TOPAZ-Magazin | Nye fremgangsmåder i kræftbehandling ud fra naturlovene

Nye fremgangsmåder i kræftbehandling ud fra naturlovene

Et interview med Vladimir Bezrookove

Vladimir Bezrookove PhD arbejder med genetisk cancerforskning ved Leidens Universitets medicinske center i afdelingen for molekylærbiologi. Han har udgivet en række videnskabelige rapporter om sin banebrydende forskning. Sideløbende med de videnskabelige forskningsmetoder søger Dr Bezrookove også svar gennem anvendelse af naturlovene. Vi spurgte Vladimir om hans særlige fremgangsmåde i denne vigtige forskning.

Miljøet er afgørende

"Problemet med videnskaben," begynder Vladimir, "er, at den i første række koncentrerer sig om fysiske aspekter. Cellerne i vor krop indeholder så mange indviklede og specialiserede mekanismer og fejlsikrede funktioner, at det teoretisk set skulle være umuligt at få kræft - og alligevel får vi det. Videnskaben fokuserer udelukkende på den fysiske del af vor krop, og nu er videnskabsmænd begyndt at gå dybere ind i studiet af cellen og dens kerne, i håb om i selve DNA-strukturen at finde spor, der leder til kræftens årsager. På genetisk niveau er der mange anomalier i kræftceller, undertiden så små som en enkelt forandring i DNA-sekvensen, undertiden så store som en komplet forsvinden af en del af et gen eller endog et helt kromosom, som så kan skævvride fejlsikrings-mekanismen i en celles livscyklus."

"De, som forsker i cancer kan se, hvad udfaldet bliver, hvis et bestemt gen muterer eller mangler. Men hvorfor skulle en sådan mutation eller forsvinden overhovedet ske? Det er et spørgsmål, som forbliver ubesvaret. En celle er en meget kompleks enhed; den er et eget univers, og vor genstruktur er meget kompleks. På grund af det menneskelige genom-projekt har vi et rimelig godt billede af, hvor mange gener et menneske har, men alligevel kan vi ikke udrede det indviklede og komplicerede synergistiske samarbejde mellem generne. Forstår du, vi har det samme antal gener som visse plantearter, men vi er ikke planter! Du er ikke en plante! Er der så en kompleks forbindelse mellem generne, ligesom et kommunikerende netværk, eller ligger forklaringen i proteinernes forskellighed, som foreslået af en ny videnskabelig forskningsgren kaldet Proteonics? Men hvad hvis andet og mere end gener styrer vor eksistens? Hvad med den ikke-fysiske kommunikationsverden? Hvad med de 'finere' usete verdener?"

"Gennem mine studier i The Template Foundation i Holland er jeg nået frem til en tro på, at nøglen muligvis ligger i en bedre forståelse af de elektromagnetiske og de finere energiers verdener. Dem kan videnskaben endnu ikke måle og veje, men vi ved, at de eksisterer, på linje med menneskets aura-energifelt. Det er indlysende, at en plante eller et dyr ikke fungerer på samme energiniveau som et menneske. Det er sandt, at proteiner er byggestenene til alt liv, men mennesket er forskelligt fra alle andre livsformer på planeten. F.eks. har mennesker en gennemgribende indflydelse på deres omgivelser. Vi kan skabe særlige miljøer; hvis det er koldt, kan vi gøre det varmt; hvis det er ubehageligt, kan vi gøre det behageligt. Kan vi så ikke også skabe vort eget indre klima? Nogle siger f.eks., at de føler sig "blå". Kunne det tænkes, at der i vor krop er et særligt protein, der "ud af det blå" får os til at føle os nedtrykte eller bedrøvede? Det skulle ikke overraske mig, hvis en videnskabsmand på et tidspunkt finder et protein eller en substans i hjernen, der får kroppen til at reagere på depression eller forårsager en fornemmelse af træthed, irritabilitet eller lignende. Men prøv at overveje, om det kunne være sådan, at vi ved at generere gode eller dårlige følelser i os selv kan forme et indre miljø, som vor krop responderer på, og som påvirker vor produktion af proteiner?"

"Så hvad hvis det forholder sig sådan, at cancer udløses af det indre miljø, vi mennesker har skabt? Cancer må begynde et sted, men hvor? Jo, hvis en person indtager store mængder kræftfremkaldende stoffer, så er det sandsynligt, at han eller hun vil udvikle sygdommen. Det er et oplagt miljøspørgsmål, for så vidt som vi påvirker vores indre miljø med hvad vi indtager - men der er andet, der har indflydelse på vort miljø, end den mad vi spiser."

Vladimir anskuer celler som enkeltenheder, der lever sammen i et miljø. Han undrer sig over kræftens dynamiske og mangesidede natur. "Der er forskellige karakteristika i hvert menneskeligt organ; det er så dynamisk, at selv to mennesker med samme type cancer ikke har de samme genetiske anomalier. (Den eneste undtagelse er kræft, som påvirker blodet, hvilket kan give et kraftigt fingerpeg om blodets natur.) Kan man forestille sig, at slutresultatet synes ens, men at årsagen varierer? Kan man forestille sig, at vore tankemønstre, den måde hvorpå vi lever vort liv, den måde hvorpå vi tackler vanskeligheder, den måde vi responderer på - at alt dette skaber et indre miljø, som fremkalder særlige reaktioner i vor krop, der kan udløse cancer? Jeg prøver at udforske disse muligheder på laboratorieniveau."

Hvilken rolle spiller tal og farver?

Vladimir har specialiseret sig i studiet af tyktarms- og endetarmskræft og har forsket i, hvorvidt naturlovene kan give ny indsigt på dette felt. Han forklarer: "Forstår du, jeg inddrager research, som jeg har arbejdet med i The Template Foundation. I miljøspørgsmål er man nødt til at tage i betragtning, at der er finere verdener og energier, hastigheder og frekvenser og forstå, at al energi er iklædt en farve. Vores research har vist os, at tyktarmen har en blå natur, og at dens miljø med andre ord har samme frekvens som blå i det syvdelte spektrum. Blå har en særlig hastighed og frekvens, og cellerne i tarmen reagerer og er programmeret til at fungere i overensstemmelse med en blå frekvens. Hvis man introducerer en anden frekvens i det miljø, kan det øve en indflydelse og forandre miljøet og forårsage, at cellestrukturen bliver ustabil."

"Det er interessant, at man i en særlig type tarmkræft har set, at mere end 90% af tilfældene skyldes en mutation i et gen ved navn APC, som sidder på det 5. kromosom. Hvis vi inddrager tal og farver i ligningen, ser vi, at den femte farve i spektret er blå! Måske kan vi se på kromosomerne ud fra farvespektret fra rød til violet gennem kromosom-numrene 1 til 22
- plus kønskromosomerne. Så vil kromosom 5 svare til blå, og det samme er tilfældet med kromosom 12. Interessant nok er der et andet gen på kromosom 12, som også viser sig at spille en rolle ved udvikling af tarmkræft! Er det et rent tilfælde?"

Desuden er det karakteristisk for svulstceller i forbindelse med tyktarmskræft, at de har mere end 46 kromosomer. Derfor spekulerede Vladimir på, om kroppen mon øger cellernes antal for at kompensere for mutationen af det unormale gen. Hans research fører ham ind i nye områder, som stadig har brug for at blive bekræftet under laboratoriemæssige forhold.

"Det er vigtigt, at ny teori og forståelse testes grundigt, især når det drejer sig om menneskets sundhed, og mit arbejde er endnu på et tidligt stadium. Et andet felt inden for min research har at gøre med rækkefølgen af begivenheder ved udviklingen af cancer. Cancerens progression er en kædereaktion af mutationer af forskellige gener, og det er nødvendigt at undersøge, hvilke gener der muterer og hvorfor. Hvis vi skal finde en effektiv vej frem i behandlingen af cancer, er vi nødt til at forstå dens årsager og den måde, den udvikler sig på, så vi også kan se mere videnskabeligt på forebyggelse, end det nu er tilfældet."

"Vi ved meget vel, hvad der kan ske, hvis bestemte gener muterer, men vi har brug for at forstå rækkefølgen i den måde, det sker på. Stikprøver har vist, at mange gener kan spille ind, men vi ved endnu ikke, hvad der er en følge af hvad. Så jeg håber, at vi via denne nye indfaldsvinkel vil være i stand til at nå frem til en bedre forståelse af rækkefølgen ved svulsters udvikling og progression rent genetisk."

Vladimir håber, at han ved at anvende den viden og de redskaber, der ligger i naturlovene, vil kunne dokumentere vigtigheden af et mere vidtgående studium af menneskets elektromagnetiske processer. Cancerens fysiske fremkomst er et symptom på processer, der er opstået inden for områder, som videnskaben kun i mindre grad kan måle, og som har mere at gøre med forståelsen af miljømæssige faktorer set fra en langt bredere synsvinkel - såvel indre som ydre.

Hvad nu?

Jeg spurgte Vladimir, hvordan han vurderer fremtiden inden for denne forskningsgren, og han forklarede, at videnskaben er mere og mere desperat. "Ja, vi har knækket koden, det menneskelige genom - men hvad hvis det ikke løser mange af de udfordringer, vi står overfor? Det, at koden er knækket, hjælper os i forståelsen af gener, men hvad findes der udover genet, som måske er endnu vigtigere at forstå? Det er det, jeg prøver at få klarhed over."

Interview af Marion Verweij, Holland

top | TOPAZ Home | Template-netværket