 |
 |
Hvad er Ære?Ved juletid 2003 var vi nogle inden for Template-netværket, der startede “Ordenes befrielsesfront”. Formålet er enkelt: ‘Befrielse af så mange truede ord som muligt ved at give dem ny værdi, påskønnelse og definition og ved at betragte dem med friske øjne.’ Vi havde især fokus på ord, der udtrykker en positiv menneskelig egenskab eller kvalitet. Siden dens stiftelse har ’fronten til ordenes befrielse’ været i stand til at redde mange truede ord fra potentiel udryddelse. I lyset af dette arbejde er denne artikel helliget ordet ‘ære’, en ædel kvalitet, som i vor tid i stigende grad misbruges og ofte anvendes som motivation for vold og hævn. Følgende artikel er for dem, der kalder sig ‘Ærens venner’ et forsøg på en filosofisk genrejsning af ordet og begrebet Ære.
For nogle mennesker er ære stadig en sjælden diamant, som stråler med en uimodståelig glans, fordi dens flader er blevet pudset kærligt og grundigt gennem et helt liv. For andre er det ikke tilfældet. Af dem bruges ordet ære for at dække over vold og fordømmelse, for at give disse ting et respektabelt skær. I begrebet ‘ærefuld hævn’ bliver denne prinsesse blandt menneskelige egenskaber på modbydelig vis giftet bort til mafiaen. Virkelig ære vokser kun i det rette klima, hvor man f.eks. omhyggeligt overvejer konsekvenser og altid søger konstruktive bevæggrunde. Den har brug for den rette føde, næring og energi som alt andet i naturen. Ære bygger bro mellem normer og værdier og giver dem en dybere betydning. Det er f.eks. meget let at være ligeglad med opvasken i køkkenet, og det kræver ingen anstrengelse at ignorere svamp på badeværelsesgulvet. Men ’let’ har ikke noget med ære at gøre. Let er let, og ære er ære. Selvfølgelig er det muligt for kvindelige narkomaner at blive gravide, og så er deres børn stof-afhængige fra fødslen. Og selvfølgelig er disse ting af en væsentlig anderledes karakter end førnævnte eksempler, men båndet imellem dem er ’manglende overvejelse af konsekvenser’. Spørgsmålet er ikke, om en person besidder ære eller ej. Spørgsmålet er, om omstændighederne gjorde det muligt for denne person at træffe de rigtige beslutninger. For ære kan ikke opnås ved blot at kunne give de ’rigtige’ svar på kontroversielle spørgsmål. Den må vindes på områderne personlig motivation, konsekvens, sammenhæng, dybde, overvejelser og derefter... handling. Ære kender ikke til rang, klasse eller universitetsgrader. Den er der for alle. Og den er ikke mindre værdifuld i en moders bevidste omsorg, tålmodighed og motivation end i en verdensleders ægte ansvarlighed. Ære skelner ikke. Den tilhører alle nationer og begge køn. Den interesserer sig ikke for titler eller prestige. Ære er simpelthen ære. Muligheden for personlig ære eksisterer for alle. For den ene indebærer det at være forpligtet af sit æresbegreb selv under vanskelige forhold, for den anden kan det være ensbetydende med at turde stille et vanskeligt spørgsmål i en situation, hvor det tæller, og for den tredje kan det sige: ’nu ikke flere fine ord, men nødvendig handling’. Man møder også ære hos grupper, for eksempel i et hold historiefortælleres aktiviteter på et børnehospital; i en lærergruppes ægte og medlevende engagement; hos de frivillige medarbejdere ved et hjem for ældre; hos et hold brandmænd, der risikerer eget liv ved at gå ind i en brændende bygning for at finde overlevende; eller hos et kor, der synger livsmod ind i folk i en flygtningelejr… Alle disse ting er ærefulde projekter. Ingen var tvunget til at gøre det. Og dog fandt det sted. Og lejligheden blev grebet med begge hænder. Og ære var til stede, da disse ting skete, alle mærkede det. Og der er tidspunkter, hvor man ikke kan holde ud at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis der ikke havde været ære til stede. For eksempel, når menneskeliv er i fare, og redningsfolkene gør en indsats, der går langt ud over pligtens krav, ofte under vanskelige, farlige og meget hårde omstændigheder, for at redde liv. Det er ikke personligt. Det er... for ærens skyld.
Æren er der straks, øjeblikkeligt, med en effektiv og spontan reaktion i en tilsyneladende håbløs situation. En bil er kørt i grøften, og nogen giver uden videre en hjælpende hånd. Ære er båndet mellem den uventede hjælper og behovet for hjælp, frelseren, beskytteren. Den tålmodige lytter, håb-skænkeren, opmuntreren, den gavmilde giver, den trofaste ven, den, der henter ting og den, der støtter... Alle disse hverdagshistorier, hvor hver eneste opstår af kærligheden til ære – faktisk forsidehistorier. Men undertiden er det knap så indlysende. Ikke lige ud ad landevejen eller sort eller hvidt. Er f.eks. de, der stjæler, eller de, der slår et andet menneske ihjel, for evigt afskåret fra ære? Det er så let at dømme. Hvad hvis et tyveri var den sidste udvej for at skaffe mad til børnene? eller hvad med den soldat, der dræber sin dødeligt sårede kammerat for at forhindre, at han bliver taget til fange og tortureret? Og så står de på spring, straks, moralisterne, der bare deler verden i to dele, godt og ondt. Ære går ikke så let en vej. Den vælger dybde, eftertanke, bevæggrunde, værdier, og overvejer konsekvenser og de nødvendige efterfølgende skridt. Der er også ære i at følge lovene. Men et brændende behov kan undertiden bryde love. Og ofte genopstår æren i selve lovbruddet. Men ære skaber ikke overskrifter – det gør politiske diskussioner, konflikter og krige. Men er uforsonlighed ikke et tegn på umodenhed? på, at man ikke kan håndtere modsætninger? på en manglende evne til at løse konflikter konstruktivt? Fordømmelse er meget lettere; man behøver ikke at tænke; blot lede efter de evt. skyldige og så skælde ud på dem. Her udgør medierne til tider et selvbestaltet retssystem. Ikke fordi deres dom har en retslig magt, men fordi fordømmelse sælger godt. Ikke al journalistik bærer dette præg, men når en histories udformning bliver afhængig af omskrivninger og udeladelser for at give gode overskrifter og gøre læserne tilpas – hvad er det så, der bliver skåret væk? hvilken nuance, detalje eller sammenhæng? Hvilke kendsgerninger blev ofret for at give bredere appel? Og hvad hvis de detaljer, den nuance eller den sammenhæng støttede den sande historie? Når for meget skæres væk, reduceres historien til en sensation, og den virkelige historie går tabt. De resterende facts kan være sande, men hvordan samordnes de nu, hvor lægges eftertrykket? Den ære, der ligger i at fortælle sandheden, er blevet svigtet. Hvad er da ære?Hvad andet end at overholde kontrakter, aftaler og løfter? For at give ære en mulighed for at manifestere sig selv uden for ordbogens rammer i et større perspektiv er syv definitioner på ære her opstillet efter regnbuens farvespektrum. De er tænkt som et første skridt hen imod en yderligere definition og udvikling af ære.
Da vi nu er nået enden af denne første opdagelsesrejse, hvor vi har forsøgt at vriste ‘ære’ ud af ordbogens greb, kan vi som ærens svorne venner afsætte et kort øjeblik til at spekulere over det dybt fascinerende spørgsmål: ’Hvorfor er vi i grunden ærens venner?’ |
||||||||||||||
| Copyright © 2001-2020 Template Stiftelsen. |
Ingen besidder ære, sådan uden videre. Der er tale om en flygtig
substans. Når man endelig tror, man har den, undslipper den i næste øjeblik.
Der er tale om en proces, ikke om et produkt, man kan eje. Der er ikke en enkel
definition. Et helt livsmønster rummes i det ene lille ord, med en definition
til enhver lejlighed.
Og der er så mange ting, der har deres helt egen æreskodeks. En
kodeks, som ikke er fastlagt, og som man ikke kan finde i en bog. Spørgsmålet ’Hvordan
burde det gøres?’ kan ikke anvendes i forbindelse med ære. Ære
har ikke noget med moralske love at gøre. Den dømmer ikke og
taler ikke om godt og ondt. Den sammenknytter sunde bevæggrunde med de
handlinger, de danner grobund for.