TOPAZ-Magazin | Selvbestemt, eller bestemt udefra eller andetsteds fra

Selvbestemt, eller bestemt udefra eller andetsteds fra

Tanker omkring “Mennesket, et holistisk kunstværk”

af Roland Böhringer

For nogle måneder siden gik jeg en aften ved 23-tiden ud på gaden for at mærke stemningen. Gaderne var tomme, der var ikke en sjæl i sigte, det var spøgelsesagtigt og føltes ret nedslående. På dette tidspunkt befandt jeg mig i Leiden i Holland til et møde om nærværende udgave af Topaz Magasinet. Jeg havde selvfølgelig hørt, at det hollandske landshold netop denne aften spillede mod Portugal i EM-slutrunden i fodbold. Stemningen i luften behøvede ikke yderligere beskrivelse, og hvordan kampen var endt, var ikke til at tage fejl af.

Jeg havde håbet på en mere positiv udgang på kampen, for næste dag var ligeledes underkastet en tungsindig stemning, der hang som en lummer sky på himlen. Stemningen lettede først, da jeg nærmede mig grænsen til Tyskland.

Jeg huskede på, at vi tyskere allerede havde været gennem samme oplevelse, da vores landshold et par dage forinden havde tabt til tjekkerne. Mønstret gentager sig, hver gang en større sportsbegivenhed finder sted. Hvad enten et land vinder eller taber, så er der millioner af hjerner, der tænker det samme og har de samme følelser, som er med til at forstærke energifeltet, der omhandler succes eller fiasko.

Det, et menneske producerer, mentalt eller emotionelt, efterlader et usynligt ekko i et stykke tid, et slags energifelt. Der lader sig ikke nedbryde, men kan godt forandres. Når vi opfatter et sådant energifelt, føler vi det som en behagelig eller ubehagelig stemning. Vi kender det fra stressede arbejdssituationer, eller når ting ikke kører rigtigt i familien. Stemningen kan være anspændt i dagevis.

Vi kender også den elektriske spænding, der vibrerer i luften i et lokale, hvor nogen lige har haft et skænderi. Hvis vi er uopmærksomme eller opfører os skødesløst i disse energifelter, vil vores adfærd være afgjort på forhånd, og pludselig er man selv irriteret.

Men det er ikke fodbold, det handler om. Det handler derimod om det spørgsmål, jeg har stillet mig selv mange gange: Hvor stor en del af mit liv er jeg selv herre over, og hvor stor en del er bestemt af andre mennesker og andre forhold?

Hvor stor en del er desuden underlagt indflydelser, jeg ikke ønsker, eller ikke kender til, eller ikke opfatter bevidst, fordi jeg ikke bemærker dem?

Dette fører til spørgsmålet: Hvordan bliver man bedst herre over sit eget liv, og hvilke fokuspunkter er essentielle?
Indtil nu har jeg kunnet opsummere, at “det holistiske menneske” udvikler sig fra en samlet mosaik, og det at kunne bestemme selv udgør en del af denne mosaik.
I vor vestlige kulturs tidligere tider frembød institutioner som kirken, politiske partier og andre institutioner en struktur, efter hvilken man indrettede sit liv. I dag synes disse strukturer eller retningslinjer enten ikke længere at fungere eller slet og ret at være forældede.

Mange mennesker leder i dag efter alternativer, ofte hos Østens filosofier. De leder efter en individualiseret etik, der ikke medfører egoistiske “friheder”. Den tidstypiske og meget omtalte “orienteringskrise” er på en og samme tid en mulighed for re-orientering, en chance for at træde ud af fastlagte programmer og mønstre for at genoverveje sin situation og prøve på at nå optimal livskvalitet.
Det at finde og definere sig selv på en ny måde er i fremgang overalt, og er ved at blive et slags livsmål eller en personlig opgave, specielt hos den yngre generation.

At stræbe efter at føre et succesfuldt liv er blevet et kludetæppe af gamle og nye mønstre eller skabeloner. Det, der bliver anerkendt som virkelighed i dag, bliver bevaret, resten er forældet.

Lad os vende tilbage til spørgsmålet om at være herre over sit eget liv; hvordan gør man sig modtagelig for dette?

Denne proces er ikke overstået på én gang, hvis man ønsker kontakt med livets realiteter. For at kunne bestemme selv må man lære at holde af kontinuerligt at beskue sit liv med nye øjne, omhyggeligt udvælge og følge op og rette til på vejen. Da dette må besluttes af den individuelle person, opstår følgende spørgsmål:

vordan griber vi succesfuldt hver dag an på ny?
Hvordan lever vi hver dag til fulde, etisk og i harmoni med denne selvbestemmelse?
Hvordan skal vi leve, så vi ikke mister overblikket eller pludselig opdager år senere, at vi er kommet på afveje?
Hvordan kan vi undgå at blive indfanget af manier, fikse ideer og modeluner, der stjæler tid, penge og energi?

En teknik, som har fungeret for mig i mange år og for mange andre i Template-Netværket, er en slags meditativ indre spørgetime, en pause om morgenen, hvor man tænker, føler og kobler de intuitive sanser til.

Det drejer sig om en særlig type spørgsmål, som gør, at man kan se på sig selv og dagen på ny, holde sig tæt på kernen og planlægge de vigtige gøremål i livet.

At holde pauser jævnligt gør, at man kan møde de daglige byrder mere styrket og intakt, og således øge muligheden for at blive et ‘holistisk’ menneske.

top | TOPAZ Home | Template-netværket