Symmetriens betydning
En hjælpende hånd til DAMP-børn
Dette er tredje del i en interview-række med mennesker,
som gør brug af færdigheder, forskningsevner og en overbevisning
til at undersøge, hvordan man kan give børn med DAMP-symptomer
en bedre livskvalitet. De første to, i Topaz
nr. 7, handlede henholdsvis om at opnå selvtillid gennem fysiske øvelser
og om at indrette klasseværelser med specifikke farvekombinationer. I
denne artikel beskriver læge og manuel terapeut, Jeroen de Vries, hvad
han erfarede gennem sin praksis.
Tyger! Tyger! burning bright
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Could frame thy fearful symmetry?
Disse
smukke linjer fra ‘The Tyger’, et digt fra ‘Songs of Experience’
af William Blake, dukkede op under vores samtale med lægen Jeroen de Vries.
Grunden til dette er, at forståelsen af symmetri er en afgørende
grundsætning inden for Jeroens arbejde. Den betagelse af det præcise
og det meningsfyldte design bag alt levende, som Blake giver udtryk for i sin
digtning, er en af de drivende kræfter bag Vries’ arbejde som læge.
Udover sit mangeårige virke i Template-netværket helliger Jeroen
de Vries sig sit erhverv som manuel terapeut. Vi bad om et interview, eftersom
vi var interesseret i at høre mere om hans arbejde med DAMP-børn
(Deficits in Attention, Motor control and Perception). Jeroen har haft overraskende
resultater med hyperaktive børn ved at arbejde med deres rygsøjle,
og vi var interesseret i baggrunden for hans metoder.
Da Jeroen blev praktiserende læge for mere end 20 år siden, stræbte
han efter at finde en måde at arbejde på, der var tilfredsstillende
for både ham og hans patienter, og han vidste, han gerne ville bruge hænderne.
Som dreng havde Jeroen en brændende trang til at forstå, hvordan
ting virker, og han var ustandselig i færd med at pille ure og andre apparater
fra hinanden og samle dem igen. Hans beslutsomhed og nysgerrighed kom til at
spille en vigtig rolle i hans virke som læge.
Et vigtigt vendepunkt i hans søgen efter nye metoder var et møde
med dr. Sickesz, som havde pioneret og udviklet teknikken orthomanual manipulation
- en behandlingsmetode, som skal genoprette symmetrien i menneskekroppens struktur.
Jeroen var i den grad imponeret over hendes arbejde, at han med vedholdenhed,
nysgerrighed og stædighed satte sig for at forstå og anvende denne
metodik i sin praksis.
Jeroen begyndte at udforske og arbejde med symmetrien i forhold til knogler
og hvirvler i rygsøjlen, samt at prøve at forstå dets betydning
for vores almene helbredstilstand.
Jeroen: ‘For første gang følte jeg, at jeg havde med noget
grundlæggende at gøre, og det var fuldstændig fascinerende
- symmetri er grundlaget for vores skeletbygning. I dette er der et almengyldigt
princip, som er praktisk anvendeligt i rygsøjlens stilling, som har at
gøre med lovene om ro og fremdrift og deres indbyrdes forhold. En lille
justering - måske blot på en halv millimeter f.eks. i bækkenet
- kan forårsage en dramatisk virkning, og det hænder, at folk udbryder:
“Hvad var det? Jeg føler mig pludselig helt klar i hovedet.”
En af mine første patienter, for over 20 år siden, var en pige
på tre år med alvorlige astma-problemer. Jeg havde lært, at
man ved en grundig undersøgelse kan se på ribbenene, hvorvidt rygsøjlens
stilling er forkert. Jeg husker det, som var det i går, at jeg kiggede
på pigens ribben og så, at de var asynkrone. Ved at arbejde med
det opnåede vi øjeblikkelige og enestående resultater, hvad
angår pigens astma. Det gik snart op for mig, at jeg ved hjælp af
denne metodik kunne opnå vidtgående resultater i såvel smertelindring
som behandling af astma, tarmproblemer, hovedpine og meget andet.’
DAMP
Vi beder Jeroen fortælle os om sit arbejde med hyperaktive børn.
Jeroen: ‘Det begyndte i 1997, da jeg mødte Ingrid Bunnink og fortalte
hende om en underlig oplevelse, jeg havde haft under en rygbehandling af en
temmelig aggressiv og genstridig dreng. Efter behandlingen blev drengen meget
stille, og det var, som om en forandring havde fundet sted. Da Ingrid hørte
historien i alle detaljer, bemærkede hun: “Jeg tror, drengen har
DAMP”, en diagnose, som hun havde stor erfaring med. Hun fortalte mig
om sit arbejde, og jeg foreslog hende at undersøge, om vores forskellige
fremgangsmåder kunne komplementere hinanden. Dette var starten på
et samarbejde, hvor vi indtil nu har behandlet mere end 30 DAMP-børn.
Resultaterne af samarbejdet overraskede alle involverede parter. Børnenes
adfærdsmønstre ændrede sig radikalt, de blev mere rolige,
meddelsomme, og aggressioner forsvandt som dug for solen. Som følge deraf
fik også forældrene det meget bedre. Vores metoder er meget forskellige
- jeg sammenligner mig med en bilmekaniker, som reparerer chassis og motordele,
mens Ingrids evner mere ligger i at rådgive chaufførerne og forbedre
deres kørefærdigheder.
I mit arbejde med DAMP-børn har jeg erfaret, at problemets rod ligger
i de midterste hvirvler (T 6-11), og forstyrrelserne udspringer i høj
grad af solar plexus-funktionen. Jeg forbløffes dagligt over, at adfærdsproblemer
kan afhjælpes gennem justering af ryghvirvlerne. Inden for mit specialområde
er det naturligvis begrænset, hvor meget man kan lindre gennem arbejde
med rygsøjlen, og jeg afprøver stadig grænserne. Der er
endnu et stort område at udforske.’
Efter et kvart århundredes arbejde inden for sit felt, er Jeroen stadig
ivrig efter at lære mere om kroppens indviklede opbygning og vigtigheden
af symmetri og balance. ‘Jeg føler ofte’ siger han, ‘at
når jeg arbejder, så er det den ortomanuelle manipulations helende
kraft, der bruger mig, snarere end omvendt - det er en mærkværdig,
men fortrøstningsfuld fornemmelse.’
Interview af Ton Hettema og Lotten Kärre
Foto: E. Schoondergang
top | TOPAZ Home | Template-netværket |