Nye fremgangsmåder i kræftbehandling ud fra naturlovene
Et interview med Vladimir Bezrookove
Vladimir Bezrookove PhD arbejder med genetisk cancerforskning ved Leidens Universitets
medicinske center i afdelingen for molekylærbiologi. Han har udgivet en
række videnskabelige rapporter om sin banebrydende forskning. Sideløbende
med de videnskabelige forskningsmetoder søger Dr Bezrookove også
svar gennem anvendelse af naturlovene. Vi spurgte Vladimir om hans særlige
fremgangsmåde i denne vigtige forskning.
Miljøet er afgørende
"Problemet med videnskaben," begynder Vladimir, "er, at den
i første række koncentrerer sig om fysiske aspekter. Cellerne i
vor krop indeholder så mange indviklede og specialiserede mekanismer og
fejlsikrede funktioner, at det teoretisk set skulle være umuligt at få
kræft - og alligevel får vi det. Videnskaben fokuserer udelukkende
på den fysiske del af vor krop, og nu er videnskabsmænd begyndt
at gå dybere ind i studiet af cellen og dens kerne, i håb om i selve
DNA-strukturen at finde spor, der leder til kræftens årsager. På
genetisk niveau er der mange anomalier i kræftceller, undertiden så
små som en enkelt forandring i DNA-sekvensen, undertiden så store
som en komplet forsvinden af en del af et gen eller endog et helt kromosom,
som så kan skævvride fejlsikrings-mekanismen i en celles livscyklus."
"De, som forsker i cancer kan se, hvad udfaldet bliver, hvis et bestemt
gen muterer eller mangler. Men hvorfor skulle en sådan mutation eller
forsvinden overhovedet ske? Det er et spørgsmål, som forbliver
ubesvaret. En celle er en meget kompleks enhed; den er et eget univers, og vor
genstruktur er meget kompleks. På grund af det menneskelige genom-projekt
har vi et rimelig godt billede af, hvor mange gener et menneske har, men alligevel
kan vi ikke udrede det indviklede og komplicerede synergistiske samarbejde mellem
generne. Forstår du, vi har det samme antal gener som visse plantearter,
men vi er ikke planter! Du er ikke en plante! Er der så en kompleks forbindelse
mellem generne, ligesom et kommunikerende netværk, eller ligger forklaringen
i proteinernes forskellighed, som foreslået af en ny videnskabelig forskningsgren
kaldet Proteonics? Men hvad hvis andet og mere end gener styrer vor eksistens?
Hvad med den ikke-fysiske kommunikationsverden? Hvad med de 'finere' usete verdener?"
"Gennem mine studier i The Template Foundation i Holland er jeg nået
frem til en tro på, at nøglen muligvis ligger i en bedre forståelse
af de elektromagnetiske og de finere energiers verdener. Dem kan videnskaben
endnu ikke måle og veje, men vi ved, at de eksisterer, på linje
med menneskets aura-energifelt. Det er indlysende, at en plante eller et dyr
ikke fungerer på samme energiniveau som et menneske. Det er sandt, at
proteiner er byggestenene til alt liv, men mennesket er forskelligt fra alle
andre livsformer på planeten. F.eks. har mennesker en gennemgribende indflydelse
på deres omgivelser. Vi kan skabe særlige miljøer; hvis det
er koldt, kan vi gøre det varmt; hvis det er ubehageligt, kan vi gøre
det behageligt. Kan vi så ikke også skabe vort eget indre klima?
Nogle siger f.eks., at de føler sig "blå". Kunne det
tænkes, at der i vor krop er et særligt protein, der "ud af
det blå" får os til at føle os nedtrykte eller bedrøvede?
Det skulle ikke overraske mig, hvis en videnskabsmand på et tidspunkt
finder et protein eller en substans i hjernen, der får kroppen til at
reagere på depression eller forårsager en fornemmelse af træthed,
irritabilitet eller lignende. Men prøv at overveje, om det kunne være
sådan, at vi ved at generere gode eller dårlige følelser
i os selv kan forme et indre miljø, som vor krop responderer på,
og som påvirker vor produktion af proteiner?"
"Så hvad hvis det forholder sig sådan, at cancer udløses
af det indre miljø, vi mennesker har skabt? Cancer må begynde et
sted, men hvor? Jo, hvis en person indtager store mængder kræftfremkaldende
stoffer, så er det sandsynligt, at han eller hun vil udvikle sygdommen.
Det er et oplagt miljøspørgsmål, for så vidt som vi
påvirker vores indre miljø med hvad vi indtager - men der er andet,
der har indflydelse på vort miljø, end den mad vi spiser."
Vladimir anskuer celler som enkeltenheder, der lever sammen i et miljø.
Han undrer sig over kræftens dynamiske og mangesidede natur. "Der
er forskellige karakteristika i hvert menneskeligt organ; det er så dynamisk,
at selv to mennesker med samme type cancer ikke har de samme genetiske anomalier.
(Den eneste undtagelse er kræft, som påvirker blodet, hvilket kan
give et kraftigt fingerpeg om blodets natur.) Kan man forestille sig, at slutresultatet
synes ens, men at årsagen varierer? Kan man forestille sig, at vore tankemønstre,
den måde hvorpå vi lever vort liv, den måde hvorpå vi
tackler vanskeligheder, den måde vi responderer på - at alt dette
skaber et indre miljø, som fremkalder særlige reaktioner i vor
krop, der kan udløse cancer? Jeg prøver at udforske disse muligheder
på laboratorieniveau."
Hvilken rolle spiller tal og farver?
Vladimir har specialiseret sig i studiet af tyktarms- og endetarmskræft
og har forsket i, hvorvidt naturlovene kan give ny indsigt på dette felt.
Han forklarer: "Forstår du, jeg inddrager research, som jeg har arbejdet
med i The Template Foundation. I miljøspørgsmål er man nødt
til at tage i betragtning, at der er finere verdener og energier, hastigheder
og frekvenser og forstå, at al energi er iklædt en farve. Vores
research har vist os, at tyktarmen har en blå natur, og at dens miljø
med andre ord har samme frekvens som blå i det syvdelte spektrum. Blå
har en særlig hastighed og frekvens, og cellerne i tarmen reagerer og
er programmeret til at fungere i overensstemmelse med en blå frekvens.
Hvis man introducerer en anden frekvens i det miljø, kan det øve
en indflydelse og forandre miljøet og forårsage, at cellestrukturen
bliver ustabil."
"Det er interessant, at man i en særlig type tarmkræft har
set, at mere end 90% af tilfældene skyldes en mutation i et gen ved navn
APC, som sidder på det 5. kromosom. Hvis vi inddrager tal og farver i
ligningen, ser vi, at den femte farve i spektret er blå! Måske kan
vi se på kromosomerne ud fra farvespektret fra rød til violet gennem
kromosom-numrene 1 til 22
- plus kønskromosomerne. Så vil kromosom 5 svare til blå,
og det samme er tilfældet med kromosom 12. Interessant nok er der et andet
gen på kromosom 12, som også viser sig at spille en rolle ved udvikling
af tarmkræft! Er det et rent tilfælde?"
Desuden er det karakteristisk for svulstceller i forbindelse med tyktarmskræft,
at de har mere end 46 kromosomer. Derfor spekulerede Vladimir på, om kroppen
mon øger cellernes antal for at kompensere for mutationen af det unormale
gen. Hans research fører ham ind i nye områder, som stadig har
brug for at blive bekræftet under laboratoriemæssige forhold.
"Det er vigtigt, at ny teori og forståelse testes grundigt, især
når det drejer sig om menneskets sundhed, og mit arbejde er endnu på
et tidligt stadium. Et andet felt inden for min research har at gøre
med rækkefølgen af begivenheder ved udviklingen af cancer. Cancerens
progression er en kædereaktion af mutationer af forskellige gener, og
det er nødvendigt at undersøge, hvilke gener der muterer og hvorfor.
Hvis vi skal finde en effektiv vej frem i behandlingen af cancer, er vi nødt
til at forstå dens årsager og den måde, den udvikler sig på,
så vi også kan se mere videnskabeligt på forebyggelse, end
det nu er tilfældet."
"Vi ved meget vel, hvad der kan ske, hvis bestemte gener muterer, men
vi har brug for at forstå rækkefølgen i den måde, det
sker på. Stikprøver har vist, at mange gener kan spille ind, men
vi ved endnu ikke, hvad der er en følge af hvad. Så jeg håber,
at vi via denne nye indfaldsvinkel vil være i stand til at nå frem
til en bedre forståelse af rækkefølgen ved svulsters udvikling
og progression rent genetisk."
Vladimir håber, at han ved at anvende den viden og de redskaber, der
ligger i naturlovene, vil kunne dokumentere vigtigheden af et mere vidtgående
studium af menneskets elektromagnetiske processer. Cancerens fysiske fremkomst
er et symptom på processer, der er opstået inden for områder,
som videnskaben kun i mindre grad kan måle, og som har mere at gøre
med forståelsen af miljømæssige faktorer set fra en langt
bredere synsvinkel - såvel indre som ydre.
Hvad nu?
Jeg spurgte Vladimir, hvordan han vurderer fremtiden inden for denne forskningsgren,
og han forklarede, at videnskaben er mere og mere desperat. "Ja, vi har
knækket koden, det menneskelige genom - men hvad hvis det ikke løser
mange af de udfordringer, vi står overfor? Det, at koden er knækket,
hjælper os i forståelsen af gener, men hvad findes der udover genet,
som måske er endnu vigtigere at forstå? Det er det, jeg prøver
at få klarhed over."
Interview af Marion Verweij, Holland
top | TOPAZ Home | Template-netværket |