Template-netværket TOPAZ Home Tidligere numre : 15, 14, 13, 12, ... Kolofon          TOPAZ Nummer 9 / 2004 Velkommen Sympati og antipati Nordamerikanske Template Homestead Afbalancerede spisevaner På jagt efter manden Om ære mellem mænd En ny forståelse af de to køn Succes: Et slutresultat eller en livsstil? LessonsAlive - motivering af børn indefra

Succes... Et slutresultat eller en livsstil?

Vores dagligdag kan ofte være stærkt påvirket af tanken om succes. ”Denne person er succesrig”, eller ”Jeg vil gerne have succes”. Stræben efter succes er en motiverende faktor bag mange af vore handlinger, og tit ud fra en bestemt defineret værdi-målestok.
Hvad er da succes? Hvordan afgør vi, om noget er en succes eller ej? Hvad er vores sammenligningsgrundlag? Hvordan påvirker vores syn på succes vor selvopfattelse? Hvad forventer vi af succes? Er den et slutresultat, noget man kan beholde og opbevare, eller er der tale om en proces, som leder videre til en ny proces? Har den at gøre med præstationer, karriere, og hvor mange penge man har i banken? Har den at gøre med berømmelse, en høj stilling eller med glæde og velvære?

Folks tanker om sig selv hænger ofte sammen med, hvor succesrige de tror de er, og ofte styres vort kriterium for succes af, hvad andre mener. Vi er tilbøjelige til at benytte sammenligning med andre som mål for bedømmelsen af egne anstrengelser. I skolen opnås den største succes af det barn, der får de højeste karakterer, har de mest korrekte svar, løber længst, springer højest eller scorer flest mål. Senere hen i livet er det den, der er rigest, berømtheden, den, der har den bedste stilling, eller den dygtigste forsker. På stort set alle områder inden for menneskelige præstationer omfatter målet for succes en sammenligning med andre og en konkurrence om at være den mest succesrige.

Denne opfattelse af succes er meget uheldig, fordi den indebærer, at der altid er langt flere mennesker, der ikke har succes eller oplever fiasko, end dem, der har det. Og hvis graden af succes er afgørende for vort velvære og vor selvopfattelse, og vi måler os selv i forhold til de størst mulige præstationer, betyder det, at de fleste af os uvilkårligt bliver middelmådige i alt, hvad vi foretager os - hvilket kan resultere i, at de færreste af os har det godt med os selv.

Er der da andre måder at betragte succes på? I Websters New Universal Unabridged Dictionary defineres ordet succes som ”en gunstig eller heldig afslutning på forsøg eller anstrengelser”. Det er et interessant sted at starte. Succes defineres ikke som slutresultatet, men snarere som afslutningen på en proces. Og kender vi ikke alle glæden og tilfredsstillelsen ved at have gennemført noget, vi havde planlagt at gøre – afslutte et arbejde, færdiggøre en opgave, have en god samtale eller en givende meningsudveksling med nogen – i overensstemmelse med, hvordan vi håbede og ønskede, det ville gå? Eller når vi kan strege noget på vores huskeliste, eller har ført en hensigt ud i livet, eller har kunnet afslutte noget på en rigtig god og ordentlig måde. Vi ved, hvordan det er, og føler ofte en enorm glæde og tilfredshed, om så kun for en kort stund.

Denne tilgang til begrebet fokuserer ikke på et forudbestemt slutresultat, ligesom man ikke sammenligner en persons præstation med andres. Den åbner mulighed for, at enhver anstrengelse eller handling, man foretager sig, kan krones med succes. Den tillader også, at én persons succes kan være helt forskelligt fra en andens. Og det virker ganske logisk, for hvert menneske er unikt, med egen livsbane, indre styrke, svagheder og evner. Det giver ikke mening at måle succes med en standardiseret målestok, der gælder alle.

På tilsvarende vis har begrebet succes forskellige udtryk i løbet af et menneskes udviklingsrejse. Det lille barns succes, når det tager de første skridt, er af en anden natur end succes for en 10-årig, og igen anderledes for en, der er 25, 40 eller 60 år gammel. For hvad der opleves som en succes af Freddy på 10 år, er ikke det samme som for Freddy på 25 år, hvis virkeområde er langt mere omfattende. Det skifter med alderen, med ens omstændigheder, med høstet erfaring, med større visdom og i forhold til den fysiske og mentale styrke, der knytter sig til forskellige livsstadier. Følelsen af succes synes at være til stede, når man har ydet sit allerbedste ud fra de givne muligheder og omstændigheder.

Når alle disse små øjeblikke, anstrengelser og jobs efterhånden findes og vindes, banes vejen til velvære og tilfredshed, som i høj grad øger motivationen. Og tilfredsheden rummer i sig selv en bekræftelse og en styrkelse og forøger ens selvværd og selvtillid. Forstået på den måde giver succes os en følelse af at kunne udrette noget og en tilladelse til at give os selv et klap på skulderen.

Og dette kan opnås, næsten uanset hvad vi gør, fra det mindste til det største. Det kan anvendes i alt og af enhver - et barn, en lærer, en sygeplejerske, en læge eller en husmor, når man fuldfører en lille opgave eller et stort projekt. Man opnår succes ved at gøre det, man har valgt at gøre, så godt man overhovedet kan, ud fra de evner og muligheder man har på det givne tidspunkt.

Ifølge den naturlige lov om magnetisk tiltrækning - det, der er lig hinanden, søger sammen - er det sådan, at succes skaber mulighed for større succes. Når mennesker oplever succes, nærmer de sig ofte den næste opgave med større selvtillid, selvværd og tro på egne evner, hvilket kalder det bedste frem i dem, og det er et godt startsted, uanset hvad man har til hensigt at gøre.

Det leder os så til det næste spørgsmål: Hvordan tænker vi om en opgave, der netop er godt afsluttet?

Det sker tit, at vi påtager os et job, og inden vi når at trække vejret, er det næste job allerede på banen, eller det næste projekt, det næste hvad som helst, og glædens og tilfredshedens øjeblik er forsvundet på nul komma 5. Men hvad er der tilbage i den person, der netop har haft succes? Hvordan tænker han eller hun nu om det? Øger det deres selvværd? Husker de at rose sig selv?

Undertiden er det, som om vi ikke er særlig gode til at rose os selv, når vi har afsluttet en opgave med succes. Andre gange overdriver vi eller andre succesens betydning langt ud over rimelighedens grænser. Hvad enten man lider af mere- eller mindreværdskomplekser, er det væsentligt med en bekræftelse af veludført arbejde. Hvis den mangler, gør vi os selv og vores handlinger uvigtige, og har sværere ved at opnå succes ad denne vej. Prøv f.eks. at være opmærksom på de små daglige succeser og forbedringer i stedet for blot at bemærke de store bragende succeser. Mange små succeser bidrager til fornemmelsen af et succesrigt liv.Her følger en meget enkel øvelse til fremme af selvværd gennem værdsættelse af succeser.

Sæt tid af hver aften, før du falder i søvn, til i tanken at gå igennem din dag, og reflekter over, hvad du har gjort den dag. Når du gør det, så hold øje med succeser (også de små handlinger, man let tager for givet), gør dem bevidste, skriv dem ned, og giv dem lov til at bekræfte og styrke dig.

Dette virker måske som en dråbe i havet, en lille del af et stort territorium, men at tænke sådan om succes kunne ændre et menneskes selvopfattelse og selvværd og styrke deres tro på at være herre (eller dame) over eget liv. Det kunne måske også få os til at betragte andre på en anden måde, for den værdi, respekt og accept, man har over for sig selv og det, man er, svarer til den værdi, respekt og accept, man giver andre.

Anne Böhringer (D), Iet Veenland (NL) en Yvonne Briand Christensen (DK)

top | TOPAZ Home | Template-netværket