TOPAZ Nummer 5 / 2002
Velkommen
De usete verdener
Aura-bruseren
Opnå større velvære
Tæt på døden
Et pust af liv
Kinesisk Teater
Filmanmeldelse: Amélie
Hvorfor studere betydningsfulde kvinder?
Spektrum Workshops
Hvilken farve er du mest? - et værktøj til selvevaluering

Hvorfor studere betydningsfulde kvinder?

Marion Verweij, Nibs Bloem I forrige nummer af Topaz introducerede vi Feminenza, som er et internationalt netværk for og af kvinder. Denne gang taler vi med Nibs Bloem og Marion Verweij fra Holland. Begge er involveret i Feminenzas arbejde, og snart udkommer en bog skrevet af Marion med titlen ”Beacons of Hope”. Bogen handler om kvinder, som prøver på at lindre den desperate situation, som andre kvinder i forskellige dele af verden befinder sig i.

Hvad er det som gør Feminenza så vigtig?
Marion: ”Den situation, jeg ser i verden omkring mig, har længe bekymret mig, specielt mangelen på menneskelighed blandt folk. Jeg blev først interesseret i det betydningsfulde ved at være menneske, og derefter mere specifikt i det at være kvinde.”

Nibs: ”Jeg er nu 61 år gammel, og allerede som barn var jeg klar over, at der var noget, der ikke stemte i forbindelse med kvinderollen. I Feminenzas arbejde genkendte jeg min egen søgen efter, hvad der er vigtigt ved et liv som kvinde, og hvordan det adskiller sig fra en mands liv. Har det sit eget tema? Er der en bestemt retning at tage, og har det sin egen udviklingsrejse? Derudover har jeg været tæt involveret i Marions arbejde, fordi jeg mener, at den situation, mange kvinder befinder sig i, er foruroligende og forfærdelig.”

Hvad har motiveret jer til jeres arbejde?
Nibs: ”I alle verdensreligionerne er kvinder blevet opfattet som syndige, hvilket har haft en fundamental og langvarig effekt. Du er op imod dette, når du prøver at arbejde for forandring.”

Marion: ”Det fascinerer mig at undersøge, hvor den idé opstod. Der er utallige kvinder i verden, som er underlagt disse synspunkter på grund af deres situation. Jeg vil gerne gøre noget for at hjælpe dem.”

Nibs: ”Man kan læse biografier af kvinder, som var meget stærke og afklarede i sig selv, og så modne, at de var i stand til at medvirke til vigtige forandringer i samfundet, for eksempel Helen Keller, Florence Nightingale og Etty Hillesum. Der er mange kvinder, som har fulgt deres egen vej, og som har bevist, at de havde noget vigtigt at bidrage med til trods for den situation, de befandt sig i, og den opfattelse, man havde af dem. Det er en af mine bevæggrunde: at beskrive de kvinder og deres liv, fordi de sjældent bliver ført frem i lyset, kvinder, som har brændt for en sag og haft en vision, som de har været trofaste over for. Jeg finder det meget inspirerende, at verden har forandret sig på grund af deres liv og tro.”

Nibs har studeret Etty Hillesums liv, mens Marion har undersøgt kvinders forhold i andre dele af verden. Kan I fortælle os mere om det?
Marion: ”Det startede for mig som en research. Jeg ønskede at vide mere om situationen for kvinder, der ikke var så heldigt stillede som hollandske kvinder – for de er mine søstre. Det, jeg mødte, var forfærdende. Igennem mit arbejde kom jeg også i kontakt med kvinder, som prøver at gøre noget for at forbedre forholdene. Derfor er titlen på min bog ’Beacons of Hope’. Den situation, som disse kvinder befinder sig i, er mildest talt trøstesløs, og alligevel prøver de at gøre noget ved det. For eksempel kom jeg i kontakt med en kvinde i Kenya ved navn Agnes. Hun er en meget stæk kvinde, som har sørget for tag over hovedet og en skole for unge piger, som ellers ville være endt på gaden, fordi de nægtede at blive omskåret og giftet væk. Hun underviser dem, så de senere kan klare sig selv. Det finder jeg utrolig modigt. Hvis jeg kan skrive en bog og sende hende nogle penge, så er det min mulighed for at sige: ”Jeg synes det, du gør, er fantastisk…” Der var bare så mange af den slags ting, jeg stødte på.”

Hvordan kom du frem til det, som nu er på bordet: en bog om kvinder, som forsøger at forbedre disse forhold, og som du kalder ”Beacons of Hope”?
Marion: ”Når du undersøger, hvordan mange kvinder har det, er det, du finder, frygteligt. Jeg bad for eksempel om statistikken over, hvor mange kvinder der bliver omskåret. Ifølge FN drejer det sig om to millioner piger pr. år, dvs. 6000 bare i dag. Jeg kunne næsten ikke fordøje den viden, men så er der Agnes i Kenya, som prøver at gøre en forskel. Hvad er det, som tænder hende? Hvad er det, der får hende til at blive ved? Der er mange kvinder som hende, der brænder for at ændre de forhold, de er underlagt. Hvordan kan jeg styrke dem i det, de gør? Feminenza er for alle kvinder i verden. Hvordan kan vi nå ud til dem?”

Nibs: ”Det var der, vi fandt hinanden. Selv om min vinkel er en anden, har vi samme motivation: At støtte og skabe et netværk, som kan knytte alle kvinder i verden sammen og holde de egenskaber i hævd, som Etty Hillesum, Maya Angelou, Agnes og så mange andre stærke kvinder har kæmpet for: En samling af kvaliteter, som andre kan hente styrke fra. Maya Angelou er en imponerende kvinde. Den baggrund hun kommer fra, og den måde hvorpå hun har løftet sig selv ud af den. Da hun blev spurgt om, hvor hendes selvtillid kom fra, svarede hun: ”Når jeg går ind i et rum, kommer 2000 kvinder ind sammen med mig.” Hun har samlet alle disse kvinders styrke i sig selv, og hun udstråler den, hvor hun end er. Det er det, vi kan gøre for kvinder i verden: Sørge for, at der er et netværk, et internet af styrke og kvaliteter, som altid er til rådighed, og hvorfra man kan hente styrke og mod.”

Marion: ”Jeg oplevede det, den første gang jeg holdt et foredrag om kvinder. Jeg følte sådan en styrke. Jeg var meget bevidst om, hvorfor jeg gjorde det, og jeg følte, at der var mere til stede end bare mig. Det er noget, jeg kan gøre, og noget, jeg er god til.”

Hvad får du ud af det for dit eget vedkommende?
Waris DirieMarion: ”Jeg føler, at der er blevet rørt ved noget dybt inde i mig, som driver mig til at fortsætte.
Jeg bekymrer mig mindre over bagatellerne i mit eget liv, og hvis jeg nogensinde griber mig selv i at være deprimeret... så vil jeg ikke længere acceptere det i mig selv. Mit liv er blevet mindre stresset. Jeg sidder på en guldgrube, og jeg vil dele den med andre.”

Nibs: ”Jeg blev født under krigen, og var som ung pige stærkt påvirket af det jødiske folks skæbne. Jeg tror, at jeg ved at fortælle andre om kvinder som Etty Hillesum kan være med til at skabe respekt i verden for de mennesker, som er blevet nedværdigende behandlet. Hun havde et rent, smukt og intenst liv med megen dybde, som jeg kan genopleve i mig selv, og hvis jeg kan være med til at holde sådanne kvaliteter i live og lære af mennesker, der har levet før mig, så vil jeg gøre det. Jeg har ofte læst hendes dagbøger og spekuleret over, hvordan jeg ville have tacklet de situationer, hun kom ud for. Jeg er inspireret over hendes ærlighed og klarhed, og hvis jeg og andre kan videreføre kvaliteter som hendes, kan det bidrage til en løsning i verden. Hun betragter sig selv klart og usentimentalt og tøver ikke med at erkende og bearbejde egne svagheder. Det mener jeg vi alle burde gøre. Ingen er en helgen, men man håber at kunne forlade denne jord som et bedre menneske. For at kunne det, må man være ærlig og ikke feje noget ind under gulvtæppet.- Hun troede også på, at hendes liv havde et formål og var opsat på at yde sit bidrag.Man bliver nødt til at standse de ting, man ikke vil se i verden og begynde med sig selv. Det er en kamp, der kan være svær, men som man må acceptere. På den anden side må man tage de gode ting op og nære dem, for kommende generationers skyld. Hvert menneske har et valg: Man kan vælge at sætte en stopper for nogle ting og bidrage til verden med noget godt.”

Interview af Gerda van Schaik

‘Beacons of Hope’ udgives på engelsk i denne måned; prisen er cirka 12 Euro. For information og bestilling, besøg www.template.nl/en/producten/.

Copyright © 2001-2019 Template Stiftelsen.