TOPAZ-Magazin | Introduktion til Feminenza - Et nyt internationalt netværk for kvinder

Introduktion til Feminenza - Et nyt internationalt netværk for kvinder

Photograph I løbet af de seneste 100 år er vi (i hvert fald i den vestlige verden) nået et godt stykke vej i etableringen af grundlæggende menneskerettigheder for kvinder. Denne proces kan opfattes som en genoprettelse af en mere naturlig tilstand mellem mænd og kvinder, set i forhold til den ubalance, der opstod allerede i begyndelsen af den tidsalder, som af mange historikere betegnes som “Akse-alderen”. Denne alder strakte sig fra ca. 800-200 f. Kr. (før den kristne æra). Den kaldes Akse-alderen, fordi de store åndelige lederskikkelser, der levede i den periode, har haft en dybtgående indflydelse på den menneskelige bevidsthed.

Øjebliksbilleder fra kvindefrigørelsens historie og et nutidigt perspektiv

De nye religiøse systemer, som opstod i denne periode – taoisme og kungfutsianisme i Kina, buddhisme i Indien, monoteisme i Mellemøsten og Iran og græsk rationalisme i Europa havde, trods åbenbare forskelle, visse grundlæggende fællestræk. Et af fællestrækkene var, at de satte fokus på etiske og moralske forhold, men, som et mindre heldigt træk, medførte de alle en lavere status for kvinder, som i de fleste henseender betragtedes som mindreværdige. Kristendommen og islam kom til senere, og dette træk gjorde sig ikke gældende i den oprindelige udformning af de to religioner, f.eks. priser Koranen kønnenes ligeværdighed og deres komplementære natur. Men det var, som om det signal, der sagde, at kvinder var mindreværdige, havde vokset sig så kraftigt, at det efterhånden også blev normen inden for disse religioner.

I de samfund, der eksisterede før akse-alderen, var kvinderne ofte højt agtede, men akse-alderen medførte generelt en svækkelse af deres position: De blev mændenes ejendom, udelukkedes fra de fleste professioner og var underlagt en meget streng kontrol fra deres ægtemænds side. Som Karen Armstrong skriver i sin bog “Buddha”: “I Iran, Irak og senere i de hellenistiske stater fik kvinderne slør på og blev lukket inde i haremmer, og kvindefjendske ideer florerede. Kvinderne i det klassiske Athen (500-323 f. Kr.)blev i særlig grad forfordelt og var næsten helt udelukket fra det almindelige samfund; blandt deres vigtigste dyder regnedes tavshed og underkastelse! Den tidlige jødiske tradition havde lovprist Miriams og Deborahs bedrifter, men efter profeternes trosreform fik kvinderne efter jødisk lov status som andenrangs borgere.”

Der har naturligvis været mange enestående kvinder, der formåede at hæve sig op over de begrænsninger, deres samtid pålagde dem. Der har også indimellem været såkaldte “gyldne tider” for kvinder, som f. eks. inden for islam mellem det 7. og 13. århundrede, hvor der var mange kvindelige lærde, tænkere, digtere og religiøse skikkelser. I Europa fremstod i Middelalderen bemærkelsesværdige kvindelige kristne mystikere. Men de seneste 3000 års dominerende paradigme har givet manden den overordnede rolle, og ingen indflydelse, religion, person eller bevægelse har magtet at ændre dette forhold i det lange løb.

Med oprettelsen i 1889 i England af Women’s Franchise League (suffragette-bevægelsen) ved Emmeline Pankhurst, og gennem de efterfølgende kampe mod det etablerede system, der foregik parallelt i mange lande på den nordlige halvkugle, kom der gang i en proces, som dannede begyndelsen til en gradvis generobring af grundlæggende rettigheder og social retfærdighed for kvinder. De samfundsmæssige forandringer accelererede under de to verdenskrige, hvor kvinder påtog sig jobs, som hidtil udelukkende var blevet forvaltet af mænd. I 60’erne og 70’erne fortsattes kvindekampen af Women’s Liberation Movement, som primært udbredte sig i USA og Europa . Mange af de rettigheder, man kæmpede for, er nu en naturlig del af vort samfund. Elaine Showalter, en kendt feminist, forfatter og akademiker udtrykte for nylig, at feminismens arbejde, efter hendes opfattelse er afsluttet, og at der eksisterer mange slags feminisme, men at feminist-bevægelsen som sådan ikke længere er aktiv, fordi dens principper ikke appellerede til kvinder på verdensplan.

Der er nu, i hvert fald i den vestlige verden, almindelig enighed om, at eftersom kvinder udgør den ene halvdel af menneskeheden, bør de også have samme rettigheder som den anden halvdel. Globalt er situationen fortsat langt mere uensartet, og der er stadig utallige vidnesbyrd om indgroede fordomme. Men det er værd at bemærke, at kvinders ligeret til uddannelse og til at stemme var et vigtigt punkt under forhandlingerne om udformningen af et nyt Afghanistan. Det giver håb om, at ligeret for kvinder i stigende grad er et område, der ikke er til diskussion.

Og hvor står så kvinden i år 2002? Kulturelt er frigørelsen nået langt, i hvert fald i en del af verden. Slutter historien her? I Feminenza er vi overbevist om, at der stadig er meget at opdage og opnå i forbindelse med vort køn og dets muligheder. Feminenza er et internationalt netværk af kvinder, der blev oprettet i april 2000. Det arbejder i 16 lande med den hensigt at bane vejen for en ny skabelon for det at være kvinde. Vi fandt sammen efter mange års individuel søgen, forenet i et ønske om at arbejde os nærmere mod en forståelse af vores sande natur og af vores formål som kvinder.

Vi arbejder på at udvikle, hvad vi opfatter som et højere niveau inden for personlig vækst, som vi giver betegnelsen “dame”. “Pige” og “kvinde” kalder vi de liv, som enhver kvinde oplever. Pige-livet begynder ved fødslen, mens kvindelivet dukker op under puberteten og ledsager “pigen” livet igennem. De to liv kommer til os af sig selv, de er simpelthen en del af vores design - den måde vi er konstrueret på - mens dame-livet aldrig bliver stærkt og livskraftigt, med mindre vi bevidst udvikler og bruger det. Vi prøver også at blive bedre til at forstå vores oplevelser og erfaringer som piger og kvinder, for disse liv har også brug for udvikling. I virkeligheden har alle de tre liv i os – pigen, kvinden og damen – behov for at arbejde sammen, for at vort liv kan udvikle mest muligt af sit potentiale.

For eksempel kan pigen undertiden føle sig forsømt og overset i kvindens travle optagethed af at lære nye færdigheder, finde et job, være en god moder og opfylde de mange krav, der stilles til et kvindeliv. Når det er tilfældet, opstår der forvirring, og den indre konflikt kan resultere i stress. Vi har indset, at vi har brug for at forstå og håndtere disse forhold langt bedre, hvis vi ønsker at udvikle os på en måde, der tilfredsstiller vort liv som helhed, idet hvert af de tre liv har deres egne psykologiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle behov.

Denne “treklang” af pige, kvinde og dame fungerer stærkest og mest harmonisk, når damen er den, der vejleder både kvinden og pigen, efter at have gjort sig klart, hvordan hun ønsker hendes liv skal være og hvorfor. Det er dame-livet, der bl.a. søger kvaliteter som omsorg, tålmodighed og grundlæggende værdier, som f. eks. respekt for hvert enkelt menneskelivs integritet. Det er dame-livet, der kan opnå visdom. Ud over vort dameliv har vi også et åndeligt liv, og det er vor opfattelse, at udviklingen af “damen” er af afgørende betydning også for vores åndelige udvikling. Vi har fundet frem til langt mere på disse områder, men det vil føre for vidt at komme ind på det her.

De forløbne to års opdagelsesrejse har været utrolig spændende. Nu hvor Feminenza går ind i sit tredje år, er det vores største ønske, at dette netværk af internationalt fællesskab og rig udveksling kan nå ud til så mange kvinder som muligt. I det forløbne år har vi afholdt workshops om temaer som selvudfoldelse, ansvar for eget liv, parforhold og vort indre ståsted. Der har også været samtale-aftener, foredrag og kurser. De tilbagemeldinger, vi har fået, har været styrkende og opmuntrende. Mange kvinder har udtrykt glæde over den varme og støtte, de har oplevet på disse aftener, og har været stærkt optaget af den nye viden, de er blevet præsenteret for. Vi er nu gået i gang med at knytte forbindelser til andre kvindeorganisationer og er glade for den dialog og det fællesskab, der opstår gennem disse kontakter. Vi håber at skabe flere kontakter i løbet af det kommende år.

Tilknyttet Feminenza er også The Ruby Care Foundation, en international organisation med velgørenheds-status, der tilbyder undervisning af fagfolk og frivillige i at håndtere dødsfald og døds-spørgsmål, samt i rådgivning af kronisk og dødeligt syge og af de efterladte. Dens medlemmer har allerede haft bemærkelsesværdige resultater gennem introduktionen af nye måder at nærme sig disse vitale områder på.

Når man går i dybden med læsning om kvinder, der har levet før os, bliver man klar over, at ingen af os er alene. Et væld af kvaliteter, som mod, omsorg, medfølelse, tålmodighed og beslutsomhed er skabt og udviklet gennem deres liv og arbejde. Feminenza holder disse kvinder i ære, kendte som ukendte, og jeg ved, at det er muligt for mig at opnå kontakt med de selv-samme kvaliteter i mit forsøg på at møde denne tids krav.

Jeg tror, at der netop nu er nye muligheder, som åbner sig for kvinder, muligheder, der rummer et evolutions-potentiale og viser vejen til en åndelig frigørelses-proces, som aldrig før har kunnet finde sted. Og heri ligger løftet om en bedre og mere human verden, hvor kvindens virke skattes lige så højt som mandens, fordi man indser, at verden har brug for et samarbejde mellem det kvindelige og det mandlige element. Der er absolut ingen grund til at vælge det ene frem for det andet.

Anna Hannon

Hvis du ønsker oplysning om Feminenzas aktiviteter i Danmark, kan du kontakte os via hjemmeside: www.feminenza.org

top | TOPAZ Home | Template-netværket