TOPAZ Nummer 9 / 2004
Velkommen
Sympati og antipati
Nordamerikanske Template Homestead
Afbalancerede spisevaner
På jagt efter manden
Om ære mellem mænd
En ny forståelse af de to køn
Succes: Et slutresultat eller en livsstil?
LessonsAlive - motivering af børn indefra

Afbalancerede spisevaner - et resultat af mange beslutninger

af Claudia Schubert, Tyskland

Mange mennesker har et ønske om at ændre deres spisevaner på længere sigt - for at tabe sig, for at mildne sygdomssymptomer eller bare for generelt at opnå et bedre helbred. Et aspekt af Well Being Sciences’ arbejde i Template-netværket er en testning af folks tolerance for forskellige fødevarer. Skønt selve testningen er individuel og ikke ledsages af faste forskrifter for, hvad folk må spise eller ikke spise, vil vi alligevel her skitsere nogle generelle retningslinjer, som vi gennem vores research er nået frem til.

Om revision af spisevaner
Hvad og hvordan vi spiser er for en stor del vanebestemt. Måden vi spiser på er vigtig, for vi kan vælge at stå op og spise hurtigt, eller at indtage vores måltider i fred og ro ved et veldækket bord. Vi er klar over, at spisning under rolige forhold giver en bedre fordøjelse. Hvis vi spiser hurtigt i hektiske omgivelser og er ude af stand til at sætte tempoet ned, kan det have ubehagelige bivirkninger, og vi bør tage den slags dårlige spisevaner op til revision og arbejde på at ændre dem. Hvis du får øje på noget, du gerne vil ændre, må du tage en beslutning, planlægge hvor og med hvem du ønsker at indtage dine måltider og gradvis gå i gang med at indføre nye og bedre vaner.

Drikker du nok vand?
Vand er et yderst vigtigt element i omsorgen for vores krop. Når vi drikker for lidt, får vi let tør hud og tørre læber og slimhinder. Vores indre organer har brug for en stor mængde vand for at kunne fungere tilfredsstillende. Det gælder især dem, der sørger for afgiftning og udskillelse af affaldsstoffer, som lever, nyrer og tarmsystem. Man hører tit, at to liter væske om dagen er en god rettesnor at følge, og man kan drikke tre kopper te, to kopper kaffe, to glas sodavand og en øl om aftenen og tro, at alt er i orden. Men man har nu fundet indicier for, at drikkevarer, der indeholder koffein, sukker eller alkohol, bruger mere vand for at blive fordøjet, end de selv indeholder. Derfor kan man opleve, at f.eks. drikkevarer med meget koffein dehydrerer kroppen!

Videnskabelige undersøgelser fortæller os nu, at man ved indtagelsen af en kop te må drikke den dobbelte mængde vand, for at ens lever kan afgifte den og trygt sende den videre gennem nyrerne. Nydelsesmidler som te, kaffe, øl, vin og cognac kan dehydrere os, og søde drikke som sodavand og juice tilsat sukker samt tørret frugt og is får kroppen til at skrige efter vand, fordi de er for koncentrerede.

For at vænne sig selv til et sundt indtag af vand kan man anbringe et antal glas fyldt med vand på bordet foran sig og drikke dem inden for et nærmere angivet tidsrum. Vandet må gerne være lunkent og tilsat lidt forfriskende citronsaft - og helst uden brus. Kroppen vil fryde sig over denne nye vane, fordi vand er en naturlig rensevæske, som skyller én igennem, har en isolerende virkning og oven i købet styrker nerverne. Hvad med at prøve?

Korn, gær...
Det er nu almindelig kendt, at hvidt mel har en lav næringsværdi. Mindre kendt er det, at de fleste kornsorter, som hvede, rug, havre og byg indeholder proteinet gluten, som mange er overfølsomme overfor. Hvis intoleransen er høj, kan dette medføre sygdomme i mave og bughule med symptomer som diarré og vitaminmangel, indtil intoleransen opdages. En så ekstrem reaktion er sjælden, oftere er der tale om en mild form for allergi, der ikke viser sig i ydre symptomer som f.eks. eksem, men medfører almindelig sløvhed og træghed i kroppen og en vis apati.

En anden ting at være opmærksom på, når man spiser brød og kager eller drikker øl og andre gærede drikke, er gærvækst. Indtagelse af mange fødemidler indeholdende gær og sukker kan ændre tarmfloraens balance, så der sker en overproduktion af gærceller, hvor candida albicans er den mest kendte. Og hvis man samtidig har taget antibiotika, går det helt galt med balancen, hvilket ofte viser sig i form af opsvulmet mave, kløe eller vekslen mellem diarré og forstoppelse samt infektion i hud og ved negle.

Komælk, fedtstoffer og kød
Et voksende antal mennesker reagerer allergisk på komælk og komælks-produkter. Måske føler de f.eks., at ost ligger tungt i maven. Hvis det er tilfældet, er det en god idé kun at spise fåre- og gedeost.

Smør er svært fordøjeligt, og de fleste margarineprodukter indeholder kemisk behandlede fedtstoffer, som er usunde for kroppen. Om man vil spise kød, er en personlig afgørelse. Vores fordøjelsessystem kan håndtere det, men hvilken type kød vi kan tåle, og hvor meget vi kan spise, varierer individuelt. Vores testresultater indicerer, at de fleste tåler gris bedre end okse, at lam og vildt er endnu bedre, men at fisk og fjerkræ er bedst. Gennemsnitligt spiser vi alt for lidt fisk, som ellers indeholder værdifulde fedtsyrer. Mennesker, som lider af stress, føler sig udmattede eller har hudproblemer, skulle helst spise fisk to gange ugentligt. Alternativt kan man spise fiskeoliekapsler af et godt fabrikat.

Frugt og grønsager
Frugt og grønsager er både i frisk og dybfrossen tilstand en vigtig vitaminkilde og tåles godt af de fleste - bortset fra citrusfrugter, jordbær og meloner. Folk med inflammationer bør være forsigtige med frugt og grønsager af natskyggefamilien, som omfatter peberfrugter, chili, auberginer og desværre også kartofler og tomater.

Hvordan finder man ud af, hvad man kan tåle?
Det tager lang tid at finde frem til, hvilke fødevarer man ikke kan tåle, og ofte er det den mad, man allerbedst kan lide, eller noget man spiser meget af. Hvis du har mistanke til et bestemt fødemiddel, kan du simpelthen prøve at udelukke det fra din kost i fire uger. Giv din krop ferie fra det, og observer, hvordan du har det.. Om muligt kan du finde en erstatning for det specifikke fødeemne og se, om der er en mærkbar forbedring, når du udelader det. Hvis du ikke er sikker og beslutter dig for at prøve det igen, så prøv én gang, og iagttag derefter i to dage, hvilken virkning det har. Hvis der ikke er problemer, så prøv igen, og giv dig tid til at lytte til din krop, så du ved, hvor meget du kan spise og hvor ofte, uden at det formindsker dit velbefindende.

At ændre vaner kræver opmærksomhed, omtanke og klare mål. Måske kan denne artikel opmuntre dig til at prøve.

Litteraturhenvisning:
• F. Batmanghelidij, Your body's many cries for water, 1992, 1995, Global Health Solutions, Inc., Falls Church, ISBN 0-9629942-3-5
• James Braly, Dr. Braly's Food Allergy & Nutrition Revolution, 1992, Keats Publishing, Inc., Connecticut, USA, Hoofdstuk: The Allergy Epidemic
• Healing - i værdsættelsen af livet og i dets formål, artikel i Topaz nummer 7

Copyright © 2001-2018 Template Stiftelsen.