TOPAZ Nummer 5 / 2002
Velkommen
De usete verdener
Aura-bruseren
Opnå større velvære
Tæt på døden
Et pust af liv
Kinesisk Teater
Filmanmeldelse: Amélie
Hvorfor studere betydningsfulde kvinder?
Spektrum Workshops
Hvilken farve er du mest? - et værktøj til selvevaluering

Et pust af liv

Vores egne historiers magi.

Fortælleren bevæger sig langsomt hen mod stolen. Han er iført en T-shirt med billedet af en drage og har en blød hat i hånden. Han sætter sig, tiltrækker sig opmærksomhed og venter på, at stilheden lægger sig. 100 par ører rettes – ikke så meget mod fortælleren – men mod historien, som inden den er begyndt, allerede synes at hænge i rummets spændte atmosfære. Han tager omhyggeligt hatten på og bøjer sig frem mod et bord for at ringe med en lille klokke. Og så ...

Omgivelserne er et flygtningecenter i en lille hollandsk by. Næsten alle børnene fra centret og mange voksne er mødt frem for at høre historier fra fortæller-netværket, The Ring of Turquoise.

For gamle og unge, i vest og i øst, og for dreng og pige, har fascinationen ved historier og fortællekunst altid været lige så udbredt, som luften vi indånder. Topaz spurgte fortællekunst-ægteparret Mike og Marlies Woudstra, hvordan det mon kan være.

Marlies: ”Der er mange grunde til det. Grundlæggende kan man sige, at hvert menneske er en historie i sig selv, og at vi alle er til for at udvikle og fortælle vores egen historie. Hvorfor fører nogle så flittigt dagbog? Er det ikke deres egen historie, de fortæller sig selv? Spørgsmålet er: Hvilke historier søger vi? Inden for Ring of Turquoise er historier et forsøg på at indfange det enestående i det almene. Med tiden fører det til den forståelse, at et menneskeliv er én lang række enestående oplevelser, hvis bare vi kan se dem med de rigtige øjne.”

Mike: ”En anden grund til, at vi holder af historier, kan ses i den måde, menneskets systemer fungerer på. Følelserne næres af tidløse historier om menneskelige karakteregenskaber som mod, retfærdighed og tillid. Jeg tror på, at hjernen holder af kontinuitet, en mangelvare i disse hektiske tider. Historier fremmer kontinuitet, stilhed og eftertanke – de gør, at vi mærker os selv. Og ikke at forglemme vores fantasi, som elsker at høre historier om fremtiden, om hvad der vil komme og hvad der måske vil ske ...”

”I det fleste kulturer i verden har fortællekunst været en integreret del af livet. I forgangne tider varede familiebesøg tre dage frem for måske tre timer i dag, og historier var en betydningsfuld del af den naturlige udveksling. I dag har fjernsynet erstattet denne kunst, selv om fortællekunst pudsigt nok har fået en opblomstring i mange lande.”

Snefnugget

”Hvor meget vejer et snefnug?” spurgte høgen duen.
”Ikke mere end ingenting”, lød svaret.
”Så vil jeg fortælle dig en enestående historie”, sagde høgen.

”Jeg sad på en fyrretræsgren tæt på stammen. Det begyndte at sne, ikke tungt og ikke en snestorm, men som i en drøm, fredeligt og roligt.
Og da jeg ikke havde bedre at tage mig til, talte jeg snefnuggene, der landede på min grens kviste og nåle. Jeg var nået til nummer 3.741.952, og så landede der et snefnug til. Og ’ikke mere end ingenting’ fik grenen til at brække af.”

Derefter fløj høgen sin vej.
Duen, indbegrebet af fred siden Noas tid, tænkte over historien et stykke tid og sagde så med fast stemme. ”Måske mangler der kun én persons røst for, at vi kan få fred i verden.”

Mike og Marlies er medlemmer af det internationale fortæller-netværk, The Ring of Turquoise (farven tyrkis henviser til oldtidens visdom), som blev stiftet af Ifat og Rami Zor i Israel i 1995. Siden har det bredt sig til Europa, Amerika og New Zealand. Sammen med Ian Phillips leder Marlies og Mike The Ring of Turquoise i Holland.

Mike: ”The Ring of Turquoises hovedformål er at styrke og fremme naturlig kommunikation gennem fortællekunst, hvilket vi gør med optrædener og workshops. En bred vifte af mennesker møder op, nogle for at blive friere i deres omgang med andre, og andre af arbejdsmæssige grunde, f.eks. lærere og folk, der har med børn og ældre at gøre. Det magiske ved fortællekunst er, at man finder nye måder at opfatte og udtrykke livet på."

Hvordan bliver man en god historiefortæller?
Mike: ”Det er vigtigt at genopdage sproget. Glæden ved sproget er en afgørende kvalitet for fortælleren. Sproget er en vidunderlig gave at komponere med. Fortælleren er en analogiens, beskrivelsens, kompositionens, billedsprogets og retorikkens mester. Så er der færdigheder som gestikulation, temposkift, timing og humor – som kan formilde, afvæbne, charmere, berolige, opløfte og frigøre. Fortælleren behersker stemninger og atmosfærer, han kan bringe folk til fjerne tider og lande på sit flyvende tæppe. Vi præsenterer også specifikke øvelser og teknikker, såsom brugen af rekvisitter, ceremonier, økologi, en klokke og hatte, alt sammen for at forstærke fortællekunsten.

”Træningen er virkelig morsom med masser af spontane indfald og latter. Irerne, som er naturlige historiefortællere, har et pragtfuldt ordsprog: ’Hvis du griner, så tårerne triller ned ad kinden, bliver du aldrig ældre.’”

Hvilke slags optrædener arbejder I med?
børn indeholder ofte historier, der fremmer kvaliteter, som kan hjælpe børnenes naturlige vækstmønstre. En optræden på et flygtningecenter kan have et tema, af en forenende natur eller et tema, der fremmer statur og selvtillid. Vi indsamler eller skriver historier, som udtrykker kvaliteter, som vores tid og generation mangler. Og de uddeles næsten ligesom vitaminer til kroppen.”

”Fortælleren i The Ring of Turquoise er på en rejse mod personlig udvikling. Historiefortælling er som at plante frø i den menneskelige bevidstheds frugtbare muld. Tænk på den kendte historie om ’Den standhaftige tinsoldat’ og andre udbredte yndlingseventyr – fortælleren må forstå og legemliggøre historiens kvaliteter for på vellykket vis at drage andre ind i oplevelsen.”

Mike: ”Det er derfor, vi er så interesseret i folks egne historier. Vi er trænet til at være gode lyttere. Ældre mennesker har tit de mest enestående historier, der handler om anstændighed og belevenhed, som spillede en større rolle i deres generation end det gør i dag. Forskellige nationaliteter pionerer forskellige kvaliteter og karakteristiske træk. Ligesom fortidens historiefortællere prøver vi at pionere og kæmpe for de dele af menneskets historie, som er i fare for at blive glemt eller uddø. I en omskiftelig verden er det vigtigt at bevare vores store arv, mens vi også ser frem mod historier, som endnu ikke er fortalt.

”I august mødtes medlemmer af det internationale netværk i Holland og tog på turné i landet. De optrådte ved forskellige festivaler, på plejehjem, på et børnehospital, på teatre, flygtningecentre og i et særligt historiefortællings-telt på markedspladsen i Gouda.”

Alle religioner har deres mundtlige traditioner, ligesom alle lande har deres sagn og sagaer, som overleveres fra generation til generation. Hvad ser I som fortællerens opgave?

Mike: ”Man kan sige, at fortælleren er en historiker, som trækker det bedste frem fra menneskets oplevelser op igennem menneskehedens historie. Han bevarer disse vitaminer og giver dem videre til næste generation, så at de kan få den bedst mulige arv med sig til deres egen fremtid. Set i et andet lys er fortælleren forbindelsesled mellem det, der er, og det, som endnu ikke er sket, andet end i menneskets fantasi.”

”Når jeg ser på folk under en workshop eller optræden, ser jeg ofte en glød i deres ansigter, både hos unge og gamle, som om der i det øjeblik er noget i atmosfæren, der skaber stor velvære. Det er øjeblikke af særlig fortryllelse, hvor det synes, som om folk lytter med mere end bare ørerne. Disse øjeblikke er dyrebare og tidløse, og alle ønsker, at historien skal fortsætte. Men så ringer fortælleren med klokken ..."

Interview af Lotten Kärre

Copyright © 2001-2019 Template Stiftelsen.