Afbalancerede spisevaner - et resultat af mange beslutninger
af Claudia Schubert, Tyskland
Mange mennesker har et ønske om at ændre deres spisevaner
på længere sigt - for at tabe sig, for at mildne sygdomssymptomer
eller bare for generelt at opnå et bedre helbred. Et aspekt af Well Being
Sciences’ arbejde i Template-netværket er en testning af folks tolerance
for forskellige fødevarer. Skønt selve testningen er individuel
og ikke ledsages af faste forskrifter for, hvad folk må spise eller ikke
spise, vil vi alligevel her skitsere nogle generelle retningslinjer, som vi
gennem vores research er nået frem til.
Om revision af spisevaner
Hvad og hvordan vi spiser er for en stor del vanebestemt. Måden vi spiser
på er vigtig, for vi kan vælge at stå op og spise hurtigt,
eller at indtage vores måltider i fred og ro ved et veldækket bord.
Vi er klar over, at spisning under rolige forhold giver en bedre fordøjelse.
Hvis vi spiser hurtigt i hektiske omgivelser og er ude af stand til at sætte
tempoet ned, kan det have ubehagelige bivirkninger, og vi bør tage den
slags dårlige spisevaner op til revision og arbejde på at ændre
dem. Hvis du får øje på noget, du gerne vil ændre,
må du tage en beslutning, planlægge hvor og med hvem du ønsker
at indtage dine måltider og gradvis gå i gang med at indføre
nye og bedre vaner.
Drikker du nok vand?
Vand er et yderst vigtigt element i omsorgen for vores krop. Når vi drikker
for lidt, får vi let tør hud og tørre læber og slimhinder.
Vores indre organer har brug for en stor mængde vand for at kunne fungere
tilfredsstillende. Det gælder især dem, der sørger for afgiftning
og udskillelse af affaldsstoffer, som lever, nyrer og tarmsystem. Man hører
tit, at to liter væske om dagen er en god rettesnor at følge, og
man kan drikke tre kopper te, to kopper kaffe, to glas sodavand og en øl
om aftenen og tro, at alt er i orden. Men man har nu fundet indicier for, at
drikkevarer, der indeholder koffein, sukker eller alkohol, bruger mere vand
for at blive fordøjet, end de selv indeholder. Derfor kan man opleve,
at f.eks. drikkevarer med meget koffein dehydrerer kroppen!
Videnskabelige undersøgelser fortæller os nu, at man ved indtagelsen
af en kop te må drikke den dobbelte mængde vand, for at ens lever
kan afgifte den og trygt sende den videre gennem nyrerne. Nydelsesmidler som
te, kaffe, øl, vin og cognac kan dehydrere os, og søde drikke
som sodavand og juice tilsat sukker samt tørret frugt og is får
kroppen til at skrige efter vand, fordi de er for koncentrerede.
For at vænne sig selv til et sundt indtag af vand kan man anbringe et
antal glas fyldt med vand på bordet foran sig og drikke dem inden for
et nærmere angivet tidsrum. Vandet må gerne være lunkent og
tilsat lidt forfriskende citronsaft - og helst uden brus. Kroppen vil fryde
sig over denne nye vane, fordi vand er en naturlig rensevæske, som skyller
én igennem, har en isolerende virkning og oven i købet styrker
nerverne. Hvad med at prøve?
Korn, gær...
Det er nu almindelig kendt, at hvidt mel har en lav næringsværdi.
Mindre kendt er det, at de fleste kornsorter, som hvede, rug, havre og byg indeholder
proteinet gluten, som mange er overfølsomme overfor. Hvis intoleransen
er høj, kan dette medføre sygdomme i mave og bughule med symptomer
som diarré og vitaminmangel, indtil intoleransen opdages. En så
ekstrem reaktion er sjælden, oftere er der tale om en mild form for allergi,
der ikke viser sig i ydre symptomer som f.eks. eksem, men medfører almindelig
sløvhed og træghed i kroppen og en vis apati.
En anden ting at være opmærksom på, når man spiser
brød og kager eller drikker øl og andre gærede drikke, er
gærvækst. Indtagelse af mange fødemidler indeholdende gær
og sukker kan ændre tarmfloraens balance, så der sker en overproduktion
af gærceller, hvor candida albicans er den mest kendte. Og hvis man samtidig
har taget antibiotika, går det helt galt med balancen, hvilket ofte viser
sig i form af opsvulmet mave, kløe eller vekslen mellem diarré
og forstoppelse samt infektion i hud og ved negle.
Komælk, fedtstoffer og kød
Et voksende antal mennesker reagerer allergisk på komælk og komælks-produkter.
Måske føler de f.eks., at ost ligger tungt i maven. Hvis det er
tilfældet, er det en god idé kun at spise fåre- og gedeost.
Smør er svært fordøjeligt, og de fleste margarineprodukter
indeholder kemisk behandlede fedtstoffer, som er usunde for kroppen. Om man
vil spise kød, er en personlig afgørelse. Vores fordøjelsessystem
kan håndtere det, men hvilken type kød vi kan tåle, og hvor
meget vi kan spise, varierer individuelt. Vores testresultater indicerer, at
de fleste tåler gris bedre end okse, at lam og vildt er endnu bedre, men
at fisk og fjerkræ er bedst. Gennemsnitligt spiser vi alt for lidt fisk,
som ellers indeholder værdifulde fedtsyrer. Mennesker, som lider af stress,
føler sig udmattede eller har hudproblemer, skulle helst spise fisk to
gange ugentligt. Alternativt kan man spise fiskeoliekapsler af et godt fabrikat.
Frugt og grønsager
Frugt og grønsager er både i frisk og dybfrossen tilstand en vigtig
vitaminkilde og tåles godt af de fleste - bortset fra citrusfrugter, jordbær
og meloner. Folk med inflammationer bør være forsigtige med frugt
og grønsager af natskyggefamilien, som omfatter peberfrugter, chili,
auberginer og desværre også kartofler og tomater.
Hvordan finder man ud af, hvad man kan tåle?
Det tager lang tid at finde frem til, hvilke fødevarer man ikke kan tåle,
og ofte er det den mad, man allerbedst kan lide, eller noget man spiser meget
af. Hvis du har mistanke til et bestemt fødemiddel, kan du simpelthen
prøve at udelukke det fra din kost i fire uger. Giv din krop ferie fra
det, og observer, hvordan du har det.. Om muligt kan du finde en erstatning
for det specifikke fødeemne og se, om der er en mærkbar forbedring,
når du udelader det. Hvis du ikke er sikker og beslutter dig for at prøve
det igen, så prøv én gang, og iagttag derefter i to dage,
hvilken virkning det har. Hvis der ikke er problemer, så prøv igen,
og giv dig tid til at lytte til din krop, så du ved, hvor meget du kan
spise og hvor ofte, uden at det formindsker dit velbefindende.
At ændre vaner kræver opmærksomhed, omtanke og klare mål.
Måske kan denne artikel opmuntre dig til at prøve.
Litteraturhenvisning:
• F. Batmanghelidij, Your
body's many cries for water, 1992, 1995, Global Health Solutions, Inc.,
Falls Church, ISBN 0-9629942-3-5
• James Braly, Dr.
Braly's Food Allergy & Nutrition Revolution, 1992, Keats Publishing,
Inc., Connecticut, USA, Hoofdstuk: The Allergy Epidemic
• Healing - i værdsættelsen af livet og i dets formål,
artikel i Topaz nummer 7
top | TOPAZ Home | Template-netværket |
