Hvorfor stille spørgsmål?
Spørgsmål er uforgængelige og uundværlige redskaber
i menneskets søgen efter indsigt, vækst og udvikling
Denne artikel opstod ud fra spørgsmålet: Hvorfor
stiller folk spørgsmål, og hvad er formålet med at stille
spørgsmål? Det satte os i gang med en levende udforskning, som
langtfra er afsluttet. Området for denne udforskning er den i mennesket
indbyggede mulighed for udvikling. Hvilken rolle spiller spørgsmål
i den enkeltes udvikling og i en kollektiv udvikling? Efterhånden som
vi forfulgte dette spørgsmål, begyndte et spor at aftegne sig.
Hvorfor stiller folk spørgsmål? Det er et meget naturligt, men
også meget menneskeligt fænomen. Så vidt vi ved, er der intet
andet her på jorden, der stiller spørgsmål, men for mennesker
starter det på et meget tidligt tidspunkt og fortsætter helt til
livets sidste øjeblikke. Spørgsmål kan lede os til en forståelse
af, hvorfor vi gør, som vi gør, spørgsmål kan åbne
op for en indsigt i, hvordan ting fungerer, spørgsmål kan få en
til at grunde over livets mening, spørgsmål kan få en til
at tage opfattelser, man har anset for sande, op til revision, idet man pludselig
ser, at en dybere forståelse er mulig...
Hvad er spørgsmål?
Når som helst et spørgsmål stilles, skyldes det, at man
leder efter noget, og spørgsmålet bliver stillet for at hjælpe
en med at finde det. Når man spørger om noget, åbner man
sig i håbet om at finde, hvad man søger. Nogle spørgsmål
er simpelthen beregnet på at få en oplysning, man på et givet
tidspunkt har brug for, som f. eks. ’Hvad er klokken?’ ’Hvor
skal vi hen i morgen?’ ‘Hvad siger vejrudsigten?’ ’Hvad
er det for noget dejlig musik?’. Det er endeløst. Man indsamler
konstant informationer, som man har brug for til at skabe sig et overblik,
planlægge eller projicere, eller til at danne sig en idé om noget.
Det er spørgsmål, der åbner vinduet, hvorigennem et svar
kan få adgang til ens tanker.
Sokrates er kendt for sin brug af spørgsmål som en teknik og metode
inden for tænkning. Han omtalte sig selv som ‘jordemoder for mennesketanker’,
(og han var velbekendt med en jordemoders arbejde, idet hans moder var jordemoder).
Sokrates så det som sin opgave at få mennesker til at ‘barsle’ med
nye erkendelser, da det var hans overbevisning, at virkelig indsigt må komme
indefra. Sokrates havde det synspunkt, at vi alle kan forstå filosofiske
sandheder, hvis vi blot anvender vor medfødte forstand.
I forbindelse med forskellige typer spørgsmål er de nødvendige
oplysninger ikke altid umiddelbart tilgængelige, og det kan sætte
spørgeren i gang med en søgen, som f.eks. følgende spørgsmål,
stillet engang i det 15. årh.: “Hvis Jorden er flad, hvor kan det
så være, at når jeg skuer ud over havet og ser et skib komme
i det fjerne, så ser jeg dets topsejl, og først når det
kommer nærmere, ser jeg de nedre sejl og til slut hele skibet. Hvorfor
ser jeg ikke straks hele skibet nærme sig?”
Spørgsmål åbner sindet, måske kan de sammenlignes
med fiskesnører, der kastes ud fra ens sind. Nogle spørgsmål
lander store fisk, eller tanker og ideer, der kan ændre ens sindstilstand.
Ville vi have vidst, at Jorden drejer rundt om solen, hvis det ikke havde været
for spørgelystne sjæle som Kopernikus og Galilei? Ville vi have
vidst en masse ting, der nu betragtes som kendsgerninger, f.eks. at mikrober
kan fremkalde sygdom, at atomer er som små solsystemer med en kerne i
centrum og elektroner i fuld fart omkring den, at tyngdekraften eksisterer,
og at lys er energibærende.
Det kendte og det ukendte
At folk stiller spørgsmål, tilkendegiver, at vi ikke var beregnet
til at vide alt fra fødslen. Det er meningen, at vi skal stille spørgsmål
for derigennem at søge og finde og lære og vokse. Et gammelt ordsprog
siger: ‘Hvo om intet spørger, intet lærer’. Det giver
en meget enkel og dybsindig forståelse af, hvorfor vi stiller spørgsmål.
Hvis man besøger et stort videnskabeligt bibliotek og ser den utrolige
mængde bøger, der er skrevet om den viden, der gennem tiderne
er opnået, bliver man klar over, at man aldrig vil leve længe nok
til at læse om eller vide det hele. Og desuden fortæller disse
bøger kun om det, der er kendt, men som enhver sand forsker kan bekræfte:
jo mere man ved om et bestemt emne, des mere bliver man klar over, hvor meget
man ikke ved.
Man kan sammenligne det med at bestige et bjerg. Ved bjergets fod er der kun
en lille skovstrækning at se og lære at kende, men jo højere
man kommer op, des længere ud kan man se, og nu er der dalen, andre bjerge,
store skovstrækninger, byer og veje, så meget mere at lære
at kende. Hvad dette illustrerer, er, at selv om vi i løbet af vort
liv lærer og får stor viden, så er størstedelen af
vort liv reelt en ukendt størrelse. Det giver en vis ro at indse det,
for det er det samme for alle. At acceptere det store ukendte, befrir os fra
det pres, der ligger i at tro, at man bør vide alt. Det giver os en
oplevelse af frihed i interessen og spændingen ved at have evnen til
at gå på opdagelse. Det, at man kan stille spørgsmål,
betyder, at man kan vove sig ind i den store ukendte del for at lære,
vokse og derigennem bygge videre på sig selv. Det fortæller os,
at vi ikke er færdig-formede.
At stole på sin evne til at finde ud af ting
Det ikke at vide er en velkendt tilstand for alle mennesker. Vi ved overhovedet
ikke, hvad der vil ske med os næste år, i morgen eller næste øjeblik
for den sags skyld. Men den kendsgerning blokerer ikke for evnen til at fortsætte
vort liv. Og når vi er i den tilstand, hvor vi ikke ved, så har
vore menneskelige systemer evnen til at finde løsninger på stedet.
Vi har også alle mødt fænomenet i forbindelse med gåder
og ordlege, når vi ser eller læser krimier og selv, når
vi bliver præsenteret for praktiske eller tekniske problemer. Processen
består i at sætte eksisterende dele sammen i et nyt mønster.
Disse dele finder vi i den kæmpemæssige baggrund af viden og
erfaring, der opstår og vokser i løbet af livet.
Nogle spørgsmål
afslører, hvad man ikke har tænkt
eller ræsonneret over. Nogle spørgsmål kan få en til
at gå på opdagelse i sine egne erfaringer og kalde tanker frem,
man ikke vidste, man havde. Spørgsmål om årsager, væsentlighed
og formål har ikke enkeltstående svar, men kræver proces.
Med denne type spørgsmål rejser man ind i et område, der
endnu ikke er fuldt oplyst, og kæder tankerne sammen undervejs. For at
kunne arbejde med denne type spørgsmål har man brug for en grad
af frihed og råderum i sig selv, der tillader, at man bevæger sig
uden for rammerne af, hvad man allerede ved, og sætter tingene sammen
på en ny måde.
Denne frihed beskrives af den svenske forfatterinde Selma Lagerlöf i
en af hendes bøger: Engang stillede en gæstelærer under
en eksamen følgende spørgsmål til en gruppe børn
i en klasse: ‘Hvordan er stenene i jeres flod?’ Børnene
rodede febrilsk i deres hukommelse for at finde, hvad deres klasselærer
havde fortalt dem om netop disse sten, men som forfatteren udtrykker det: ‘mørket
blev hængende i deres hjerner’. Men en lille pige tænkte
sig om et øjeblik og sagde så: ‘Våde’. I tankerne
gik hun ned til floden og gjorde sig klart, hvordan hun så stenene i
netop det øjeblik.
Unge Frederik spørger sin far:
“Hvorfor er græsset grønt, far?”
Faderen: “Hm, det ved jeg ikke”
“Hvorfor er himlen blå?” “Aner det ikke”
“Hvorfor har jeg fem fingre?” “Ingen anelse.”
“Far, du har ikke noget imod at jeg spørger, har du?”
“Selvfølgelig ikke min dreng. Hvis du ikke spørger lærer
du aldrig noget.”
At sige nej til hurtige svar for at vinde ny indsigt
Nogle spørgsmål opfordrer til en nærmest meditativt søgende
tilstand, og hvis man kan modstå fristelsen til at sige stop ved det
første svar, der dukker op, kan man begynde at se sig omkring blandt
de ‘brikker’, man har samlet, og få et overblik over det
billede, der nu tegner sig. På denne måde bliver det muligt for
det, der er inden i en, at komme op til overfladen og tale, så noget
ligesom pludselig står klart. For på rejsen gennem livet vokser
man og forandrer sig, og den erfaring og indsigt, man har i dag, kan kaste
nyt lys over den viden, man i går troede, man havde.
Inden for videnskaben har store opdagelser ofte, efter års aktiv forskning,
fundet sted på et tidspunkt, hvor man forholdt sig stille og lyttende
og pludselig nåede frem til en bevidst erkendelse. For forholder det
sig ikke sådan, at tyngdekraft, eller elektricitet og magnetisme, eller
kemi allerede eksisterede og fungerede, før mennesker opdagede dem?
Jo, det gjorde de. Men idet man påbegyndte en forskning, lukkede man
op for bevidste iagttagelser og erfaringer, der gjorde det muligt at stykke
en forståelse sammen. Vi har brug for erfaringer og referencer for at
nå frem til en mere dybtgående viden om tingene. Det er som at
foretage en rejse til det sted, hvor svarene er, hvadenten det er i naturen,
i en bog, i et billede eller i en samtale. Forestil dig, at Newton ikke havde
siddet under æbletræet og set æblet falde, netop på det
tidspunkt hvor han så intenst beskæftigede sig med tyngdekraftens
gåde!
Hvorfor stille spørgsmål?
Som tidligere nævnt, er spørgsmål ligesom instrumenter.
De giver os mulighed for at betragte noget med helt nye øjne. De åbner
sindet og tilskynder os til at trække tidligere erfaringer frem i nutidens
lys. Spørgsmål gør det muligt for os at undslippe det fængsel,
der består af det, vi var så sikre på, vi vidste, og gå ud
til et interesseret og interessant liv.
Artiklen er skrevet af Iet Veenland fra Holland
top | TOPAZ Home | Template-netværket |