TOPAZ Nummer 8 / 2003
Velkommen
En musikalsk hyldest
Konkurrencens væsen
Skabelonen i den religiøse arkitekturs geometri
Hjælpende hånd til DAMP-børn
Klovnerier - humorens historie
Mere humor
Film - måder at kigge film på
Nye aktiviteter, workshops m.m
En dag i livets teater

Skabelonen i den religiøse arkitekturs geometri

Arkitekturens historie rummer en utrolig betagende ufuldendt beretning om menneskelig udvikling og vidner om en stræben, der gennem århundreder har bevæget mennesker til at yde deres ypperste. Også for den, der i vor tid er på jagt efter et formål og en højere mening, er der stor inspiration at hente.

Mange eksempler på religiøs arkitektur kan anskues som et udtryk for en mulighed og en længsel efter at skabe en økologi, der er i harmoni og overensstemmelse med en større skabelon.

Den egentlige kilde til et design kan have sit udspring i noget langt rigere og større end, som det ofte ses i dag, den enkelte arkitekts
personlige tanker og ideer. Den kan stamme fra en dybtgående forståelse af naturen og dens indretning, som den manifesterer sig i alt levende, og fra den helt enestående plan, der gemmer sig i selve det menneskelige design.

For eksempel havde de arkitekter, der tegnede domkirken i Chartres, en dyb ærbødighed og respekt for de grundlæggende uforanderlige naturlove og bestræbte sig på at tegne deres bygninger i overensstemmelse med disse meget vigtige eksempler på naturens orden.

Den pytagoræiske tro på, at “alt følger tallenes orden” skabte strukturen i Renæssancens design og var grundlaget for de proportionsteorier, byggende på matematiske, geometriske og harmoniske målestoksforhold, som vi møder både i arkitekturen og i andre af kunstens områder.

De tal, som opstod ud fra den pytagoræiske 3 4 5-trekant, rummer smukke naturligt symmetriske former og dannede inspiration for grundplaner i Renæssancens arkitektur.

'Hvad er Gud? Han er længden, bredden, højden og dybden.' St Bernard of Clairvaux.

Dele af menneskekroppens form har det gyldne snits proportioner

Der er mange eksempler på arkitektur, designet ud fra målestoksforholdet 16:10, eller Ø, pi – ”det gyldne snit”, der blev betragtet som en guddommelig eller hellig proportion for alle vækstmønstre.

Fibonacci-serien, opkaldt efter en matematiker fra det 13. årh. gjorde yderligere opmærksom på dette grundlæggende vækstmønster, som følger:
1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144, 233
Det opstår ved simpel additiv progression (dvs. 2 + 3 = 5, 5 + 8 = 13) hvor den proportionelle vækst altid er Ø, det gyldne snit, 10:16.

Den romerske arkitekt Vitruvius nåede efter omfattende studier af “hellige” proportioner frem til den opfattelse, at tallet 16 er helligt, fordi 6 og 10 danner grundlaget for alle menneskekroppens indbyrdes forhold. Disse tal dannede skabelonen for mange romerske templer. Man har også opdaget, at pentagrammet er det eneste symbol, som i sit design rummer den guddommelige proportion 10:16 eller Ø. Fordi den menneskelige form er et pentagram, betragtede man den som et betydningsfuldt symbol på vækst i en større sammenhæng.

Kombinationen af firkanten og cirklen danner det grundlæggende mønster i mange andre arkitektoniske former. Det 21. århundrede er på mange måder kommet på afveje og har ligesom afskåret sig fra de eviggyldige principper for eksistens, hvorfor meget af nutidens kunst og design synes fremmed for vor naturlige form. Men vi har muligheden for i vort eget liv at søge og finde naturlige mønstre og principper at bygge på, i harmoni med det, der allerede er skabt af en større arkitekt end os selv.

Trevor Muir, England

Proportionerne i Santa Maria Novella, Firenze er designet ud fra det gyldne snit De hellige tal 5 og 7, som de ses i arkitekturen i domkirken i Chartres
Tempel i Luxor
Copyright © 2001-2019 Template Stiftelsen.