TOPAZ Nummer 1 / 2001
Velkommen
Kom stress til livs
En have til helbredelse og lindring
Videnskabens nye øjne
Hildegard von Bingen
Banebrydende ungdomsprojekt
Filmanmeldelse: The Unbreakable
Bæredygtig udvikling

TOPAZ-Magazin

Velkommen til Topaz-Magasinet

Kære læser,

Topaz-magasinet handler om mennesker og om livet, om fremtiden og det vi, som mennesker, kan blive til.

Internationales Redaktionsteam
Internationales Redaktionsteam:
Oben von li. nach re.: J. Turner, R. Böhringer,
S. Funnemann, R. Christoffersen, unten: G. Schaik,
Y. Christensen, A. Böhringer, S. Robins

Det forsøger ikke at overbevise nogen om noget og præker ikke moral. Det er simpelthen en åben dør, der leder ind i en verden af nye opdagelser om det at være i live i dag.

Magasinets forfattere kommer fra forskellige lande i Europa og fra forskellige professioner og baggrunde. Dog er de alle en del af den samme søgen efter, hvad livet er til for, og hvordan man kan leve det på bedste måde. Det er en søgen, der går helt tilbage til tidernes morgen, er dugfrisk som dagen i dag og fuldstændig futuristisk.

Fra denne mangeårige søgen er der opstået nye måder at overveje fremtiden på. De, for disse tider, banebrydende opdagelser spænder over store og vigtige områder i den menneskelige udvikling og kende-tegnes ved et varmt kammeratskab og en ydmyghed over for det ukendte og det, som endnu ikke er opdaget. Det indeholder ligeledes stor udtryksfuldhed, idet de løbende forsøg og fejltagelser bidrager med masser af humor og sund fornuft.

Vi kalder det for “Template-netværket”, idet Template betyder skabelon, for efterhånden som dette foretagende er vokset gennem årene, har alle de utrolige mønstre, forme, harmonier og niveauer, som findes i alting, vist sig at være en skabelon. Alle ting i verden er skabt af en skabelon; vores øjne, sanser, vejrtrækning, træer, biler, hvad som helst.

Som mennesker har vi brug for at finde en naturlig skabelon for personlig udvikling, ligesom vinranken har brug for et gitter, den kan bruge som ramme til at vokse op ad. Indtil videre er 16 klare niveauer blevet kortlagt, hvert niveau et trin længere oppe på menneskets udviklingsstige.

Dette magasin er rettet mod det niveau, vi kalder for Topas, der handler om at tage ansvar for sit eget liv og derved opnå et naturligt lederskab i sig selv. Alle artiklerne er direkte eksempler på dette.

Vi er meget interesseret i at dele disse opdagelser med dig og lige så interesseret i at høre om dine, for den nye fremtids-skabelon tilhører ingen og dog alle, der har et brændende ønske om at udforske livets mange store og grundlæggende spørgsmål.

En smule enigmatisk, måske, ligesom at stå og kigge op i himlen på en stjerneklar nat og undre sig – gør vi alle ikke det...

Med venlige hilsner
Redaktionen

Copyright © 2001-2019 Template Stiftelsen.