Irlands væsen - en musikalsk hyldest
Fælles for os alle er, at vi er født et sted, og
ligegyldigt hvilken nationalitet vi har, undgår vi ikke at blive præget
af det land, hvor vi er født og opvokset. For eksempel er en irers væremåde
helt forskellig fra en tyskers, en franskmands, en englænders osv. Disse
særpræg træder tydeligt frem; det er, som om landet gennemstrømmer
os med en altid nærværende ”melodi”, som vi ikke kan
lade være med at danse til, ofte uden rigtig at være klar over det.
Og det slutter ikke der, men giver sig til kende i en mangfoldighed af udtryk
- i lokal heraldik, tradition, klædedragt, musik og dans. Alt dette væver
i fællesskab det rigt mønstrede tæppe, vi kalder vor nationalarv.
Men
dette billede fører os endnu videre omkring. ’Hver nation har
sin egen musiktradition, som er et bindeled til den historiske arv, de fælles
værdier og naturen af det land, den er kommet af’ note
1 Ud fra musikken kan man lære meget om et land og dets folk,
som det f. eks. giver sig til kende i den irske musiks dualistiske natur, når
den udtrykker sig enten sprælsk eller ’længselsfuldt’.
Man møder det sprælske i den sølvagtigt hurtige, muntre
og berusende musik, der gnistrer igennem deres jigs, hornpipes og reels, og
som i folks væremåde kommer til udtryk i vittige indfald, kærlighed
til historier og jokes, en åbenhed for den særlige stemning (’the
craic’) og en vilje til at lade sig rive med af det alt sammen.
I modsætning hertil finder det “længselsfulde” sit
hjem i en langsom udtryksfuld air og i sange, som evner at åbne døren
til andre verdener og vækker dybe ukendte følelser, der tager form
som en tåge, stille og gådefuld over en sø ved midnatstid,
og med en fornemmelse, der ikke vil slippe en, af store usynlige mysterier i
umiddelbar nærhed. Det er ofte i sådanne særlige øjeblikke,
man føler sig kaldet til at reflektere over selve livets væsen
og kilden til et velvære, der bringer os tæt på de ting, vi
holder af, og får os til at dvæle ved det livsindhold og de kvaliteter,
vi ønsker at se i og omkring os.
Det er set i denne sammenhæng, at noget ret usædvanligt synes at
være i gære i Irland. I den senere tid har jeg bemærket, hvordan
flere og flere mennesker er begyndt at tale om en forandring i den irske livsstil,
og det har i løbet af de sidste to år næsten taget form af
et fænomen, hvor den samme bekymring dukker op i den ene samtale efter
den anden. For at illustrere denne fornemmelse følger her nogle citater
fra en recitation note 2 skrevet i et
forsøg på at fange de ting, der bliver sagt:
‘Det er væk nu’, ‘Vi er ved at miste det’,
´Der er ikke meget tilbage’, siger de, når de taler om
tidligere tiders enkle værdier, om det åndelige og om magien; de
giver de ændrede tider, det hurtige økonomiske opsving (the Celtic
Tiger) og fristelsen fra Euro og cent skylden’.
'... Det er ikke om det fysiske eller materielle, de taler, men snarere
om noget andet, noget mere usynligt, og ord som værdier, menneskelighed,
kvaliteter, ånd og magi dukker op igen og igen i disse samtaler’.
‘Hvad er det, der taler sådan – som jeg hører
det hjemme, på arbejdspladsen, i restauranten eller hos den lokale købmand?
Hvad det end er, synes det at bevæge sig gennem alle samfundslag, ledsaget
af en følelse af voksende uro, en bekymring i følgeskab med en
bedrøvet resignation…..Er det stemmen fra en nation i færd
med at genfinde sin egen visdom oven på den første svimle jagt
efter penge efter århundreder uden? Eller er det råbet fra et land,
der nu taler gennem sit folk i angst for sin og dets fremtid?
'Og hvad skal vi tænke om det, hvad er vores svar? For hvis vi siger,
at vi mister menneskelighed og livskvalitet, ender det med, at vi ’bliver,
som vi tænker’ og uforvarende skaber en selvopfyldende profeti?
Det kræver omtanke, for hvem vil bevidst sige ja til en ringere nation?’
Faren
for at blive ’en selvopfyldende profeti’ var fremtrædende
i alt, hvad der blev sagt, ikke en eneste samtale udtrykte håb om fremtidig
bedring. Derfor så vi det som en god anledning til at komme med et svar,
da vi i The Template Foundation i Irland besluttede at afholde en støttekoncert
( for Teach Tearmainn Women’s Refuge Project i Co. Kildare), og hvad kunne
vel være bedre end at lade denne begivenhed være en hyldest til
de kvaliteter, vi holder af og ønsker at styrke i Irlands skønne
væsen og væremåde.
Med baggrund i disse tanker fandt så koncerten ‘Irlands væsen
- en musikalsk hyldest’ sted i Moat Theatre, Naas, Co. Kildare en magisk
midsommer-aften i juni måned, og det blev virkelig en fuldttonende og
stemningsfyldt hyldest til Irlands naturlige essens.
Over 23 musikere tilbød af sig selv at spille ved koncerten, og det
var meget inspirerende at se, hvordan folk fra hele Europa og ikke blot fra
Irland ønskede at deltage. I en hyldest til den irske essens, sammenbragte
begivenheden et væld af violinspillere, pennywhistle- og fløjtespillere,
guitar- og mandolinspillere, en harpenist og en sækkepibe-blæser,
samt sangere og historiefortællere. Der var irske kunstnere fra The Template
Foundation og musikere fra netværkssamarbejdet ’World Mosaic of
Sound’ fra Wales, England, Danmark og Holland, som sammen med lokale gæstemusikanter
glædede publikum med et livligt udvalg af muntre sange, jigs, reels og
hornpipes, stemningsfulde ørehængere som ’The Lonesome Boatman’,
’My Lagan Love’ og ’Mná na Heiream’, musik fra
andre keltiske lande i selskab med nye og originale kompositioner og selvfølgelig,
efter god gammel irsk skik, også nogle jokes, historier og recitationer!
Det var en skøn, magisk og hjertevarm aften, hvor selv de, der ikke var
fra Irland, nød at være ’irske’.
På sin egen specielle måde var denne koncert et beskedent forsøg
på at vise respekt for et lands karakter og særpræg, for dets
liv og dets magi, og på at hylde de gode ting i ønsket om en bedre
fremtid for landet og de kommende generationer.
Af Órla Ní Chéileachair, Irland
note 1 Nick Woodeson, 'World Mosaic of Sound',
Topaz 2/2001. ^
note 2 The Great Untold Story’, en mundtlig præsentation,
skrevet af initiativtageren til koncerten ’The Essence of Ireland’.
^
top | TOPAZ Home | Template-netværket |