TOPAZ Nummer 2 / 2001
Velkommen
Verdens Mosaik af Lyd Side
Et nyt kursuscenter i Tyskland
Et nyt design for et fristed til dyr
Intelligensens videnskab
En underlig eksamination i fysik... eller et eksempel på åndelig intelligens?
Filmanmeldelse
Styrk dit immunforsvar!
Desiderius Erasmus
En have som tilflugtssted

Desiderius Erasmus (1466? - 1536)

ErasmusHolbeins portræt af Erasmus

Desiderius Erasmus, af de fleste bedre kendt som slet og ret Erasmus, var en hollandsk forfatter, lærd, humanist og hovedfortolker af Renæssancen i Nordeuropa, og han benævnes ofte tillige som Reformationens fader.

Erasmus blev født den 27. oktober, sandsynligvis i året 1466, midt i en tid med store betydningsfulde forandringer i Europa. Et broderskab startet af Gerard Groote (1340 - 1384), kaldet "Det Almindelige Livs Brødre", fik gennem sin kombinerede praksis af religion og uddannelse stor indflydelse på Erasmus’ liv allerede i slutningen af hans teenage-år. Det var Grootes ønske, at alle skulle kunne læse Biblen, og han påbegyndte således en oversættelse til en folkelig version. Han var en mystiker, for hvem den synlige kirke betød mindre end en nær forening med Gud. Mange religiøse ledere var under indflydelse af dette broderskab, indbefattet Erasmus og Luther.

Efter en kort kloster-tilværelse i begyndelsen af 20-årsalderen stoppede Erasmus denne gerning, idet han var overbevist om, at det var nødvendigt at leve et religiøst liv midt i "fristelserne" snarere end at låse sig inde, væk fra dem, som om de ikke eksisterede. Han var en produktiv skribent med megen humor, som kom til udtryk i hans satirer om livet, og han var på denne måde i stand til at berøre emner, som enten var tabu eller underlagt censur (til trods for, at kirkerådet i Trent på et tidspunkt forbød hans bøger). Med sin pen førte han krig mod uvidenhed og overtro, og han satte nytænkning i gang hos mange mennesker.

Erasmus var stærk i sin religiøse overbevisning, som han lænede sig sikkert op ad trods stor modstand fra omgivelserne. Han så, at den katolske kirke var fuld af fejl og mangler og troede på, at dette kunne kureres gennem uddannelse. Hvis alle, også almindelige mennesker, blev undervist, så ville den højere kundskab automatisk skabe reformer inden for kirkens mure. Erasmus blev opfattet som en del af selve Reformationsbevægelsen til trods for, at han var stærk modstander af den opdeling af kirken, som blev skabt i Reformationens kølvand. Han endte i bitter strid med Luther og blev stærkt kritiseret af reformatorerne, som havde håbet på ham som en af deres lederskikkelser, mens katolikkerne samtidig kritiserede ham for hans faste overbevisning om nødvendigheden af at reformere kirken indefra.

Denne kamp mellem modsætninger forårsagede megen splittelse og opdeling i Europa, en splittelse, som eksisterer den dag i dag. Selv om begge parter forsøgte at vinde ham over på deres side på grund af hans store indflydelse i hele Europa, nægtede Erasmus at rokke sig fra det, han så fuldt og fast troede på. Ganske på linie med sin gode ven Thomas More, som delte mange af hans overbevisninger, og som blev halshugget af samme årsag, nægtede Erasmus at give efter for et pres, som ville gøre ham utro mod sig selv.

Gennem hele livet gjorde han sig ofte til talsmand for andres ret til at tænke selv. Han var en overbevist tilhænger af brugen af sund fornuft, tolerance og fred og fordragelighed i en tid, som langtfra understøttede sådanne kvaliteter. Han troede på, at uddannelse ville fremme mere retfærdighed og religiøsitet hos dem, som styrede kirken, og at det ville få alle, indbefattet den almindelige mand og kvinde, til at arbejde på at bringe den katolske kirke tilbage til et åndeligt ståsted. Han var en Renæssancens mand, som, samtidig med at han kæmpede for sine overbevisninger, fastholdt sin humoristiske sans, en dyb menneskelighed, sin tro på reformation indefra, og sin egen personlige religion.

Marion Verweij, Holland

Copyright © 2001-2019 Template Stiftelsen.