TOPAZ Nummer 6 / 2003
Velkommen
Electrobics - et møde med det uopdagede selv
En Electrobics hjemmeøvelse
Detektion - kend dig selv og verden omkring dig
Alle mand om bord på regnbuetoget
Undervisningens tre fundamenter
Ny Musik fra nær og fjern - og Template Introduktion
En menneskevarm historie - om at kæmpe for det bedste
Farvernes vitaminer

En Electrobics hjemmeøvelse

Der er en ganske særlig fascination ved at se en håndværker arbejde, f.eks. en pottemager, en tækkemand eller en dygtig snedker. Fascinationen ligger i, at man i det øjeblik er vidne til en harmonisk aktivitet, der omfatter personens krop, sind og sjæl.

Hænderne er ikke uafhængige af sindet, som heller ikke er uafhængigt af resten af kroppen - alle dele er på en måde forbundet med hinanden. Det samme er tilfældet, når vi iagttager en erfaren danser eller skuespiller. Her er sind og krop samstemt på en sådan måde, at sindet, som ceremonimester, kontrollerer balance og bevægelser uden at være nødt til at udstede direkte ordrer. Som hos andre fagfolk er dette et resultat af hundred- og tusindvis af timers arbejde, øvelse og erfaring. Her følger en enkel og fornøjelig øvelse, du kan gøre hjemme. Øvelsen styrker en harmonisk kommunikation mellem sind og krop:

Vælg et stykke yndlingsmusik og begynd at danse til det. Prøv nu med den ene hånd at dirigere musikken, mens du med den anden prøver at forme dansen ved at instruere og give anvisninger til din krop. Nogle finder denne øvelse ret vanskelig. Hvis det gælder for dig, kan det være en hjælp at lade hånden koncentrere sig om at styre dansen med fokus på fødderne. (Forestil dig, at din hånd ligesom er forbundet med en usynlig snor til forskellige dele af din krop, sådan at håndens bevægelser får disse kropsdele til at bevæge sig som en ”snoredukke”).

Gennem denne øvelse får du både lejlighed til at nyde din yndlingsmusik og til at motionere, og efter nogen tids øvelse vil du opleve et stort udbytte i form af bedre kommunikation mellem sind og krop.

Copyright © 2001-2018 Template Stiftelsen.