Chapati-brødet

Nattevagten sad ved sit bål sammen med en ung mand. Jeg gør ikke forskel på folk, sagde nattevagten. Jeg har siddet og talt med mange forskellige mennesker fra alle samfundslag, og jeg dømmer dem aldrig på forhånd med forudfattede meninger.

Jeg husker faktisk en sådan lejlighed, da jeg var ung og udstationeret i Indien. Til forskel fra de andre i min deling havde jeg fået arrangeret det sådan, at jeg havde tre ugers tjeneste og så tre ugers fri. Med en kniv i det ene støvleskaft og en revolver i det andet gik jeg simpelthen ud i bushen i de tre friuger.

På en af mine vandringer stødte jeg på en gammel bonde. Det var om aftenen, og han sad og var ved at tilberede sin middagsmad i en messinggryde. Han så på mig, og jeg så på ham. Så sagde han, på dannet engelsk: “Om et øjeblik laver jeg dig en udsøgt kop te. Jeg er ganske sikker på, at du gerne vil sætte dig og nyde dette måltid sammen med mig.”

Jeg var målløs, navnlig da vi havde mødtes midt i ødemarken. Jeg satte mig ned, og han tilbød mig en chapati. “Mange tak”, sagde jeg. Og som enhver anden vesterlænding ville gøre, tog jeg brødet op til munden.

Han slog det ud af hånden på mig. “Du spiser ikke af mine chapatis, før du har betalt tilbage for det, vi har modtaget”, sagde han. Mens jeg ventede, stænkede han lidt vand på jorden. Så brækkede han nogle stykker af chapatien af og kastede et stykke mod øst, et mod vest, et mod nord og et sidste stykke mod syd. Da han havde gjort dette, sagde han: “Her har du din chapati.”

Jeg spurgte ham, hvorfor han havde gjort sådan, og han svarede: “Unge mand, alt det, vi er, kommer oprindeligt fra jorden. Fra maden, din mor spiste, som gav hende næring, mens du voksede i hendes livmoder, til den mad, vi selv må spise for at overleve. Det er et overflødighedshorn, hvorfra jeg og denne mad er kommet. Hvis du ikke giver noget tilbage, hvordan vil det, som giver dig alt, så vide, at du sætter pris på det? Er det ikke nødvendigt, at du demonstrerer, at du ikke vil rage det hele til dig?” Jeg blev tryllebundet af det, han havde sagt. Og i det øjeblik begyndte det at gå op for mig, at jeg måtte betale tilbage til skabelsen for, at jeg var til.

Nattevagten så gennem flammerne fra bålet mod steder langt borte og forgangne tider. For ikke at ødelægge det stemningsladede øjeblik sneg den unge mand sig lige så stille væk og gik hjemad.

Reproduced by kind permission of the copyright holder, Gemstone Press.

top of page
Copyright 2001-2018 Template Stiftelsen.

This page is printed on 10/23/18
from http://www.templatenetwork.org/topaz/12/dk/19.html

Breve, forespørgsler, som er meget velkommende, samt bestillinger kan sendes til:

Topaz
Template Stiftelsen
Sønder Boulevard 81
1720 københavn V
E-mail: topaz@template-stiftelsen.dk