TOPAZ Nummer 1 / 2001
Velkommen
Kom stress til livs
En have til helbredelse og lindring
Videnskabens nye øjne
Hildegard von Bingen
Banebrydende ungdomsprojekt
Filmanmeldelse: The Unbreakable
Bæredygtig udvikling

Kom stress til livs

af D. Gommé

Stress anses for den næstdødeligste syg-dom i det 21. århundrede. I denne artikel giver D. Gommé indsigt i ophobningen af stressfaktorer i dagligdagen, uanset hvor eller hvordan man lever.

Igennem de seneste år har jeg været så heldig at samarbejde med en række førende forskere inden for stressområdet. For nylig, da en af forskerne hørte stress omtalt som den næstdødeligste sygdom i det 21. århundrede efter hjertesygdomme, var hans kommentar: "Hvor mange af hjertesygdommene skyldes stress?"

Hvor vi end placerer dette syndrom, som vi kalder stress, er det blevet en afgørende faktor i stort set alles liv, og det rammer især folk, som er nødsaget til at håndtere store mængder information og kommunikation. I disse dage kan stressfaktorer spores hos selv de helt unge lige fra det første eller andet skoleår.

Hvordan bliver man klar over, at man lider af stress? Som allerede nævnt opstår den som faktorer – fra de små og medgørlige til de farlige og uudholdelige. Stress begynder altid med pres – tidspres, deadlines, behovet for at kunne demonstrere en vis kunnen, for at kunne opfylde et krav og for at kunne lære og forstå. For at illustrere dette er her et eksempel om penge, som de fleste vil kunne genkende enten fra egen erfaring eller fra folk, de kender. En person er presset økonomisk, men kan lige akkurat klare sine udgifter. Pludselig kommer der en stor og uventet regning. De er nødt til at gøre noget for at skaffe de ekstra penge og må tage et lån. Så er de nødt til at arbejde 3 timer mere om dagen for at kunne betale af på lånet. Det skærer ind i deres egen tid, og der er nu et øget tidspres, og alt dette forårsager søvnløshed. Dette starter en ny tendens i deres liv, som koster flere kræfter.

Man kan ud fra dette se, hvordan behov og krav udmønter sig i, hvad en person er nødt til at gøre, og på et vist tidspunkt overskrider dette en bestemt tærskel af internt pres, hvorefter der opbygges stress. Når først denne tærskel er overskredet, er enhver form for ekstra pres på systemet som en ekstra dråbe vand i et allerede fyldt bæger. Så i ovenstående eksempel kan selv en lille ekstraregning have voldsomme følger. Så når stress opstår, viser den sig på måder som f.eks. nedsat tolerancetærskel, hvilket betyder, at vi har lettere ved at blive anspændte, vrede og opfarende.

Irritations- og vredesudbrud er særlig farlige, idet de tapper os for følelsesmæssig energi og forårsager udmattelse. Andre symptomer kan være overbelastning af nerverne.
Dette skyldes en afgørende årsag til stress, som er når nervesystemet bliver udsat for flere indtryk, end det kan håndtere, og det kan føre til det velkendte "Burn out" syndrom. Et godt eksempel, som illustrerer dette, er informationsoverbelastning. I dag skal en gennemsnitsleder typisk tilegne sig informationsmængder, som er ti gange større end for ti år siden, hvis ikke større. Overbelastning er blevet eksponentiel, og det er kravet om at kunne håndtere den også.

Dette ses tydeligt på lynudviklingen inden for informationsteknologien og dens virkning på erhvervslivet. Tager en chef eller en person i en overordnede stilling et par dage fri fra arbejde, risikerer han at komme tilbage til 300 e-mails. Hver af dem kræver et svar, og fordi det er e-mails, forventes svaret omgående. Dette er helt anderledes end kommunikationsformen for ti år siden med den langsommelige proces som brevskrivning, forsendelse og svar tilbage.
Den samme person er måske i gang med at udarbejde et tilbud på et projekt. Hans klient har adgang til Internettet og vil gå ind og undersøge hans firma, undersøge hans konkurrenter, og hvor der er mulighed for at få den bedste aftale. Så vores person skal ikke bare udarbejde tilbuddet, han skal også vide, hvad der findes på Internettet om hans arbejdsfelt, for hvis ikke han følger med, vil aftalen gå til nogle andre.

Forandringer i erhvervslivet og på mange andre områder sker hyppigere i dag end tidligere, og for alle, ikke bare chefer og personer i overordnede stillinger, er der information til rådighed i meget større mængder end for ti år siden. I dag specialiserer forskere sig mere og mere i mindre og mindre områder, og ned til mindste detalje. Denne informationsoverbelastning gælder sågar ved købet af noget så almindeligt som en vandkedel; hvilken størrelse, filter, type varmelegeme osv. Udvalget af produkter i vores forretninger er vokset eksponentielt med utrolig mange forskellige muligheder og varianter af selv de mest almindelige varer, at man nærmest skal være ekspert for at kunne vælge og købe. For slet ikke at nævne brugsanvisningen!

Denne tilstand resulterer i, at mange millioner mennesker lider af en form for træthed, som kan sammenlignes med metaltræthed i flyvemaskiner, hvor et meget lille område i maskinen skal kunne tåle en enorm belastning og slitage. På et tidspunkt begynder den interne struktur at bryde sammen, hvilket er præcis hvad der sker med de millioner af nervebaner i hjernen og resten af kroppen. Det er på dette tidspunkt, at mange af os begynder at klage over lidelser, som relaterer til en lang række funktionsforstyrrelser af de indre organer, der begynder i det små, men senere bliver alvorlige. Det kan være tarmbesvær og smerter, uregelmæssigt hjerteslag, leverforstyrrelser, stakåndethed og meget andet. Listen er lang og omfatter forstyrrelser helt ned på celleniveau.

Informationsoverbelastning gælder sågar ved købet af noget så almindeligt som shampoo... Det store spørgsmål er, hvad vi kan gøre ved det. I hvilken grad kan man forhindre stress? Kan man fuldstændig undgå det? Som et udgangspunkt til emnet er den første og måske vigtigste indsigt, at stress begynder, og ophober sig, når man ikke kan få adgang til sine naturlige evner. Og her vil læseren sandsynligvis spørge: Hvad betyder det? Dette er i høj grad et centralt punkt i behandlingen af stress og bør forklares nærmere.

En måde at illustrere dette enorme område på er at belyse naturlige karakteregenskaber og kvaliteter og mere specifikt, naturlig intelligens (af hvilken der er mange slags, som f.eks. følelsesmæssig intelligens og kognitiv intelligens), eftersom ethvert menneske er en unik kombination af karakteregenskaber og kvaliteter. Én person kan være en visionær og idérig person, mens en anden er praktisk, foretagsom og flittig – begge er kreative på hver deres måde.

Når vi befinder os i pressede situationer, som kræver, at vi optræder anderledes end vi er vant til, opstår der stressfaktorer. Når denne tilstand varer ved, og vi lider alle under dette i større eller mindre grad, er vi tvunget til at skulle håndtere mere og mere med mindre og mindre. Så hvis vi, billedlig talt, uden besvær kan løfte 20 kilo med begge hænder, men begrænses til kun at måtte benytte to fingre, begynder pres og stress at opbygges i systemet.

Hvad er løsningen? At vise folk, at de har et indre lager af karakteregenskaber og kvaliteter, som er ufattelig meget større, end de er klar over. Og dette gøres ved først at finde måder at bekræfte en persons nuværende og aktive karakteregenskaber og kvaliteter på, såvel som at vise dem, hvordan de får adgang til deres latente og endnu urealiserede potentiale. Nogle vil måske synes, det lyder for idealistisk, men nye videnskabelige træningsformer, som i øjeblikket dukker frem, viser, at det kan lade sig gøre med bemærkelsesværdige resultater til følge.

Lær at skabe en "tisporet motorvej", hvor trafikken spredes og afvikles med meget større hastighed... Så måden at lære at håndtere stress på er at lære at udvikle vores naturlige alsidighed der, billedlig talt, vil skabe en tisporet motorvej, hvor trafikken spredes og afvikles med meget større hastighed end på en tæt trafikeret ensporet vej. Kan vi helt komme af med stress? Svaret er nej, men den kan reduceres kraftigt og gøres medgørlig.

Hvor starter man rent praktisk? Der er mange fremgangsmåder, som kan belyses i fremtidige artikler, men som et af mange eksempler, prøv at overveje følgende: Tænk på noget, som du føler, at du mangler i øjeblikket, som f.eks. varme eller præcision eller tålmodighed. Prøv så i en uge eller mere at give det til eller demonstrere det over for andre. Prøv at gøre dig særlig umage, og du vil få lidt mere indsigt i, hvorfor der er så meget stress i verden. Selvfølgelig er der meget mere til det, men eksemplet er givet i ånden af at prøve at belyse en lille del af et kolossalt område.

D. Gommé er virksomheds- og managementkonsulent.
Han bor og arbejder i Holland.

Copyright © 2001-2019 Template Stiftelsen.