En ny bog om en verden de fleste ikke ser
En ny bog er på vej til udgivelse, en bog, der har samlet
et stort udvalg af vidnesbyrd om eksistensen af en verden, vi for det meste
ikke ser. Forfatteren Sander Funneman spinder et væv af mange referencer
og nye indsigter, som han har hentet fra videnskabelig research, fra naturens
verden og endog fra folklore, og han hævder, at der, sideløbende
med den fysiske 'sete' verden, som vi opfatter og lever i, findes en 'uset'
verden, som har indflydelse på alt, hvad vi tænker og gør.
Nogle eksempler fra bogen:
- Hvis vi bevæger os hen over et nylontæppe, kan den elektrostatiske
spænding, der opstår mellem tæppet og vores hud nå
op på et sted mellem 20.000 og 30.000 volt!
- I luftrummet omkring os findes et væld af liv. Der er lyden af vore
egne stemmer, der er radio-, mobiltelefon- og tv-signaler, der er dufte osv.
- Vi lytter til musik i radioen, ser tv og taler i mobiltelefon, men vi kan
ikke se de lys- og lydbølger, der går gennem luften, og derfor
lægger vi heller ikke mærke til, at der gælder love for
de usete verdener på samme måde som for de fysiske verdener. Hvad
er f.eks. grunden til, at kortbølge-radio går bedre igennem om
natten end om dagen?
- Den tyske biokemiker Fritz-Albert Popp observerede, at celler kommunikerer
indbyrdes ved hjælp af lyssignaler. Han registrerede også en forskel
i udstrålingen fra syge og raske organismer.
- Der er en særlig finke-type, hos hvem hunfuglene kun ser efter hanfuglenes
ultraviolette udstråling, når de vælger en mage. Når
hunfuglene betragtede hannerne gennem et filter, der fjernede ultraviolet
lys, viste de overhovedet ingen interesse for hannerne.
Med mange andre levende eksempler løfter forfatteren sløret for
en verden, der er både fremmed og velkendt, en verden som nutidens liv
har fjernet os fra. Denne bog styrker vor opmærksomhed og giver et indblik
i vort slægtskab med de naturlige usete verdener, som gemmer årsagen
og oprindelsen til den sete verden.
Den hollandske forfatter Sander Funneman er 42 år med en baggrund som
økonom. I de seneste 15 år har han forsket i en række emner
med tilknytning til de usete verdener. Når man har læst bogen, sidder
man tilbage med en mere virkelig, bevidst og praktisk opmærksomhed over
for disse verdener.
Bogen "The Unseen Worlds" er en kvalitetsudgivelse på 60
sider med mange farveillustrationer. Den fås nu på engelsk og
hollandsk og kan bestilles via e-mail: sales@template.nl.
Prisen er 12 Euro plus fragt.
top | TOPAZ Home | Template-netværket |