os se på endnu et eksempel:

En håndværker står på en stige, travlt optaget af et job og siger så til den ivrige unge lærling, der står på jorden: ’ Kan du ikke lige række mig rørtangen?’ Den unge mand stikker hovedet i den store veludstyrede værktøjskasse, får fat i en fladtang og rækker den til den ventende håndværker. ’Nej, rørtangen’, siger han lidt utålmodigt. Igen dykker lærlingen villigt ned i værktøjskassen, og denne gang finder han en bidetang. ’ Nej, RØØØRTANGEN’, råber håndværkeren. Omsider går det op for ham, at denne måde at håndtere situationen på ikke vil føre til det ønskede resultat. Med et dybt suk går han ned fra stigen og henter det nødvendige værktøj i kassen. ’Se her’, siger han, ’det er en rørtang’.

Vi har ofte en tilbøjelighed til at tackle et problem eller en situation på samme velkendte måde, og hvis den ikke virker, prøver vi igen, denne gang blot lidt mere eftertrykkeligt, og én gang til, endnu mere eftertrykkeligt. Indtil vi når det punkt, hvor vi bliver klare over, at det ikke virker og ikke fører til en løsning. Og det er i det øjeblik, forandringsprocessen kan gå i gang – når man begynder at søge efter forståelse og indsigt og en anden måde at gøre tingene på, kort sagt: forandring – eller ingenting. I dette tilfælde drejer det sig om at indse, at det at råbe højere ikke hjælper, fordi den anden person simpelthen ikke forstår, hvad du taler om. Du bliver nødt til først at gøre dig umage for at klargøre, hvad det er, du mener.

Uden forandring er vækst ikke mulig, og dog er det ikke alle forandringer, der medfører vækst. Hvordan kan man arbejde konstruktivt med forandring? Hvordan kan man være åben for forandring uden at miste sig selv og uden at fornægte sine værdier og principper? Hvordan bliver forandring et bevidst middel til vækst?

Hvis man befinder sig i en situation, som er vanskelig og udfordrende, og ikke har nogen mulighed for at ændre eller undgå selve situationen, gælder det om at gøre sig klart, at man altid har friheden til at ændre den måde, hvorpå man imødegår situationen, en frihed til at ændre sig selv i den. Den følgende template er udformet med henblik på personlig udvikling og kan hjælpe os til at blive mere bevidst om, hvilke skridt vi kan tage for at finde nye indfaldsvinkler i en given situation.

Giv problemet navn. Hvad er det egentlig, der generer dig? Hvad er det, du gerne vil se anderledes? Stil dig ikke tilfreds med det første det bedste svar, for ofte ligger det egentlige problem ikke på overfladen, men i dybere lag.

Iet Veenland
Iet veenland

1. Iagttagelse

Gør dig klart, hvor problemet ligger. Hvad er det, der generer dig? Hvad er det, du ønsker at forandre? Vær ikke tilfreds med de første svar, der kommer op. Prøv at finde frem til det egentlige svar, for ofte finder man det, der plager én, under overfladen.

2. Genkend mønsteret

I hvilke situationer opstår det, hvilket mønster følger det, hvornår sker det, og hvornår sker det ikke?

3. Hvad hænger det sammen med?

Hvad hører med i billedet? Intet eksisterer alene, alt hører til i en større sammenhæng. Undertiden påvirkes situationen af ting fra ens fortid eller af vaner. Hvis man vil forandre én ting, er det ofte nødvendigt at ændre flere ting. Hvis vi vil ændre noget i os selv, må vi gøre os klart, at det har en virkning på vores omgivelser og også på os selv. Ved vi, hvad der får os til at reagere, som vi gør, og hvilke kræfter frigør vi, hvis vi ændrer vore mønstre?

Disse første skridt hjælper os til at lægge afstand mellem ’problemet’ og os selv. Vi kan nu betragte det udefra, og på den måde er vi og problemet ikke længere et og det samme, vi identificerer os ikke mere med det. Problemet og løsningen på det træder tydeligere frem, når det er adskilt fra ens person.

4. Valg

Nu, hvor der er skabt en vis afstand og opnået en bedre forståelse og et bedre overblik over, hvad der foregår, trænger det næste spørgsmål sig på: Ønsker du virkelig at gøre en anstrengelse og tage ansvaret for at gøre noget ved det? Måske afslører de foregående skridt, at problemet i virkeligheden ikke er så stort, eller at det er noget midlertidigt, og så vælger du måske at acceptere tingene, som de er. Det er også muligt, at de tidligere skridt giver dig et ønske om at gå mere i dybden. Hvad du end beslutter dig for at gøre, er der nu tale om et bevidst valg, og i det valg ligger en frihed til at beslutte, i hvilken retning du vil gå, og hvordan du ønsker at reagere.

5. Motiver: Hvorfor ønsker du en forandring?

Ens bevæggrund til at gøre noget, er den stærkeste motor. Den er, når alt kommer til alt, selve drivkraften. Motivet udstikker retningen og frigør den nødvendige energi. Hvis man ikke har en god grund til at gøre noget, kan det være meget svært at få sig selv til at gøre det eller finde energien til at gøre det, men hvis man har en god grund, får man med ét kontakt til et helt lager af energi, som gør det let at tage fat på forandringsprocessen.

6. Projektion: Hvordan ønsker du, at forandringen skal ’se ud’?

Prøv at forestille dig, hvilken situation du ønsker at se, og hvordan du vil tackle den. Ud fra den forestilling eller vision ser du så tilbage mod det sted, hvor du er nu, og tager bestik af, hvad det vil kræve at nå frem til det sted, du ønsker at være.

7. Repetition

Forvent ikke, at du kan løse noget i ét forsøg, men vær forberedt på at prøve igen og igen. Nogle gange vil du have mere succes end andre gange, men for hver gang du gør et bevidst forsøg, vokser styrken, valget bliver mere bevidst, motivet når dybere, og til slut bliver forandringen en del af dig selv.

Som menneske er man i virkeligheden et ’igangværende stykke arbejde’, aldrig færdigt, altid på vej. Man får adgang til nye dimensioner i det øjeblik, man tager hånd om sig selv og sin frihed til forandring.

top of page
Copyright 2001-2019 Template Stiftelsen.

This page is printed on 09/19/19
from http://templatenetwork.org/topaz/13/dk/04.html

Breve, forespørgsler, som er meget velkommende, samt bestillinger kan sendes til:

Topaz
Template Stiftelsen
Sønder Boulevard 81
1720 københavn V
E-mail: topaz@template-stiftelsen.dk