Selvbestemt, eller bestemt udefra eller andetsteds fra
Tanker omkring “Mennesket, et holistisk kunstværk”
af Roland Böhringer
For nogle måneder siden gik jeg en aften ved 23-tiden
ud på gaden for at mærke stemningen. Gaderne var tomme, der var
ikke en sjæl i sigte, det var spøgelsesagtigt og føltes
ret nedslående.
På dette tidspunkt befandt jeg mig i Leiden i Holland til et møde
om nærværende udgave af Topaz Magasinet. Jeg havde selvfølgelig
hørt, at det hollandske landshold netop denne aften spillede mod Portugal
i EM-slutrunden i fodbold. Stemningen i luften behøvede ikke yderligere
beskrivelse, og hvordan kampen var endt, var ikke til at tage fejl af.
Jeg havde håbet på en mere positiv udgang på kampen, for
næste dag var ligeledes underkastet en tungsindig stemning, der hang
som en lummer sky på himlen. Stemningen lettede først, da jeg
nærmede mig grænsen til Tyskland.
Jeg huskede på, at vi tyskere allerede havde været gennem samme
oplevelse, da vores landshold et par dage forinden havde tabt til tjekkerne.
Mønstret gentager sig, hver gang en større sportsbegivenhed finder
sted. Hvad enten et land vinder eller taber, så er der millioner af hjerner,
der tænker det samme og har de samme følelser, som er med til
at forstærke energifeltet, der omhandler succes eller fiasko.
Det, et menneske producerer, mentalt eller emotionelt, efterlader et usynligt
ekko i et stykke tid, et slags energifelt. Der lader sig ikke nedbryde, men
kan godt forandres. Når vi opfatter et sådant energifelt, føler
vi det som en behagelig eller ubehagelig stemning. Vi kender det fra stressede
arbejdssituationer, eller når ting ikke kører rigtigt i familien.
Stemningen kan være anspændt i dagevis.
Vi kender også den elektriske spænding, der vibrerer i luften
i et lokale, hvor nogen lige har haft et skænderi. Hvis vi er uopmærksomme
eller opfører os skødesløst i disse energifelter, vil
vores adfærd være afgjort på forhånd, og pludselig
er man selv irriteret.
Men det er ikke fodbold, det handler om. Det handler derimod om det spørgsmål,
jeg har stillet mig selv mange gange: Hvor stor en del af mit liv er jeg selv
herre over, og hvor stor en del er bestemt af andre mennesker og andre forhold?
Hvor stor en del er desuden underlagt indflydelser, jeg ikke ønsker,
eller ikke kender til, eller ikke opfatter bevidst, fordi jeg ikke bemærker
dem?
Dette fører til spørgsmålet: Hvordan bliver man bedst
herre over sit eget liv, og hvilke fokuspunkter er essentielle?
Indtil nu har jeg kunnet opsummere, at “det holistiske menneske” udvikler
sig fra en samlet mosaik, og det at kunne bestemme selv udgør en del
af denne mosaik.
I vor vestlige kulturs tidligere tider frembød institutioner som kirken,
politiske partier og andre institutioner en struktur, efter hvilken man indrettede
sit liv. I dag synes disse strukturer eller retningslinjer enten ikke længere
at fungere eller slet og ret at være forældede.
Mange mennesker leder i dag efter alternativer, ofte hos Østens filosofier.
De leder efter en individualiseret etik, der ikke medfører egoistiske “friheder”.
Den tidstypiske og meget omtalte “orienteringskrise” er på en
og samme tid en mulighed for re-orientering, en chance for at træde ud
af fastlagte programmer og mønstre for at genoverveje sin situation
og prøve på at nå optimal livskvalitet.
Det at finde og definere sig selv på en ny måde er i fremgang overalt,
og er ved at blive et slags livsmål eller en personlig opgave, specielt
hos den yngre generation.
At stræbe efter at føre et succesfuldt liv er blevet et kludetæppe
af gamle og nye mønstre eller skabeloner. Det, der bliver anerkendt
som virkelighed i dag, bliver bevaret, resten er forældet.
Lad os vende tilbage til spørgsmålet om at være herre over
sit eget liv; hvordan gør man sig modtagelig for dette?
Denne proces er ikke overstået på én gang, hvis man ønsker
kontakt med livets realiteter. For at kunne bestemme selv må man lære
at holde af kontinuerligt at beskue sit liv med nye øjne, omhyggeligt
udvælge og følge op og rette til på vejen. Da dette må besluttes
af den individuelle person, opstår følgende spørgsmål:
- vordan griber vi succesfuldt hver dag an på ny?
- Hvordan lever vi
hver dag til fulde, etisk og i harmoni med denne selvbestemmelse?
- Hvordan
skal vi leve, så vi ikke mister overblikket eller pludselig
opdager år senere, at vi er kommet på afveje?
- Hvordan kan vi
undgå at blive indfanget af manier, fikse ideer og modeluner,
der stjæler tid, penge og energi?
En teknik, som har fungeret for mig i mange år og for mange andre i
Template-Netværket, er en slags meditativ indre spørgetime, en
pause om morgenen, hvor man tænker, føler og kobler de intuitive
sanser til.
Det drejer sig om en særlig type spørgsmål, som gør,
at man kan se på sig selv og dagen på ny, holde sig tæt på kernen
og planlægge de vigtige gøremål i livet.
At holde pauser jævnligt gør, at man kan møde de daglige
byrder mere styrket og intakt, og således øge muligheden for at
blive et ‘holistisk’ menneske.
top | TOPAZ Home | Template-netværket |