Introduktion til Feminenza - Et nyt internationalt netværk for kvinder
I løbet af de seneste 100 år er vi (i hvert fald i den vestlige
verden) nået et godt stykke vej i etableringen af grundlæggende
menneskerettigheder for kvinder. Denne proces kan opfattes som en genoprettelse
af en mere naturlig tilstand mellem mænd og kvinder, set i forhold til
den ubalance, der opstod allerede i begyndelsen af den tidsalder, som af mange
historikere betegnes som “Akse-alderen”. Denne alder strakte sig
fra ca. 800-200 f. Kr. (før den kristne æra). Den kaldes Akse-alderen,
fordi de store åndelige lederskikkelser, der levede i den periode, har
haft en dybtgående indflydelse på den menneskelige bevidsthed.
Øjebliksbilleder fra kvindefrigørelsens historie og et nutidigt
perspektiv
De nye religiøse systemer, som opstod i denne periode – taoisme
og kungfutsianisme i Kina, buddhisme i Indien, monoteisme i Mellemøsten
og Iran og græsk rationalisme i Europa havde, trods åbenbare forskelle,
visse grundlæggende fællestræk. Et af fællestrækkene
var, at de satte fokus på etiske og moralske forhold, men, som et mindre
heldigt træk, medførte de alle en lavere status for kvinder, som
i de fleste henseender betragtedes som mindreværdige. Kristendommen og
islam kom til senere, og dette træk gjorde sig ikke gældende i den
oprindelige udformning af de to religioner, f.eks. priser Koranen kønnenes
ligeværdighed og deres komplementære natur. Men det var, som om
det signal, der sagde, at kvinder var mindreværdige, havde vokset sig
så kraftigt, at det efterhånden også blev normen inden for
disse religioner.
I de samfund, der eksisterede før akse-alderen, var kvinderne ofte højt
agtede, men akse-alderen medførte generelt en svækkelse af deres
position: De blev mændenes ejendom, udelukkedes fra de fleste professioner
og var underlagt en meget streng kontrol fra deres ægtemænds side.
Som Karen Armstrong skriver i sin bog “Buddha”: “I Iran, Irak
og senere i de hellenistiske stater fik kvinderne slør på og blev
lukket inde i haremmer, og kvindefjendske ideer florerede. Kvinderne i det klassiske
Athen (500-323 f. Kr.)blev i særlig grad forfordelt og var næsten
helt udelukket fra det almindelige samfund; blandt deres vigtigste dyder regnedes
tavshed og underkastelse! Den tidlige jødiske tradition havde lovprist
Miriams og Deborahs bedrifter, men efter profeternes trosreform fik kvinderne
efter jødisk lov status som andenrangs borgere.”
Der har naturligvis været mange enestående kvinder, der formåede
at hæve sig op over de begrænsninger, deres samtid pålagde
dem. Der har også indimellem været såkaldte “gyldne
tider” for kvinder, som f. eks. inden for islam mellem det 7. og 13. århundrede,
hvor der var mange kvindelige lærde, tænkere, digtere og religiøse
skikkelser. I Europa fremstod i Middelalderen bemærkelsesværdige
kvindelige kristne mystikere. Men de seneste 3000 års dominerende paradigme
har givet manden den overordnede rolle, og ingen indflydelse, religion, person
eller bevægelse har magtet at ændre dette forhold i det lange løb.
Med oprettelsen i 1889 i England af Women’s Franchise League (suffragette-bevægelsen)
ved Emmeline Pankhurst, og gennem de efterfølgende kampe mod det etablerede
system, der foregik parallelt i mange lande på den nordlige halvkugle,
kom der gang i en proces, som dannede begyndelsen til en gradvis generobring
af grundlæggende rettigheder og social retfærdighed for kvinder.
De samfundsmæssige forandringer accelererede under de to verdenskrige,
hvor kvinder påtog sig jobs, som hidtil udelukkende var blevet forvaltet
af mænd. I 60’erne og 70’erne fortsattes kvindekampen af Women’s
Liberation Movement, som primært udbredte sig i USA og Europa . Mange
af de rettigheder, man kæmpede for, er nu en naturlig del af vort samfund.
Elaine Showalter, en kendt feminist, forfatter og akademiker udtrykte for nylig,
at feminismens arbejde, efter hendes opfattelse er afsluttet, og at der eksisterer
mange slags feminisme, men at feminist-bevægelsen som sådan ikke
længere er aktiv, fordi dens principper ikke appellerede til kvinder på
verdensplan.
Der er nu, i hvert fald i den vestlige verden, almindelig enighed om, at eftersom
kvinder udgør den ene halvdel af menneskeheden, bør de også
have samme rettigheder som den anden halvdel. Globalt er situationen fortsat
langt mere uensartet, og der er stadig utallige vidnesbyrd om indgroede fordomme.
Men det er værd at bemærke, at kvinders ligeret til uddannelse og
til at stemme var et vigtigt punkt under forhandlingerne om udformningen af
et nyt Afghanistan. Det giver håb om, at ligeret for kvinder i stigende
grad er et område, der ikke er til diskussion.
Og hvor står så kvinden i år 2002? Kulturelt er frigørelsen
nået langt, i hvert fald i en del af verden. Slutter historien her? I
Feminenza er vi overbevist om, at der stadig er meget at opdage og opnå
i forbindelse med vort køn og dets muligheder. Feminenza er et internationalt
netværk af kvinder, der blev oprettet i april 2000. Det arbejder i 16
lande med den hensigt at bane vejen for en ny skabelon for det at være
kvinde. Vi fandt sammen efter mange års individuel søgen, forenet
i et ønske om at arbejde os nærmere mod en forståelse af
vores sande natur og af vores formål som kvinder.
Vi arbejder på at udvikle, hvad vi opfatter som et højere niveau
inden for personlig vækst, som vi giver betegnelsen “dame”.
“Pige” og “kvinde” kalder vi de liv, som enhver kvinde
oplever. Pige-livet begynder ved fødslen, mens kvindelivet dukker op
under puberteten og ledsager “pigen” livet igennem. De to liv kommer
til os af sig selv, de er simpelthen en del af vores design - den måde
vi er konstrueret på - mens dame-livet aldrig bliver stærkt og livskraftigt,
med mindre vi bevidst udvikler og bruger det. Vi prøver også at
blive bedre til at forstå vores oplevelser og erfaringer som piger og
kvinder, for disse liv har også brug for udvikling. I virkeligheden har
alle de tre liv i os – pigen, kvinden og damen – behov for at arbejde
sammen, for at vort liv kan udvikle mest muligt af sit potentiale.
For eksempel kan pigen undertiden føle sig forsømt og overset
i kvindens travle optagethed af at lære nye færdigheder, finde et
job, være en god moder og opfylde de mange krav, der stilles til et kvindeliv.
Når det er tilfældet, opstår der forvirring, og den indre
konflikt kan resultere i stress. Vi har indset, at vi har brug for at forstå
og håndtere disse forhold langt bedre, hvis vi ønsker at udvikle
os på en måde, der tilfredsstiller vort liv som helhed, idet hvert
af de tre liv har deres egne psykologiske, følelsesmæssige, mentale
og spirituelle behov.
Denne “treklang” af pige, kvinde og dame fungerer stærkest
og mest harmonisk, når damen er den, der vejleder både kvinden og
pigen, efter at have gjort sig klart, hvordan hun ønsker hendes liv skal
være og hvorfor. Det er dame-livet, der bl.a. søger kvaliteter
som omsorg, tålmodighed og grundlæggende værdier, som f. eks.
respekt for hvert enkelt menneskelivs integritet. Det er dame-livet, der kan
opnå visdom. Ud over vort dameliv har vi også et åndeligt
liv, og det er vor opfattelse, at udviklingen af “damen” er af afgørende
betydning også for vores åndelige udvikling. Vi har fundet frem
til langt mere på disse områder, men det vil føre for vidt
at komme ind på det her.
De forløbne to års opdagelsesrejse har været utrolig spændende.
Nu hvor Feminenza går ind i sit tredje år, er det vores største
ønske, at dette netværk af internationalt fællesskab og rig
udveksling kan nå ud til så mange kvinder som muligt. I det forløbne
år har vi afholdt workshops om temaer som selvudfoldelse, ansvar for eget
liv, parforhold og vort indre ståsted. Der har også været
samtale-aftener, foredrag og kurser. De tilbagemeldinger, vi har fået,
har været styrkende og opmuntrende. Mange kvinder har udtrykt glæde
over den varme og støtte, de har oplevet på disse aftener, og har
været stærkt optaget af den nye viden, de er blevet præsenteret
for. Vi er nu gået i gang med at knytte forbindelser til andre kvindeorganisationer
og er glade for den dialog og det fællesskab, der opstår gennem
disse kontakter. Vi håber at skabe flere kontakter i løbet af det
kommende år.
Tilknyttet Feminenza er også The Ruby Care Foundation, en international
organisation med velgørenheds-status, der tilbyder undervisning af fagfolk
og frivillige i at håndtere dødsfald og døds-spørgsmål,
samt i rådgivning af kronisk og dødeligt syge og af de efterladte.
Dens medlemmer har allerede haft bemærkelsesværdige resultater gennem
introduktionen af nye måder at nærme sig disse vitale områder
på.
Når man går i dybden med læsning om kvinder, der har levet
før os, bliver man klar over, at ingen af os er alene. Et væld
af kvaliteter, som mod, omsorg, medfølelse, tålmodighed og beslutsomhed
er skabt og udviklet gennem deres liv og arbejde. Feminenza holder disse kvinder
i ære, kendte som ukendte, og jeg ved, at det er muligt for mig at opnå
kontakt med de selv-samme kvaliteter i mit forsøg på at møde
denne tids krav.
Jeg tror, at der netop nu er nye muligheder, som åbner sig for kvinder,
muligheder, der rummer et evolutions-potentiale og viser vejen til en åndelig
frigørelses-proces, som aldrig før har kunnet finde sted. Og heri
ligger løftet om en bedre og mere human verden, hvor kvindens virke skattes
lige så højt som mandens, fordi man indser, at verden har brug
for et samarbejde mellem det kvindelige og det mandlige element. Der er absolut
ingen grund til at vælge det ene frem for det andet.
Anna Hannon
Hvis du ønsker oplysning om Feminenzas aktiviteter i Danmark, kan du
kontakte os via hjemmeside: www.feminenza.org
top | TOPAZ Home | Template-netværket |