Kan vi - i det 21. århundrede - nå frem til en ny
forståelse af de to køn, XX og XY?
Et interview med Mary Noble, England, af Monique Weber
I september deltog jeg i Holland i et seminar med Mary Noble
om de to køn xx og xy, hvor vi prøvede at afsøge nye territorier.
Tilsvarende seminarer var blevet afholdt i England og USA, ligesom Mary både
i Tyskland, Danmark og Italien havde mødtes med mænd og kvinder,
som er interesserede i denne fremtidsorienterede research.
Mary Noble, som er en af stifterne af den verdensomspændende
organisation Feminenza, har siden ungdommen været lidenskabeligt optaget
af arbejdet for en ny og bedre forståelse mellem de to køn. Under
seminaret lykkedes det hende at skabe en atmosfære, hvor alle, både
mænd og kvinder, var i stand til på afslappet vis at tage del i
en research af det mysterium, vi alle på en eller anden måde ønsker
at afdække. Efter sammen at have arbejdet os frem til en bedre forståelse
af, hvad der udgør det bedste hos dreng/pige, mand/kvinde, dame/gentleman
og ”tenant”(beboer), var alle snart engageret i et spontant teaterarbejde,
som var meget fængslende og illustrerede nogle af de aspekter, vi havde
fundet frem til i forbindelse med de forskellige liv(i os). Det var en meget
varm og munter oplevelse. I løbet af seminaret arbejdedes der også
med sang og dans, hvor man på forunderlig vis kunne opleve de forskellige
liv hos de to køn. Det føltes meget specielt for mænd og
kvinder at arbejde sammen i et forsøg på bedre at forstå
både sit eget og hinandens køn. Dette var allerede i sig selv en
stor succes – udover de opdagelser, vi gjorde undervejs, under Marys inspirerende
lederskab.
Interviewet er sammenstykket ud fra en række telefonsamtaler
med Mary mellem de forskellige seminarer, hvor hun fortæller om nogle
af de erfaringer og indsigter, hun har opnået i forbindelse med den seneste
rejsevirksomhed.
Jeg
kan forstå, at du for tiden afholder seminarer for både mænd
og kvinder, hvor man arbejder på at udforske de bedste egenskaber hos
de to køn. Hvordan har du oplevet det?
Det har været en helt utrolig opdagelsesrejse i et forsøg på
at finde frem til, hvilke områder der optager både mænd og
kvinder, og hvor problemerne ligger. Når man arbejder i forskellige lande,
bliver man også klar over, at mens nogle problemområder er ens,
er der også forskelle, afhængigt af i hvilket land seminaret holdes.
Så hver gang jeg gør det, opdager jeg nye ting og bliver klar over,
hvor vigtig en nøgle kønsproblematikken er, og hvor meget den
optager både mænd og kvinder. Der er et råb om forståelse
og en stærk oplevelse af forsoning, når man nærmer sig emnet
med friske øjne, uden fordømmelse og uden beskyldninger, ud fra
et simpelt ønske om gensidig hjælp og respekt.
Det er, som om man i hele verden er blevet mere bevidst om kønsproblematikken,
og der udkommer flere og flere bøger om forholdet mellem mænd og
kvinder med det formål at vække en større forståelse.
Hvad tror du er grunden til det?
Jeg tror, det er et led i en naturlig evolutionsproces, hvor folk ikke vil
acceptere tingenes tilstand, som den var for 20, 50 eller endog 100 år
siden, og jeg tror, at forholdet mellem kønnene er en vigtig nøgle
til samfundsudviklingen. Vi er nået et punkt, hvor et af de mest presserende
behov er at finde frem til en måde, hvorpå mænd og kvinder
i fællesskab kan arbejde for en bedre fremtid. I Vesten havde vi i 60’erne
kvindebevægelserne. Vi har oplevet enorme forandringer i de seneste 50
år, og der var en periode, hvor man prøvede at hævde, at
der ikke var nogen forskel. Jeg tror, at det, der nu sker, er, at folk accepterer,
at der ER en fundamental forskel, men at de ikke ønsker at vende tilbage
til et synspunkt, der siger, at “det ene køn er bedre end det andet”.
Der må være en helt ny måde at nærme sig det på,
idet man spørger: “Hvad er det for nogle forskelle, og hvad er
formålet med dem?”
Hvorfor tror du, at det netop i denne tid er ekstra vigtigt at
se med nye øjne på de to køns væremåde (både
hver for sig og sammen)?
Som verden er i dag, er der en alvorlig ubalance i forholdet mellem mænd
og kvinder. Det har jeg under mine rejser observeret på nært hold.
I nogle samfund viser det sig i form af en voldsom kvindeundertrykkelse, i andre
som ekstrem udnyttelse og vold mod kvinder. Drab af pigebørn er i stigning,
fordi en pigefødsel i mange dele af verden betragtes som den største
ulykke, der kan overgå en familie. Sørgeligt nok er det store flertal
i det 21. århundrede fremmede over for den tankegang, at mænd og
kvinder repræsenterer Guds to ansigter her på jorden, og at begge
har afgørende betydning for universets udvikling. Og selvfølgelig
lider mændene også, i og med at denne uvidenhed og undertrykkelse
begrænser deres adgang til egen menneskelighed og åndelig udvikling.
Det piner mig stærkt, at der er så utrolig megen unødvendig
smerte i verden, forårsaget af de fastlåste rammer, de to køn
opdrages i og herved lærer at betragte hinanden på. Nogle af dem
har deres rod i traditioner, som går hundredvis af år tilbage i
tiden. Andre skyldes simpelthen, at de to køn ikke ved, hvordan de skal
forholde sig til samfundets forandringer. I Vesten volder det f.eks. mænd
store vanskeligheder at omdefinere deres manderolle i lyset af de forandringer,
der sker for kvinder mht. status, økonomisk situation osv.
Jeg tror, at der dybt inde i hver mand og kvinde lyder et råb af længsel
efter, at noget godt skal foregå mellem dem. Hvis man betragter statistikken
over skilsmisser, som rammer hvert andet ægteskab, er det åbenlyst,
at det er et enormt problem at få noget godt til at foregå. Og hvis
noget virkeligt, noget godt og fornyende KAN foregå mellem mænd
og kvinder, hvad er det så, vi ikke gør rigtigt? Hvad er det, vi
ikke forstår, som vi har brug for at forstå, og hvordan kan vi bryde
ud af den låste situation? Det opleves som et enormt potentiale, der,
når vi berører det, er noget af det rigeste, der eksisterer, og
dog synes det at være så svært at nå, fordi det er omgivet
af så mange misforståelser, fordomme og vanskeligheder. Og ja, jeg
ved, at kønskampen er beskrevet som en af de hårdeste krige på
kloden, og jeg tror det er sandt, og at det rækker videre end til menneskene.
Det omfatter hele vores forhold til denne planet og den maskuline og feminine
måde at anskue ting på. Det er altafgørende, at der sker
en omdefinering af adfærden hos de to køn, hvis menneskeslægten
skal overleve.
Hvilken form for research er det efter din mening vigtigt at gå i
gang med for at opnå bedre forståelse, følelse og lydhørhed
i samarbejdet mellem de to køn?
Først
og fremmest må der være en gensidig åbenhed, for jeg har mødt
alt for mange, både mænd og kvinder, der har opgivet at nå
frem til en bedre forståelse. Jeg møder rigtig mange kvinder, som
siger noget i retning af: “Mænd kan ikke forstå mig, og sådan
er det bare. Jeg har aldrig fundet en, der kunne.” Man får en fornemmelse
af, at opgaven er umulig. Eller jeg møder mænd, som siger: “Jeg
kan aldrig finde ud af, hvad kvinder ønsker. Det går altid galt
for mig.” Jeg tror, det er vigtigt at holde muligheden åben for
at finde nye veje, så en bedre forståelse kan opnås.
Og så er vi på vej ind i det territorium, som Feminenza beskæftiger
sig med, nemlig de forskellige liv, der bor i hvert af de to køn, og
erkendelsen af, at man ikke kun er én samlet størrelse. De forskellige
liv har forskellige behov. F.eks. stiller både drenge- og pigelivet andre
krav end mandens og kvindens liv, som igen beskæftiger sig med andre områder
end en dames eller en gentlemans liv. Jeg tror, at hvis vi kan åbne op
for disse forskellige niveauer i os selv og forstå dem, vil vi også
begynde at se, hvordan de spiller sammen med de tilsvarende niveauer hos det
andet køn. Herigennem kan vi åbne en dør til langt større
indsigt og nye muligheder. Hvis man f.eks. ser på “drengen”,
der repræsenterer det mest fysiske niveau: Han er ligesom en fri fugl,
ønsker ikke bindinger, har behov for frihed og er lidt som en krudttønde.
Til sammenligning er ”manden” langt mere villig til at indgå
i et kontraktmæssigt fællesskab, f.eks. med en kvinde, ved at stifte
familie osv.
Den højere del, som vi - hvis den udvikles - kalder en “gentleman”,
søger igen noget andet hos det andet køn, som f.eks. indbyrdes
respekt og støtte til at opfylde sit menneskelige formål. Afhængigt
af, i hvor høj grad disse forskellige liv er aktive, kan de to køn
lære at gå i dialog med hinanden og at forstå hinandens behov
på forskellige niveauer. Det kan give en stor rigdom i tilværelsen.
I seminarerne har jeg prøvet at åbne op for en forståelse
af disse indre liv og deres forskellige behov, hvilket kan redde en fra megen
forvirring. Man kan spørge sig selv, hvorfor en pige det ene øjeblik
har brug for et knus og det næste øjeblik helst vil være
alene og har brug for eget rum. Det er, fordi hun har disse forskellige liv
med deres forskellige behov, ligesom en mand har det. Vi er nødt til
at lære dem at kende og forstå dem, så vi kan respektere dem
og give dem plads i stedet for at blive forskrækkede og føle os
afvist uden at vide, hvad der foregår.
Har du nogen forestillinger eller ideer om, hvordan de to køn i
fremtiden vil kunne fungere sammen eller hver for sig?
Det er et svært spørgsmål, fordi vi alle er under indflydelse
af tingenes nuværende tilstand. Men jeg tror det er meget vigtigt at blive
ved med at stille spørgsmål og aldrig holde op med at arbejde for
sin egen og andres frigørelse. Jeg tror knap vi er begyndt for alvor
at forstå og værdsætte, hvilken styrke og storhed mænd
og kvinder rummer, på hver deres unikke måde.
Men hvis jeg skulle nævne en fremtidsvision, så er det en, hvor
menneskeheden har udviklet sig til et punkt, hvor en piges fødsel over
hele verden giver anledning til lige så stor glæde som fødslen
af et drengebarn. Prøv engang at forestille dig den mulighed!
top | TOPAZ Home | Template-netværket |