TOPAZ Nummer 1 / 2001
Velkommen
Kom stress til livs
En have til helbredelse og lindring
Videnskabens nye øjne
Hildegard von Bingen
Banebrydende ungdomsprojekt
Filmanmeldelse: The Unbreakable
Bæredygtig udvikling

Videnskabens nye øjne

Den moderne videnskab proklamerer ofte, at virkeligheden kun kan opfattes gennem måleinstrumenter og ikke gennem det levende instrument, som vi alle sammen er. Men er dette virkelig tilfældet? Er vi virkelig villige til at se bort fra vores egne oplevelser uden videre?

Mens du begynder at læse dette, så prøv at se dig omkring. Se, hvor mange ting, der er et produkt af den moderne videnskab og teknologi. Hvis du sidder indenfor, er der sikkert et fjernsyn, en radio, telefonen, en mikrobølgeovn, brillerne, du har på, husets elinstallationer, de syntetiske materialer i dit tøj og kemikalierne i malingen og fernisen, som vi dækker alting med.

Måske tog du en hovedpinepille i morges eller nogle vitaminpiller; selv vandet i hanen er behandlet med kemikalier. Listen er alenlang. Nogle af disse nye produkter har tydeligvis gavnet os, men samtidig er vi godt klar over videnskabens destruktive konsekvenser både mht. våben, den kemiske miljøforurening og usikkerheden i forhold til genmanipulation.

Mange af de nævnte eksempler begyndte med en lille opfindelse eller en tilfældig observation. Det var så op til den moderne videnskab at udvikle den oprindelige opdagelse og gøre et brugbart stykke højteknologi ud af den. Denne artikel undersøger gyldigheden af den moderne videnskabs fremgangsmåde.

Den moderne videnskab gør sjældent brug af sanseregistreringer. Det har længe været en kendsgerning. Det har begrebet ‘primære og sekundære egenskaber’ gennem århundreder været med til at slå fast. Primære egenskaber defineres som noget, der kan måles objektivt, såsom længde, tidsforløb, vægt, temperatur osv. Sekundære egenskaber er vores menneskelige reaktion på samme; indtryk som varme eller kulde, lys eller mørke, kraftige eller svage lyde – som alle betragtes ifølge sagens natur som subjektive.

Mennesket, som en integreret del af et meningsfuldt univers Den moderne videnskab arbejder inden for feltet primære egenskaber. Gennem den moderne videnskabs øjne betragtes de som den eneste sandhed. Alle sekundære egenskaber betragtes derfor som den interne menneskelige reaktion på disse primære egenskaber og har, i sig selv, ingen ekstern virkelighed.

Et par eksempler vil hjælpe med at afdække disse begreber, som en stor del af den moderne videnskab bygger på. Vi har alle sammen oplevet, at der sidder to mennesker i et rum, og den ene har det varmt, mens den anden fryser. Den målte temperatur er den samme for begge. Den målte temperatur er en primær egenskab, mens det at have det varmt eller fryse er subjektivt og betragtes som en sekundær egenskab set fra et videnskabeligt standpunkt. For de to personer er det subjektive indtryk selvfølgelig det vigtigste, og for dem at få oplyst, at stuetemperaturen er 20 grader, er på sin vis irrelevant.

Den samme skelnen opstår mht. et rums belysning, hvor kraftig musikken er, eller hvorvidt noget er tungt eller ej.
I alle tilfælde er der en primær virkelighed og en subjektiv oplevelse. Listen med eksempler er uendelig. Den moderne videnskabs objektivitet i dette opstår gennem de primære egenskabers upersonlige natur. Adskillelsen af primære og sekundære egenskaber er et grundprincip, som opstod under den videnskabelige revolution i det 16. og 17. århundrede. Det har medført en videnskab, som i dag, for det meste, tager meget lidt højde for vores umiddelbare sanseregistreringer.

Så hvordan ser en verden af primære egenskaber, eller den moderne videnskabelige verden, ud? Se dig selv på følgende måde: Du har en lineal, et ur, en vægt, et termometer... Du må faktisk benytte dig af ethvert tænkeligt instrument. Du må endda benytte dig af et mikroskop til at få de fine detaljer med og en kikkert, så du kan se ting, der er langt væk. Udover det må du benytte dig af alskens værktøj, så du kan splitte ting ad og undersøge deres bestanddele. Du måler alting og noterer alle dine resultater. Dine følelser kommer ikke i brug her. Det eneste, du må, er at måle, klassificere og finde forholdet mellem resultater og klassifikation.

Den verden, du ender op med, er først og fremmest en abstrakt verden af klassificeringer, tal, forhold og formler. Det er abstrakt, fordi det ikke forholder sig direkte til vores sanse- og føleoplevelser – det er en verden af såkaldte primære, ikke sekundære, egenskaber. Det er som sagt en måde at betragte verden på, som er givtig inden for den strukturs begrænsninger. Mange ser det som en bizar verden, fyldt med uforståelig tale og tekniske begreber.

Det burde være åbenlyst, at den moderne videnskab kun kan give en detaljeret beskrivelse af et lille udsnit af vores verdensopfattelse. Gennem tiden har et voksende antal mennesker hævdet, at den moderne videnskabelige ramme er den eneste sande virkelighed, og at alt andet må indordne sig inden for den ramme. De indre følelser og registreringer, som vi alle har, og som er vores faktiske oplevelser fra det ene øjeblik til det næste, betragtes som et højst subjektivt, sekundært opstået fænomen, som kan forklares ved sammensatte biokemiske reaktioner af primær karakter i vores hjerner og nervesystemer. Den moderne videnskab proklamerer ofte, at virkeligheden kun kan opfattes gennem måleinstrumenter og ikke gennem det levende instrument, som vi alle sammen er. Men er dette virkelig tilfældet? Er vi virkelig villige til at se bort fra vores egne oplevelser uden videre?

Prøv at stoppe et øjeblik og se det på en anden måde. Stop op og lyt til lydene omkring dig. Hvad hører du? Måske trafikstøj eller en brummen fra en maskine; måske hører du stemmer; eller musik, der spiller; måske naturlyde såsom fuglekvidder. Er lyden kraftig eller svag? Er den harmonisk, eller disharmonisk? Prøv at se dig omkring.
Hvilke farver ser du? Er det varme eller kolde farver? Er de lette eller tunge? Bliv opmærksom på din siddestilling og spændingerne i din krop. Hvordan har du det? Er du anspændt eller afslappet? Har du en følelse af stress og “jeg må se at komme videre”, eller nyder du, for et øjeblik, at føle en indre ro? Vi oplever verden på hver vores måde. Tænk et øjeblik over rigdommen af vores indre oplevelse af verden. For os, så er disse ting den “primære” virkelighed.

Er mange af de vigtigste ting i livet ikke af en indre karakter? Karakteregenskaber som ærlighed, respekt, retfærdighed, tillid, opdagelsesiver, et varmt smil og omsorg for andre. Disse ting kan ikke måles med en lineal eller et ur, og dog er de af grundlæggende betydning gennem hele vores liv og levned. Indimellem kommer den holdning til udtryk, at videnskaben og disse menneskelige karakteregenskaber bør holdes adskilt og ikke figurere i samme ligning. Denne adskillelse har været roden til det historisk meget anspændte forhold mellem religion og videnskab. Men er denne adskillelse virkelig velbegrundet? Vi er trods alt ét væsen.

Det er vores sanser, følelser, intuition og sind, som er vores, af naturen skænket, videnskabelige måleinstrumenter. Det er disse menneskelige instrumenter, som udforsker livet her og nu, og med dem kan vi udvikle os gennem praktisk erfaring. Det er fra disse naturlige evner hos mennesket, at videnskabens kunster og færdigheder oprindelig stammer fra, men meget af den såkaldte moderne videnskab tager ikke højde for menneskets oplevelser og værdier og nogle af de medfødte evner som: sanselighed, klassifikation og vurdering. I den konkurrenceprægede jagt på, hvad videnskaben betegner som, fremskridt, er der opstået en barsk teknologisk verden, som ofte ødelægger netop de karakteregenskaber og normer, der gør, at vi kan kalde os mennesker.

Så ja, videnskaben har gavnet os enormt på adskillige måder, og dens indsigt i, hvordan det fysiske univers fungerer, er fascinerende og dybsindig. Men hvis vi ser på det utrolige ingeniørarbejde og den videnskab, der er lagt i kroppens opbygning, så er det på alle måder ærefrygtindgydende.
Fra mikroverdenens millioner af celler, som arbejder for os, til vores hjertes enestående funktioner og den utrolige ‘teknologi’, som gør dig i stand til at læse og forstå det, der er skrevet her. Dette burde indgyde en vis ydmyghed, forsigtighed og ansvarlighed, hvad angår den videnskabelige fremgangsmåde og metodik; i hvilken vi burde tage udgangspunkt i den naturlige orden og sanselighed, som et menneske er, og den naturlige orden på denne Jord og universet, som vi befinder os i.

Den moderne videnskab udforsker naturen gennem sine måleinstrumenter, og derved reducerer den naturen til tal. Der er intet inden for den moderne teknologi, som bare tilnærmelsesvis når op på den omfattende kunnen og de evner, som vi besidder. Det er en kendsgerning, som vi oftest tager som en selvfølge, ligesom vi negligerer det utrolige design, som vi er. Giver det virkelig mening at basere vores værdsættelse af os selv og af universet på det, der kan måles af de relativt grove instrumenter, som vi selv har konstrueret? Intet instrument kan måle respekt eller kærlighed, men det kan vi.

Det er ikke blot en filosofisk overvejelse, for dette tema bliver stadig vigtigere for os alle. Det har været et emne, der har været genstand for megen debat de sidste århundreder og er det endnu mere i dag af åbenlyse grunde.
Videnskaben kan bekræfte, at vi står på randen af det faktum, at mange nuværende dyre- og plantearter vil uddø som følge af vores stadige misrøgt af miljøet; at Jordens klima er i forandring på grund af forureningen; at det reducerede ozonlag forårsager flere og flere tilfælde af hudkræft; at infektionssygdomme igen vinder terræn. Antallet af disse problemer øges dag for dag. Videnskaben taler vidt og bredt om disse ting, selv om offentligheden synes at nære en stigende mistillid til eksperter om netop disse ting.

I videnskabens verden findes der den holdning, at hvis bare offentligheden var bedre informeret rent videnskabeligt, så ville al frygt om disse spørgsmål forsvinde. Men er det blot en frygt for det ukendte? Måske er den offentlige bekymring ikke et personligt anliggende, men snarere en indtrængende tilskyndelse fra en klar intuition, som ikke kan måles med et mikroskop. Er det endda en intuition, som måler langt mere nøjagtigt end en maskine?

Det er på tide igen at understrege den betydning, som udspringer fra de helt fundamentale karakteristikker af, hvad det vil sige at være et menneske. Der er brug for nye videnskabelige øjne, som kan sammenfatte det bedste inden for de eksisterende videnskabelige og teknologiske fremskridt ind i ny en videnskab, som tager højde for hele vores selvoplevelse og oplevelse af verden. Vi har brug for en videnskab, som ser på både følelser og viden og som kan sætte sig ud over kløften mellem den objektive eksterne værdsættelse og den subjektive interne værdsættelse af verden. Vi har brug for en videnskab, som har en naturlig iver, hvad angår opdagelse og nysgerrighed om livets formål og funktion, så man respekterer så vel som forstår ukrænkeligheden og meningen med alt levende.

Opbygningen af denne nye videnskab må begynde i os selv og i det enestående levende design, som vi er gjort af. Vi betragter verden med de samme øjne, som vi betragter os selv. Vi kan alle sammen blive enige om videnskabens fysiske målinger, men når det drejer sig om kundskaben inden for den videnskabelige og menneskelige sanselighed, er det en helt anden boldgade. Det kræver træning og personlig udvikling inden for mange områder, som er helt ukendte i den moderne videnskab. Vi er alle sammen født med en latent færdighed i objektiv sanselighed. Men for at gøre den nøjagtig og brugbar, skal den trænes og skærpes som en del af den personlige udvikling. Udgangspunktet er ikke blot indsamlingen af sanseregistreringer; det er snarere en levende værdsættelse af den naturlige orden i alt liv, og den måde den kommer til udtryk på gennem menneskets systemer og evner. Denne ordens realitet er ikke et teoretisk spørgsmål, men snarere et spørgsmål om praktisk erfaring, fra hvilken de videnskabelige beviser naturligt opstår.

Vi har brug for at se på verden, og, vigtigst af alt, os selv med andre øjne. Der er brug for nye områder inden for viden, som f.eks. videnskaben om følelser, værdinormer, intuition og tænkning. Disse områder er alle en del af menneskets design og derved naturlige videnskabelige instrumenter.
Disse nye videnskaber vil tage højde for de faktiske observationer inden for den moderne videnskab, men vil i sig selv ikke være teoretiske i deres opbygning. De vil komme ud af den levende oplevelse og naturlige træning af de menneskelige evner, hvor resultatet måles i personlig udvikling, udviklede færdigheder og menneskekærlighed. Er dette ikke formålet med vores eksistens?

Artiklen er skrevet af Dr. Chris Gordon, fysiker gennem 20 år og bosat i England.

Copyright © 2001-2018 Template Stiftelsen.