TOPAZ Nummer 11 / 2004
Velkommen
Bæredygtighed og Åndelighed
Selvbestemt eller bestemt
7 forslag til selvbesindelse som start på en ny dag
Grønthandleren, hr. Grøn
Hvad er ære
Digte af Aud Wilken
Hvorfor stille spørgsmål?
En menneskelig mosaik af svar på spørgsmål
De blandede sider
Stor succes for international farverig festival i Køln
Dido - Æneas

En menneskelig mosaik af svar på spørgsmål, der holder os i gang

Vi lever i og bidrager hver især til en større sammenhæng, som eksisterede før os og vil være der, når vi er borte. Vi skabte ikke denne sammenhæng, vi kunne ikke forårsage den, men vi er en del af den, og gennem vort liv undgår vi ikke at have indflydelse på den.

Der har været mange før os, som har spillet deres rolle og efterladt deres spor. Af en lang række mennesker, der kom og gik, er vi dem, der her og nu er til stede og forbereder næste skridt. Hvilken retning vi udstikker, afhænger af, hvad vi tror på, anser for sandt og handler efter. Dette er og må være helt personligt, for hvert menneskes erfaringsgrundlag er individuelt og unikt, og dog må nogle af de grundlæggende faktorer nødvendigvis være de samme, for vi lever i samme univers, på samme tid og på samme planet. Vi indånder den samme luft, er på samme måde afhængige af vand, føde og indtryk og lever i en krop, der i store træk er bygget efter samme skabelon.

Hvorledes sammenfatter forskellige mennesker deres syn på nogle af livets grundlæggende spørgsmål? - idet vi med grundlæggende spørgsmål mener den type spørgsmål, der ikke kan besvares med enkeltstående svar, men sætter en meditativ kæde af tanker i gang og får os til at søge tilbage i vort fond af erfaringer.

Topaz stillede nogle mennesker med forskellig baggrund og fra forskellige aldersgrupper, professioner og lande følgende spørgsmål:

Hvad kan du ud fra din livserfaring sige om menneskelivets formål?

Angelika Bindewalt, 30, Tyskland

Som svar på spørgsmålet om formålet med et menneskes liv har jeg kun mange mange flere spørgsmål.
1. Hvordan bliver min erfaring til? “Jeg” tænker ud fra en masse evner og mønstre, som alle mennesker modtager, på den ene side fra naturens hånd, - f. eks vor opfattelse af rum og tid, - på den anden side overtaget fra forældre, søskende og lærere, som f. eks. sprog og adfærd. Derfor er min erfaring formentlig et produkt og en blanding af disse naturlige og tillærte mønstre/skabeloner, hvorigennem jeg nu opfatter, filtrerer og forstår livet.
2. Følger vor opfattelse og tænkning inden for kategorierne tænkning, sigte og formål et grundlæggende mønster eller en skabelon, der er naturlig eller indlært?
3. Vil denne måde at tænke på, i vore ideer om årsager og formål, være tilstrækkelige i forhold til livet i sin helhed? Og i hvilken udstrækning? Hvad er meningen med livet - og specifikt menneskelivet?
Set fra mit nuværende perspektiv er livet og menneskelivet så komplekst, varieret og foranderligt, at det ikke er muligt at give et generelt og endegyldigt svar på, hvad formålet er, men kun et midlertidigt svar fra hver enkelt person ud fra den persons øjeblikkelige situation, igen afhængigt af livsmønster og - opfattelse. Hvis disse mønstre ændrer sig, vil svaret også gøre det. Men hvis vor forståelse af mål/formål afhænger af vort individuelle perspektiv, så virker det som en god idé at opnå klarhed over mønstrene i ens livsopfattelse og spørge sig selv, om de yder “livet” og det at leve retfærdighed? - dette leder igen til mange mange flere spørgsmål..

Ellen van Berkum, 50, Holland

Jeg tror, det er noget, der langsomt finder form i løbet af livet. Man ved jo aldrig, hvad der gemmer sig bag forhænget. Der er så mange aspekter og niveauer - både personlige og almengyldige, og jeg tror, at det at søge et formål faktisk er et formål i sig selv...

En del af denne søgen har for mig altid været at se på menneskets design, og hvad det fortæller os, især sammenholdt med andet organisk liv. Vi er blevet begavet med de mest vidunderlige evner, muligheder og drivkræfter på mange områder. Et menneske har muligheden for at styrke og udvikle disse særlige menneskelige træk. Behovet for vækst er noget, jeg gennem mit liv ofte har oplevet på forskellige måder. Det kommer til udtryk i det evigt tilbagevendende spørgsmål: „Hvad findes der mere?“ Så udviklingsrejsen og alt det, man møder på denne rejse i form af modstand, der skal overvindes, konsekvenserne af ens valg (eller mangel på samme), må være en del af menneskets opgave her på Jorden. En del af dets formål.

Jeg tror, at denne særlige proces, denne menneskelige prøven, giver noget tilbage til det, der allerførst gjorde det hele muligt. Det kunne være en ny tanke, en ny indsigt, at udstråle omsorg og medfølelse, et udtryk for værdsættelse, det at arbejde sig gennem modstand, at man prøver at holde sin tanker rene...

Miezne Evers, 48, Holland

Jeg tror, vi er her for at få ting til at vokse, eller med andre ord: skabe vækst. For i det øjeblik et menneske begynder at interessere sig for noget, vil dette vokse. Så allerførst er det vigtigt at overveje, hvad man ønsker, og ikke ønsker, at give grobund til.

Så langt min bevidsthed rækker, kan jeg se, at jeg altid har søgt skønhed. Ikke skønheden i en fuldendt krop eller en lækker bil, men naturens skønhed. Den skønhed, der er gemt i et smil, en farve, musik, en bevægelse eller i samarbejde mellem mennesker. Siden valgte jeg dette som en del af mit formål som menneske (andre dele har jeg stadig til gode at finde!) Og jeg tror, det er en del af menneskets formål at få øje på, samle og, hvis den ikke er der, skabe skønhed og harmoni. Jeg tror, at vi ved at gøre det kan tænde et lys i det mørke rum, som en livserfaring kan være. Og når vi i skæret bliver opmærksomme på skønhed, kan vi som mennesker bedre se, hvad livet drejer sig om.

En anden del af menneskelivets formål ser jeg i forsøget på at samarbejde og støtte og hjælpe hinanden. Jeg er klar over, at det næsten kan lyde for let, men at prøve at gøre dette for alvor ser jeg som et højt formål her i livet. Jeg har selv erfaret, at det kun i fællesskab er muligt at samle livets puslespil og løse livets opgaver og problemer.

Willem van Gurp, 70, Mieke van Gurp, 69, Holland

At vise omsorg for andre og prøve at opmuntre dem, lytte til dem og støtte dem så vidt muligt. At prøve at betyde så meget som muligt for andre mennesker.
At holde sig fra skænderier, der kan føre til krig. At tale sig til rette frem for at slås. At skåne andre og prøve at sætte sig i deres sted. Vi var vidne til dette under Anden Verdenskrig, hvor folk hjalp hinanden på både utrolige og helt enkle måder, og folk fandt megen støtte hos hinanden. De var klar over, hvor meget de havde brug for hinanden. Indimellem er meningen med livet bare at overleve og klare sig igennem dagen uden at blive helt mast. Tidligere var det den mest naturlige ting i verden at hjælpe hinanden. Hvis man f.eks. manglede en skrue eller et søm for at gøre et job færdigt, gik man til naboen, eller han kom til en. Eftersom indstillingen var at støtte hinanden, blev netværk og venskaber dannet og siden større eller mindre lokalsamfund af mennesker, som passede på hinanden. Og selv om folk er blevet mere selvstændige, eller i det mindste opfører sig sådan, er der stadig mange steder, hvor det at træde til, når der er et behov, binder folk sammen på en god og givtig måde.
Og med det som udgangspunkt mener jeg, at det er meningen, at vi skal passe på og beskytte den arv, vi modtog ved fødslen: Planeten og dens dyre- og planteliv.

Thelma Bishop, 54, England

At finde sig selv, så alt, der kan hjælpe, kan finde en. At beslutte sig for, hvad man ønsker at være med og udrette i sit liv - og aldrig holde op med at prøve – trods alt det, der stiller sig i vejen, heriblandt en selv.

Susanne Friis Jørgensen, 46, Danmark

Jeg har i mange år spekuleret over, hvad der skal til for at forene menneskeracen, når man tager denne umulige tid med så mange umulige problemer i betragtning. Mennesker verden over slås dagligt med hinanden over detaljer, som i sidste ende virker ubetydelige: Religiøse overbevisninger og fortolkninger (min Gud er den rigtige og eneste), race, hudfarve, kulturforskelle, etc. Og det er stadig et åbent spørgsmål for mig, hvad det er, der skal til, for at hele menneskeheden vil kunne udvide og fremme sin forståelse og opfattelse i en principiel enighed. Og jeg spekulerer også ofte over, hvordan fred mellem mennesker nogensinde vil kunne opnås inden for en ramme, som inkluderer alle verdens religiøse opfattelser. Jeg søger selv en personlig udvikling i det håb, at essensen af fred en dag vil opfatte mig som et værdigt hjem. Personlig udvikling synes for mig at være den mest oplagte hovedvej i min søgen efter en klog forståelse af livet.

Lawrence Whitmore, 36, England

De storslåede og præcise mekanismer i det levende univers - fra planter og dyr til planeter, sole, solsystemer og menneskets krop og sind - har i årtusinder inspireret og forundret utallige mennesker. Og de bekræfter, at livet ikke er opstået ved en tilfældighed, men er en højt specifik og værdifuld størrelse. Alt væsentligt i menneskelivet kommer fra og opretholdes af naturens verden - fra universet - fra luften, vi indånder til den mekanisme, der får vort hjerte til at slå. Fysisk set er mennesket kun som en lille prik i det store univers, men i kraft af dets spiritualitet kan mennesket blive et lille univers i sig selv, lige så strålende og mangfoldigt som det store univers.

Det er næsten, som om livet på Jorden for mennesket er en tilvænningstid, hvor universets mangfoldige indflydelser kan blive indkodet og ’fylde’ os op, idet vi bestandig påvirkes af stjernernes, planeternes, solens og månens udstråling og tilstedeværelse.

Derfor er mit bedste bud på et svar en opfordring til os alle om at ‘sige ja’ til de naturlige værdier, som universet opererer efter og tilbyder os mennesker i sin ganske særlige kontrakt med os. Dette indebærer en konstant ’prøv og erfar’-holdning i jagten på nyttige, konstruktive og stadig bedre formål og anvendelser, som kan nære, bekræfte og styrke vort forhold til det levende univers.

I næste nummer af Topaz stiller vi spørgsmålet: Hvad ser du som menneskehedens største udfordring i det kommende årti?
Kunne du tænke dig at komme med et bidrag? Send dit indlæg til Topaz redaktionen.

Copyright © 2001-2019 Template Stiftelsen.