TOPAZ Nummer 2 / 2001
Velkommen
Verdens Mosaik af Lyd Side
Et nyt kursuscenter i Tyskland
Et nyt design for et fristed til dyr
Intelligensens videnskab
En underlig eksamination i fysik... eller et eksempel på åndelig intelligens?
Filmanmeldelse
Styrk dit immunforsvar!
Desiderius Erasmus
En have som tilflugtssted

Videnskabens intelligens vis a vis intelligensens videnskab

Anne Marmenout Anne Marmenout har en ph.d. inden for molekylær biologi og har i adskillige år arbejdet som videregående forsker for internationalt anerkendte Biotec firmaer. Hun underviser p.t. i emnet på en læreanstalt i Belgien.

I et samfund, som er styret af videnskab og teknologi, vil en videnskabelig uddannelse nødvendigvis blive opfattet som yderst vigtig. Uanset hvor vi befinder os i øjeblikket, ville alt på og omkring os ikke kunne eksistere uden videnskab og teknologi. Vort tøj, byggematerialerne til det rum, vi sidder i, baggrundsmusikken, vi lytter til.. det meste af det ville ikke være til stede i den udformning, det har, uden en forudgående videnskabelig opdagelse, yderligere udviklet og anvendt inden for teknologien.
Disse tiders stærke vægtning af videnskabelig uddannelse er derfor slet ikke overraskende, idet enhver kultur er naturligt interesseret i at videregive sin arv til den næste generation.

I dag tillægges den videnskabeligt trænede tankegang særlige kvaliteter, såsom observationsevne, evne til sammenligning og analyse, nøjagtig gengivelse og logisk følgeslutning samt evnen til at løse strategiske problemstillinger. I starten af det 19. århundrede udviklede psykologerne testmetoder til at måle og på en måde kvantitetsbestemme disse kvaliteter. Det varede ikke længe, før skolebørn gennemgik såkaldte IQ-tests for at fastslå deres IQ eller intelligenskvotient. De fleste psykologer er i dag enige om, at IQ tests måler vores evne til at tænke i abstrakte baner, til at give begrundelser og løse strategiske problemer samt vores evne til at tilegne os viden.

Og vidste du, at det i moderne tider så højt værdsatte redskab - computeren - faktisk har en høj IQ? I virkeligheden forholder det sig sådan, at de fleste IQ-tests, som foretages verden over, i dag udføres og beregnes af computere.

Selv om de fleste af os værdsætter computerens ydeevne og bekvemmelighed, ville få sikkert ønske at blive sammenlignet med en computer. Instinktivt ved vi alle, at der gemmer sig mere i et menneske og i den menneskelige intelligens, end en computer kan præstere, uanset hvor smart og effektiv den er. Intelligens er den psykologiske strøm af aktivitet, som har mange udtryk.

NewtonFor mindre end fem år siden introducerede Daniel Goleman ideen om følelsesmæssig intelligens, defineret som evnen til at kunne opfatte og forstå sine egne og andres følelser. Den er et udtryk for vor grad af medfølelse og empati samt for vores evne til at håndtere smerte og glæde på passende vis. Begrebet "følelsesmæssig intelligens" er noget misvisende derved, at jo mere følelsesmæssig intelligent en person er, des mindre vil han eller hun være offer for potentielt skadelige følelser, såsom vrede, misundelse, jalousi, modvilje, had, sorg, melankoli og lignende.

Da denne skribent herudover godt kunne tænke sig at udvide opfattelsen af denne menneskelige evne ved at inddrage alle former for liv, også dyr og planteliv, samt stort set alt, som er naturligt for denne planet - set eller uset - i overvejelserne, så synes begrebet "sjælelig intelligens" mere passende - såfremt vi kan blive enige om den kendsgerning, at vore følelser og fornemmelser i højere grad vedrører vores sjæl end vores bevidste fornuft (IQ).

IQ tænker - sjælelig intelligens fornemmer og føler. IQ er en bevidst proces af analyse og skelnen; en ELLER/ELLER proces, som kun tager vores bevidste anskuelser med i betragtning. Sjælelig intelligens er en underbevidst OG/OG proces, som tager alt i betragtning, inklusive de mange signaler, som hjernen registrerer, uden at vi bemærker det (hvilket gælder størstedelen af kommunikationen mellem hjerne og krop og de signaler fra omgivelserne, vi ignorerer, når vi f.eks. er midt i en samtale).

IQ minder os om den Newton’ske determinisme, hvor lyset eller en elektron enten er en bølge ELLER en partikel. Sjælelig intelligens minder os om kvantemekanikkens verden, hvor lyset eller en elektron er både en bølge OG en partikel. IQ gentager, forlænger og forstærker. Sjælelig intelligens søger harmoni og balance og vil straks være på vagt, når noget bringes ud af ligevægt. IQ vil holde sig til formlerne.. uanset hvad, mens sjælelig intelligens er selve hovedsædet for vores samvittighed. IQ er deduktiv. Sjælelig intelligens er clairvoyant - den ved ting på forhånd.

En meteorolog, som forudsiger vejret ved brug af statistikker, er IQ i arbejde. En landmand, som forudsiger vejret, mens han går sig en tur på marken, er sjælelig intelligens i arbejde. Når en kriminalbetjent forsøger at løse en gåde ved hjælp af logik, er det IQ, som arbejder. Når politiet benytter en clairvoyant til at løse et problem, så er det et forsøg på at gøre brug af sjælelig intelligens.

MendelSjælelig intelligens er også som en skakspiller, som umiddelbart ved, hvilke træk der er brugbare, og hvilke der ikke er. IQ er som en skakspiller, som udregner konsekvenserne af hvert enkelt træk, før han er i stand til at udføre et klogt træk. Et andet interessant element i dette er, at for at opnå succes via rationel analyse og sammenligning (såsom at løse en algebraisk problemstilling), skal samtlige data være tilgængelige (kendte), hvor det i sjælelig intelligens ikke nødvendigvis er tilfældet. Faktisk er det sådan, at selv om vi kun kan se 80% af et ansigt, så vil sjælelig intelligens kunne genkende hele ansigtet, da den kan forholde sig til usikkerheder, hvilket IQ ikke kan.

Set i dette perspektiv kunne man godt opfatte den seneste udvikling inden for computerteknologi, parallel-computere, som indeholdende en lille mængde sjælelig intelligens, idet de f.eks. kan genkende postnumre, selv i håndskrift, som jo kan forekomme i tusindvis af varianter, og de kan lære og opdatere sig selv undervejs. Dette kan en netværkscomputer ikke klare, dens eneste mulighed er at få installeret nyt software. IQ er afhængig af, hvad den i forvejen kender, hvorimod sjælelig intelligens opererer i nuet.

De fleste såkaldt tilfældige opdagelser kræver formentlig en aktiv sjælelig intelligens. Stewart Linn og Werner Arber ville aldrig have opdaget "restriction enzymes" (enzymer, som beskærer DNA), hvis ikke nogen havde bemærket det faktum, at DNA-et fra én stamme af E.coli er ude af stand til genetisk at virke fuldtud i en anden stamme af E.coli.

Og Alexander Fleming ville nok aldrig have kunnet opfinde antibiotika, hvis ikke han havde lagt mærke til, at visse bakterier ikke længere var i stand til at vokse ved tilstedeværelsen af en blåsvamp, som tilfældigvis forurenede hans podeskåle. I begge tilfælde blev det bemærket, at noget i eksperimentet var ude af balance, ude af ligevægt. Dette ville IQ afvise som uvedkommende for derefter at starte forfra i det oprindelige udgangspunkt og den oprindelige formel, hvorimod sjælelig intelligens ville være i stand til at følge det op, vel vidende, at her var noget, der skulle klarlægges.

MozartTil trods for alle forskellene hænger rationel intelligens (IQ) og sjælelig eller følelsesmæssig intelligens (EQ) alligevel sammen, for de opererer begge inden for eksisterende størrelser af alt, som allerede er fastlagt. De spørger aldrig om baggrunden for regler, formler, situationer eller ubalancer, som første forudsætning. Og de fokuserer ikke på at finde det fulde udtryk for mulige indfaldsvinkler og årsager.

For at være ægte kreativ kræves derfor endnu en intelligens, nemlig "åndelig intelligens" (et udtryk, som blev introduceret af Danah Zohar og Ian Marshall sidste år). Kun åndelig intelligens er i stand til at ændre en situation, at kunne række ud over den generelle tendens og indhente nye opfattelser og åbenbaringer. Den opstår ud fra behovet for at bryde grænserne i vores nuværende opfattelsesevne og søge ind i det (hidtil) ukendte.

F.eks. var Leonardo da Vinci uden tvivl begavet med stor åndelig intelligens, da han tilførte verden helt nye opdagelser inden for kunst og videnskab. Det samme var tilfældet med Mozart og Beethoven, Galilei og Newton, Mendeleev og Einstein, bare for at nævne nogle stykker. Efter flere års forskning og arbejde så Mendeleev pludselig i en drøm det Periodiske System, som åbnede døren for al moderne kemi. Einstein, som generelt blev betragtet som en doven og temmelig gennemsnitlig elev, vovede at stille spørgsmålstegn ved nogle af datidens vigtige paradigmer inden for fysikken og ændrede verden uigenkaldeligt med sin Relativitetsteori.

Alle de ovennævnte personer var drevet af én idé; ét eneste ønske, som fik dem til at fortsætte, fuldt opslugte i en søgen efter deres egen personlige "hellige gral". Tilsvarende forholdt det sig med musikere som Mozart og Beethoven, forfattere som William Shakespeare, og så videre & De bragte noget ind i verden fra det ukendte, som aldrig før var blevet hørt eller skrevet om.

EinsteinVisse af disse genier var notorisk kendt for at være vanskelige. Måske manglede de den nødvendige sjælelige intelligens til at kunne fastholde en harmoni i sig selv, idet et menneske ikke nødvendigvis har udviklet alle tre former for intelligens i samme grad. Visse mennesker vil primært være orienteret mod IQ (rationel sammenligning og analyse), andre mod EQ (følelsesmæssig eller sjælelig intelligens) og andre igen mod SQ (åndelig intelligens).

Denne nye form for indsigt i intelligensens natur og spændvidde har langtrækkende konsekvenser, for den tvinger os til at overveje det nuværende (videnskabelige) uddannelses- og evaluerings-system, som primært er IQ-orienteret. Det afslører, for det første, at en høj IQ, som er så højt skattet i vort moderne samfund, ikke nødvendigvis garanterer, at en person bliver en god videnskabsmand. Faktisk vil det kunne betyde, at en person, som mangler en vis sjælelig intelligens, nemt ville kunne ende som en umoralsk videnskabsmand, mens han eller hun i mangel af åndelig intelligens måske aldrig vil være i stand til at tilvejebringe epokegørende nyt.

Det viser også, at mennesker med en inklination for EQ og/eller SQ ofte vil stå "uden for i kulden", især inden for videnskabelig uddannelse, selv om de vil kunne yde et betydeligt bidrag på den videnskabelige arena. Årsagen til dette er, at et IQ-orienteret uddannelsessystem påkalder sig stereotype svar, mens EQ vil kunne levere langt mere fyldestgørende svar og SQ ofte uforudsete og vidtrækkende svar, såvel som nye dybtborende spørgsmål (f.eks. var hverken det Periodiske System eller Relativitetsteorien forudsigelige på daværende tidspunkt - faktisk tværtimod: de kom som et chok).

Derfor vil det i en verden styret af videnskab være af både offentlig og individuel interesse, at det videnskabelige uddannelsessystem gør sig den ulejlighed at justere sig selv set i lyset af disse nye indsigter. Det kunne tænkes, at det videnskabelige uddannelsessystem netop ønskede at udvikle nye metoder, som ville kunne genkende og stimulere alle sider af den menneskelige intelligens på mere integreret vis. Det ville sandsynligvis ikke være en nem opgave at løse, men ikke desto mindre en opgave, som forfatteren til denne artikel vil kæmpe for med begejstring og målbevidsthed.

Anne Marmenout, Belgien

Copyright © 2001-2018 Template Stiftelsen.